”Se, jeg er med jer alle dage”

Mission har fyldt meget i prædiketeksterne fra og med Kristi himmelfartsdag. Og igen må vi forundres over det faktum, at kirken blev til og nu findes ud over jorden, efter at 11 frygtsomme disciple få dage efter påskens begivenheder fik befalingen om at bringe evangeliet til verdens ende.

Efter missionsbefalingen og Jesu himmelfart ventede disciplene i Jerusalem indtil pinse, hvor Helligånden kom ind i det lukkede rum, hvor de sad med både blæst og tunger af ild. Så var det, at Peter prædikede – og 3.000 mennesker fra forskellige sproggrupper blev troende og døbt. Men apostlene sad i Jerusalem også efter pinsedagen, indtil forfølgelser tvang dem videre.

Med Jerusalem som udgangspunkt blev evangeliet derefter forkyndt i både Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien. Ofte var magthaverne imod de kristne, og disciplene blev blodvidner. Men Jesus og evangeliet var værd at leve for – og værd at dø for. Tænk på Stefanus – og senere Paulus. Det samme gjorde mange ukendte kristne martyrer gennem flere hundrede år, især under kejsere som Nero og Domitian, før kristendommen pludselig blev anerkendt under Konstantin.

Hvordan kunne kristendommen vinde terræn?

Forskerne har undret sig over, hvordan de kristnes antal i de første århundreder bare voksede og voksede, og man nævner blandt andet følgende årsager:
– De undere, som skete i forbindelse med forkyndelsen.

– At mange af de første kristne talte græsk, så budskabet let kunne spredes til alle egne af Romerriget.

– Forsvarsskrivelser, hvor kristne apologeter har skrevet om kristnes hjælpsomhed overfor enker og dårligt stillede, menes at have gjort indtryk på magthaverne. De kristne tog sig også af syge og af børn, der var blevet sat ud for at dø.

– Også de kristnes dødsforagt har haft betydning. Flere kristne end ikke-kristne viste sig at overleve de epidemier, der ellers tog livet af mellem en fjerdedel og en tredjedel af befolkningen i byerne. De kristne tog sig af de syge, selv når lægerne flygtede ud af de sygdomsramte områder. Alligevel overlevede de fleste kristne, og det har selvfølgelig forrykket andelen af kristne i samfundet.

– Samtidig havde de kristne et budskab, der gjorde indtryk på alle, der var bange for at dø: de vidste, at graven var tom, og at Jesus havde overvundet døden. Derfor gik så mange kristne i døden som martyrer, eller de risikerede livet for at udføre gode gerninger. Og det har gjort stort indtryk.

Jesus går med sine troende

Nu i vor egen tid ser vi også, at troende fra de tidligere modtagerlande for kristen mission selv rejser ud med budskabet. Evangeliet er hele tiden på vej til nye folk.

Og missionsbefalingen er ikke bare en marchordre, men også løftet ”Se, jeg er med jer alle dage”. Mange missionærer kan fortælle, at de har ”set” og oplevet, at Jesus går med.

I Grundtvigs salme om apostlen Peter, der blev menneskefisker, hedder det:
På jord end findes det færgelag,
som kaldes Sankt Peders Gilde,
så folk vi fange endnu i dag
og føre til livets kilde.
Fra verden føre vi dem til Gud,
hvor frit de evig gå ind og ud,
og glæden dem altid følger.
(DDS 147, vers 7)

Vi oplever glæden og det, at Jesus er med os, når vi får mulighed for at dele de gode nyheder med andre. Og vi bliver selv glade, når vi – med ord og handlinger – må smitte vore medmennesker med tro og håb og kærlighed.