Når græsset dør, men tidslerne trives

Jeg ved godt sommeren udviklede sig vådere end den startede, hvilket naturen er vældig glad for. Også i år blev det jo dog en tør forsommer, så tør, at græsset slet ikke var grønnere på den anden side, men bare gult og vissent alle vegne.

Det gode var selvfølgelig, at vi ikke skulle slå græsset ret tit, og når vi alligevel syntes, at nogle enkelte høje græs-stængler skulle holdes lidt nede, var det hurtigt overstået. Det, jeg opdagede og som jeg har gået og tænkt på hele sommeren, er tidslerne. Uanset hvor vissen, gul og yderst brandfarlig hele min græsplæne har været, har der hele tiden været saftige grønne tidsler spredt rundt i haven.

Det er som om tidslernes pælerødder altid kan finde næring og væde nok. Og det på trods af, at græsset har groet der i årevis, og de stikkende ubudne tidsler graves op, så snart jeg ser dem… eller så snart jeg orker det, efter jeg har set dem. I Biblen findes beretninger om de grønne græsklædte enge, hvor Gud ønsker at lede os hen, men der fortælles også om tidslerne, der vokser op og kvæler de troens ord, der er blevet sået i os.

På min græsplænes vegne blev jeg faktisk lidt harm. Hvorfor er det så nemt for tidslerne af finde et sted og slå rod, når græsset, som jeg jo selv har sået, gødet og vandet, skal kæmpe så hårdt for at overleve? Og hvorfor er det på samme måde i mit liv? Den gode frugt koster min opmærksomhed, mine bønner, min viljestyrke og Guds vejledning at dyrke frem, men tidslerne, de dårlige vaner, egoistiske tanker, min stolthed, min grådighed og alt den slags ukrudt, de kommer lystigt frem, så snart jeg kigger væk et øjeblik. Det synes jeg burde være omvendt.

De gode nyheder er, at ligesom vi kan kravle rundt på græsplænen og stikke rødderne op og fjerne alle tidslerne, kan vi komme til Gud og få luet ud i vores ukrudt, så vi igen kan stå som frodige grønne plæner. Og faktisk er Gud enig i, at der skal gøres noget ved den verden, vi lever i nu, hvor vores livs tidsler har virkelig gode kår.

Den verden, vores far har gjort klar til os, er 100% tidselfri zone. Tænk, at han har inviteret mig til at leve i en evighed (sådan helt bogstaveligt) i en verden, hvor mit livs ukrudt ikke har en chance. Og tænk, at han i vores nuværende tidselfyldte verden er klar til at kravle rundt og luge tidsler i min sjæls baghave, når bare jeg inviterer ham.