”Se på dig selv og troen svinder. Se på Jesus og troen vinder!”

”Se på dig selv og troen svinder. Se på Jesus og troen vinder!”. Denne gamle visdom – som jeg ikke ved, hvem der oprindeligt har proklameret – kan stå som overskrift denne søndag.

Til enhver søndag i Folkekirken er der henlagt tre tekster. Der er nok at gå i gang med. Jeg vil her benytte bare to af teksterne til 2. søndag efter Hellig 3 Konger: Romerbrevet 12, 6-16 og Johannesevangeliet 2,1-11.

– I Romerbrevet 12,6-8 handler det om nådegaverne: Profeti, tjeneste, undervisning, formaning, forstanderjobbet og barmhjertighed. Vi opmuntres til at bruge de gaver, vi har fået uden at tænke på os selv og i overensstemmelse med troen og passe vores tjeneste og give rundhåndet og virke med iver og glad og gerne udøve barmhjertighed … Underforstået, hele tiden seende bort fra os selv.

– Videre i Romerbrevet 12,9-16 handler det om kærligheden, som skal være oprigtig. Det er tydeligt, at hvis vi først vil se til vores egen side og vogte vores egne interesser, så er der ingen oprigtig kærlighed. Kærlighedens væsen er at se bort fra sig selv.

Johannes 2,1-11 handler om brylluppet i Kana. Vinen var sluppet op. Jesu mor, Maria, ser alvorligt/insisterende (forestiller jeg mig) på sin søn: ”De har ikke mere vin”! Jesus svarer undvigende: ”Hvorfor kommer du til mig? Min time er endnu ikke kommet,” men Maria tror på, at han vil gøre et eller andet, og hun siger til tjenerne: ”Gør hvad som helst han siger”. Og så sker underet: Vandet bliver til vin. Og vantroen bliver til tro. Der står til sidst: ”Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.”

Se på dig selv og troen svinder. Se på Jesus og troen vinder!

Festværternes muligheder den dag ved brylluppet var brugt op. En fiasko truede. Det var ikke en livsvigtig situation, men en pinlig situation. Festen, som de sikkert havde investeret meget i, var ved at gå i vasken. Men så var der pludselig én, som så en mulighed – ikke hos sig selv, men hos Jesus: ”Hvad som helst, han siger, skal I bare gøre!” Marias tro vandt, da hun kikkede på Jesus. Det må vi tage til os: Vore egne muligheder er hurtigt brugt op, men Jesus har muligheder, der hvor vi ingen har. Vi skal rette blikket på ham – og ikke på os selv, hvis vi vil se det umulige blive muligt.

Troens nådegave

Måske skal vi også tage til os – at det indimellem bare kræver ét enkelt menneske, som tror, for at en vanskelig situation kan ændres. Dvs. en enkelt person – og Jesus. Den nådegave, som kom i anvendelse hos Maria, kaldes ”troens nådegave”. Der er mange flere nådegaver end dem, som nævnes i Romerbrevets kapitel 12. I Det Nye Testamente nævnes der ca. 30 forskellige nådegaver. En af dem er ”troens nådegave” (1. Kor,12,9). Maria var den eneste, som havde troens nådegave den dag i Kana, men gennem hendes tros-nådegave blev det hele sat i værk og bryllupsfesten reddet.

Du har måske også – ved at rette blikket på Jesus – fået tro for et eller andet … Lad dig ikke stoppe, fordi der er forhindringer. Bliv ikke fornærmet, fordi andre ikke i første omgang kan se visionen/ideen/projektet, men hold fast ved det, du har fået tro for. Selvfølgelig skal vi også som ved alle andre nådegaver være ydmyge og tænke på, at der kan komme ting fra vores eget indre. Men der er mange historier, om at et enkelt menneskes tro for et eller andet viste vej til flytningen af endda store ”bjerge”. Tænk på en situation i dit eget liv eller i en andens liv, hvor troens nådegave virkede – og sig TAK!

”Se på dig selv og troen svinder. Se på Jesus og troen vinder!”.

Søndagens tekst: Joh. 2, 1-11

Jesus udfører sit første mirakuløse tegn

1 To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. 2 Jesus og hans disciple var også indbudt. 3 Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.” 4 „Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.” 5 Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!” 6 Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.

De rummede hver ca. 100 liter. 7 Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8 sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.” 9 Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra – for det var kun tjenerne, der vidste det – kaldte han på brudgommen 10 og sagde:

„Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?” 11 Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans storhed og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk