”Åndbar ledelse er, når ånden får krop”

I sin introduktion til dagen refererede Henrik Holmgaard til teolog og forfatter Anne Marie Aagaard, som advarer om, at vi ikke skal trivialisere fællesskabet i kirken. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke udvander Helligåndens væren og virke.

Derudover stillede Henrik et par retoriske spørgsmål til lederne, som sad ved 4-mands borde med nogen, som de ikke på forhånd havde en tæt relation med. ”Kirke er, når ånden får krop, for ånd har altid krop, hvordan er vi som ledere i gang med at give ånden krop i vore egne liv og i de fællesskaber, som vi er sat til at tjene i?” ”Hvad kan vi som ledere gøre for ikke at trivialisere Helligånden, hvad kan vi gøre for at skabe åndbarhed i vores egne liv og i kirken?

Henrik kom med en opfordring til lederne om at dele ud af det, de hver især kom med. En opmuntring til at bringe sig selv og sin egen historie i spil på en sådan måde, at andre kunne få glæde af det. ”Det er alt det, som I har med, der er vigtigt, jo mere I giver af jer selv rundt om bordene, des mere læring får vi på en dag som denne. Vi er overbeviste om, at det er dialogen, der skaber læringen. Man har lært noget, når man er i stand til at lære noget nyt og forbinde det med noget, man allerede ved, så kan man nemlig gøre noget nyt på en ny måde,” sagde Henrik Holmgaard.

Forskellige fortællinger

Torsten Conrad er partner og områdedirektør i konsulenthuset Lead og har været ansat på Aalborg Universitet siden 2011, hvor han har arbejdet med ledelses- og organisationspsykologi.
Han startede med to vidt forskellige fortællinger om sig selv, hvorefter han spurgte forsamlingen: ”Hvilken en af de to fortællinger er sand og hvorfor?” Torsten Conrad mener, det er væsentligt, at ledere bliver bevidste om, hvilke fortællinger de har om sig selv, idet fortællingerne påvirker dem og måden, de leder på.

Som menneske har man flere fortællinger om sig selv, som man gør brug af i forskellige sammenhænge, og man kan have en tendens til kun at fortælle de ting, hvor man selv synes, at man lykkes. ”Sårbarhed i ledelse betyder, at vi også fortæller om det, som er svært, åndbarhed i ledelse handler ikke om, at der er dele af os, som vi holder isoleret. For at blive en god leder, må vi blive klar over, hvad vi er blevet præget af, og hvilke værdier, vi har, der påvirker ledelsesstilen,” mener Torsten Conrad.

Under frokosten var der en høj, stadig summen af samtaler, der var en afslappet og glad stemning med smil på mange læber. Arvid Asmussen havde fornøjelsen af ”ulvetimen,” som blev brugt i lovsang, hvor han blandt andet præsenterede en ny sang, som endnu ikke er udkommet: ”Jeg er til rådighed for dig, Gud”.

De åndelige behov

Dorte Viftrup er uddannet psykolog og hun forsker indenfor forskellige områder blandt andet børn, unge og familier samt eksistentiel-åndelig omsorg og udvikling og dannelse. Hun inddrog forskellig forskning om åndelige behov, åndelig dannelse og åndelige stier. Dorte mener, at åndelig dannelse foregår i samspillet mellem den relation, vi har til os selv og til andre mennesker, og den relation, vi har til Gud, guder, en højere magt eller til menneskets transcendente erfaringer.

Forskning viser, at alle mennesker, uanset om man bekender sig til en tro, har noget, som for dem opleves som ”helligt”. Noget, man dyrker og går op i, det være sig klima, familie, yoga eller noget helt fjerde. At dyrke noget ”helligt” er centralt for menneskets åndelige dannelse. Forskningen har med andre ord udvidet begrebet ”helligt” i forhold til den måde ordet normalt bruges i kristen sammenhæng.

Den åndelighed, vi dyrker, det, som vi vurderer som værende ”helligt”, tilgår vi fra forskellige åndelige stier.

Åndelige stier

Ifølge forskningen er der fire såkaldt åndelige stier, som beskriver på hvilken måde, mennesker dyrker det ”hellige”. Stien er måden, som mennesker kommer i kontakt med ”det hellige” på:

1) Vidensstien: Tilgår det ”hellige” gennem, læsning, fordybelse og forståelse.

2) Handlingsstien: Tilgår det ”hellige” gennem handling.

3) Relationsstien: Tilgår det ”hellige” gennem relationer med andre.

4) Erfarings- og oplevelsesstien: Tilgår det ”hellige” gennem erfaringer og oplevelser.

Stierne, som mennesker benytter for at komme til det ”hellige”, kan ændre sig livet igennem, hvilket ofte sker, når mennesker gennemgår livskriser. Forskning viser, at dem, der håndterer kriser bedst, er dem, der har størst fleksibilitet i forhold til brugen af åndelige stier. Jo bedre evnen er til at bruge alle stier, des højere er graden af mestringsevne igennem kriser. ”De fleste mennesker har en favoritsti og en sti, som de ikke er særligt begejstrede for,” siger Dorte Viftrup og fortsætter: ”De mest åndeligt dannede mennesker, er dem, der kan tilgå det ”hellige” af alle stierne.”

At lære børn og unge om åndelig dannelse

I udrustningen af børn og unge er den åndelige dannelse central, hvorfor man med fordel kan vide noget om, hvordan man skaber et læringsrum for åndelig dannelse. Forskningen viser tre måder at skabe et åndeligt dannelsesrum på, og noget tyder på, at der opstår bedre resultater i to af de tre rum. Graden af kontrol over processen er størst ved det første rum og mindst ved det tredje rum.

1) Man videregiver viden om, hvordan verden er og fortæller, hvad den unge skal mene, synes og tænke om verden, man taler til den unge og fylder viden på vedkommende.

2) Man taler med den unge i erkendelsen af, at dannelsen opstår gennem relationen med et andet menneske.

3) Man tager udgangspunkt i den unges oplevelse af verden og stiller sig nysgerrig overfor, hvad den unge oplever.

Dorte Viftrup fortæller, at hun i sin åndelige dannelse i kirken primært har deltaget i det første dannelsesrum, hvilket er det rum, der ser ud til at være mindst virksomt. Det kan være relevant for kirkeledere at undersøge i hvor høj grad den kirkelige praksis indeholder de tre åndelige dannelsesrum, og hvordan man implementerer viden og forståelse for de åndelige stier.

Feedbackgave

Forfatter Karen Egelund, som også er adjunkt og cand.mag. i lærings- og forandringsprocesser, afsluttede dagen med en kreativ øvelse. Ved bordene delte lederne sig op to og to og lyttede til hinandens fortællinger om, hvordan de forstod begrebet ”Åndbar ledelse”. Derefter fremstillede hver enkelt en feedbackgave, som en anerkendelsesgave til makkeren, og fortalte, hvorfor netop den gave var blevet fremstillet. Den energi og kreativitet, som dagen blev afsluttet med i fremstillingen af feedbackgaven, var kendetegnende for det store engagement, som lederne udviste hele dagen.