Afmagts Gud

Forfatter, teolog og salmedigter Mathias Secher Rom har i en af sine salmer ladet sig inspirere af salmen ”Almagts Gud, velsignet vær”, og indleder sin salme med ordene ”Afmagts Gud, velsignet nær”.

”Afmagts Gud”: Hvad er det nu for noget vrøvl, vil nogen måske tænke: Gud er da almægtig – ikke afmægtig! Men ser vi, hvordan Jesus ”tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig” (Fil 2,7) i inkarnationen og lod sig hænge på et kors, hvor han ”ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil 2.8), er det jo netop det, han valgte at blive for vores skyld. Han gav afkald på sin gudsdomsmagt og tog en tjenerskikkelse på, som Paulus formulerer det.

Hvad betyder det så for os? Tidligere hospitalspræst, Preben Kok, fortæller om en erfaring, han fik, da han var alvorlig syg som ung. Siden sin tidlige barndom havde troen på Gud betydet meget for ham, men nu, hvor han lå afmægtig i sygesengen, oplevede han det, som om Gud ikke hjalp han, netop når han havde mest brug for det – og han valgte at ”fyre” Gud. Men Gud gik ikke. I stedet oplevede han det, som om han faldt ned i en dyb, mørk skakt, hvor han hørte ordene ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”.

Dette forandrede hans relation til Gud og har siden været grundvolden i hans tro. I et interview til Kristeligt Dagblad fra 2013 sætter han ord på, hvad mødet med ”den afmægtige Gud” betød for ham: ”Pludselig forstod jeg, at Kristus var kommet herned og var gået de værste steder hen i livet, for at vi kan vide, at han ved, hvordan vi har det der. Den dybe solidaritet, at han vil være med os i lidelsen, har jeg ikke kunnet glemme siden.”

Forfatteren til Hebræerbrevet udtrykker det samme med ordene: ”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.” Så nok har de, der protesterer mod tanken om en afmægtig Gud, ret i, at han er almægtig, og hvad skulle vi gøre, hvis han ikke var det? Men netop denne almægtige Gud valgte – for vores skyld – at blive afmægtig i Jesus og fødes som et hjælpeløst barn og dø prisgivet menneskers ondskab på et kors.

Derfor kan vi aldrig komme ud for prøvelser og fristelser eller komme et så ensomt og forpint sted hen, at Kristus ikke allerede har været der og møder os i vores største afmagt. Ja, han har ved sit liv, død og opstandelse forvandlet vores magtesløshed til styrke. Så lad os glæde os, når vi er magtesløse.