Ny formand for Mosaik
Mosaiks bestyrelse har valgt Martin Lorenzen fra Hillerød som ny formand.
Bestyrelsen for Mosaik, der er et landsdækkende netværk af lokale og selvstændige kirker og kirkeledere med evangelikal og pentekostal tilknytning, har valgt Martin Lorenzen som ny formand. Han afløser således den tidligere formand Sam Michaelsen. Martin Lorenzen er til daglig ledende præst i Alive Kirken i Hillerød, hvilket han har været siden 1996 og driver kirkens samlede arbejde og undervisning.
Martin Lorenzen var i forvejen medlem af bestyrelsen og er derfor godt bekendt med Mosaik og bestyrelsens arbejde.