”I er jo brødre – hvorfor overfalder I så hinanden?”

I denne uges avis har vi en artikel, hvor Carsten fortæller sin historie om, hvordan han har bevæget sig fra ét kirkesamfund til et andet. Han synes, han har oplevet ting i de karismatiske kredse, han kom i, som ikke var sundt.

Noget af indholdet i artiklen er kritisk, men den er hverken skrevet eller bragt med et ønske om at kritisere, den er skrevet og bragt med et ønske om at fortælle om en interessant trosrejse. Forhåbentlig kan artiklen føre til inspiration, men også til konstruktiv selvkritik og eftertænksomhed de steder, hvor der er brug for det. Det er altid en god idé at lytte til kritik og vurdere, om der er noget om snakken. Hvis der ikke er noget om snakken, har man jo ikke mistet noget ved at overveje det. Tværtimod er man måske blevet mere bevidst om det gode, man har.

I det her tilfælde går kritikken mod nogle karismatiske sammenhænge. Men det er ikke, fordi der er mere at kritisere i karismatiske sammenhænge end i ikke-karismatiske sammenhænge. Der er fx mange ikke-karismatiske sammenhænge, der giver bekymrende lidt plads til åndelige oplevelser – i en grad så både Peter og Paulus ville have undret sig. Føler man sig ramt af den kritik, bør man også lytte.

I en anden artikel fortæller Claus om tankerne bag et økumenisk akademi i Græsted, hvor man forsøger at samle det bedste fra forskellige kirketraditioner. I en tredje artikel i denne avis kan man læse om, hvordan en iransk kvinde oplevede Guds kraft i fængslet og i en fjerde artikel fortæller Mads om sine gode erfaringer med at give Gud mere plads i hverdagen, og om hvordan det har gjort ham mere åben overfor Helligånden.

Alt i alt lidt af hvert fra forskellige kroge af kirken i det lille kongerige Danmark. Vi er forskellige, men med Guds hjælp kan det være en styrke. Hvis vi lader være med at overfalde hinanden, som Stefanus citerer Moses for i Apostlenes Gerninger kap. 7: ”I er jo brødre! Hvorfor overfalder I så hinanden?” For Moses var det eneste logiske at stå sammen.