Sammenbrud eller gennembrud?

I disse tider er der forhandlinger på kryds og tværs mellem arbejdsmarkedets parter. Vi hører om truende sammenbrud og enkelte gange ser vi de habitklædte mænd med sorte rande under øjnene komme trætte, men glædesstrålende ud af forligsinstitutionen med budskabet: Der er gennembrud!I vores land stiller vi store forhåbninger til arbejdsmarkedet, lønninger og social sikkerhed. Vi er opflasket med, at hvis blot arbejdsmarkedet fungerer, så er alt godt. Men er det nu det?

Vi har en tendens til at tro, at blot vi får vores løn, har velstand og nyder godt af velfærden, så er der gennembrud. Samtidig sker der det, at vi lukker øjnene for, at der på mange andre områder er sammenbrud. Et eksempel er etiske og moralske værdier, hvor ting, som for 40-50 år siden var utænkelige, i dag er ”naturlige”. Der er en bred vifte af kirkesamfund, som over flere årtier har mistet opbakning, såvel i passive som aktive medlemmer.

Hvis du ser, at det er galt, så er det ok at sørge over tilstanden i vores land. Men det må ikke stoppe der. For vi må erkende sammenbruddet, før vi erkender, at der er brug for gennembrud.
Faktisk er det det, påske handler om. Apostlene og de kvinder, der fulgte Jesus, oplevede sammenbruddet på nærmeste hold. De vidste, at den eneste, som kunne redde verden var død. De var fortvivlede, lammet af i sorg, og havde svært ved at tro på det lovede gennembrud.

Men det blev påske. Gud skabte gennembruddet ved at lade Jesus sejre over døden. En sejr, som indeholder eksplosiv gennembrudskraft, der siden Jesu opstandelse har vist, at den kan forandre hjerter, familier, byer – ja, hele nationer.
Jeg længes efter at se ÆGTE gennembrud i vores samfund, som kun Gud kan skabe. Vi må blot som enkeltpersoner og som samfund være villige til at acceptere vores eget sammenbrud, vores kommen til kort i egen kraft.
Så er der plads til, at det kan blive påske!