Det vigtigste er ikke, om du lykkes i livet
I skrivende stund er jeg så heldig at nyde efterårsferien i mine svigerforældres sommerhus, mens avisen passes af den resterende del af redaktionen.
Det giver en masse tid til at lave ting, man normalt ikke laver, også ting, der er mere eller mindre uden reelt indhold – som fx at se en prins fejre 18-års fødselsdag. Dog må jeg sige, at både kronprinsen og prins Christian begge holdt et par særdeles gode taler. Kronprinsen sagde blandt andet:
”Du og alle andre på din alder vokser op i den mest oplyste tid nogensinde. Alligevel kan I fare vild i mørket. Alt for mange unge er pressede og stressede og kæmper med at holde balancen i et hav af forventninger. Vi ved mere end nogensinde før, og alligevel har vi ikke formået at få bugt med mistrivslen.” På den måde satte kronprinsen fokus på et af vor tids helt store emner (i Danmark): dårlig trivsel blandt unge.
Der har formentlig aldrig før været så meget fokus på unges trivsel – og måske er det for øvrigt en af forklaringerne på, hvorfor trivslen er så dårlig? Den dårlige trivsel er et paradoks. Kigger man udover kloden, har danske unge alle muligheder for at trives, sammenlignet med de fleste andre steder i verden. Der er givet mange bud på årsagen, og der er vel ikke rigtig nogen tvivl om, at de sociale medier bærer noget af skylden, men det lader også til, at de mange muligheder, man har som ung i Danmark, rent faktisk er for mange.
Derudover er der et utroligt fokus på vigtigheden af at lykkes i livet. Både socialt, fagligt og økonomisk. Samtidig er der et stort fravær af budskabet om, at det vigtigste i livet slet ikke er i hvor høj grad, du lykkes her i livet. Der findes en Gud, som elsker dig lige præcis, som du er, og det vigtigste, du kan bruge livet på, det er at lære ham bedre at kende og at være noget for andre.
Det bringer mig tilbage til sommerhuset, hvor tempoet er skruet ned. Det er vigtigt, at skrue tempoet ned engang i mellem. Ikke nødvendigvis en hel uge, som man kan gøre i en ferie, men bare små pauser i hverdagen, hvor vi lægger alle forstyrrende elementer til side og får lidt ro i hovedet. Det giver ro til at tænke og til at lytte.
Det giver ro til at lære Gud at kende, og det giver ro til at trives. Forhåbentlig giver det også mere overskud til kunne overskue verden og hverdagen – og til at elske sin næste. En af nøglerne til bedre trivsel ligger i at fjerne fokus fra sig selv. Ikke ved at glemme sig selv, men ved at huske sin næste. Og så, ja, det lyder måske næsten for banalt, men husk Gud. Det øger trivslen.
