Anna hjælper ulykkelige teenagepiger

Anna Lynge er leder af pigeportalen Girltalk.dk- I mit arbejde møder jeg hver eneste dag piger, som ikke føler sig elsket. I stedet mærker de frygt, ensomhed og tomrum… Det siger Anna Lynge, som er kristen og daglig leder af Girltalk.dk. Hun vejleder hundredevis af teenagepiger med problemer.
– De stormer frustrerede rundt og leder efter det, nogen har fortalt dem om – nemlig kærligheden. Men det, de ser og jager, er ofte bare en dårlig efterligning. For hvad er kærlighed?
Kærlighed er tålmodig, mild og søger ikke sit eget, siger Anna Lynge, som dagligt taler med piger landet over, som har det svært indeni. Det er piger som skærer i sig selv. Piger som har spiseforstyrrelser. Piger som er blevet så trætte af livet, at de ikke har lyst til at leve længere.

– Vi lever i et samfund, som bygger på, at vi skal være individuelle. Problemet ligger i det, som sker indeni en teenagepige, der får at vide, at hun selv er ansvarlig for at skabe lykke og succes, og det ikke lykkes.
De piger, jeg taler med, kan ikke regulere deres følelser. Når det sker, kommer det her indre følelsesmæssige kaos, hvor alle mulige følelser bliver blandet sammen, forklarer Anna.
Hun siger, at mange teenagepiger fortæller om en dyb tomhed. De føler ingenting indeni, og så er der desværre nogle, som vælger at skære i sig selv.
– Når pigerne skærer i sig selv, så får de en følelse af at være til stede. De får en følelse af at kunne kommunikere det ud, som sker inden i dem, siger Anna.

Anna fortæller, at der opstår mange misforståelser omkring det at skade sig selv. De to mest udbredte er, at det er et selvmordsforsøg eller et forsøg på at få opmærksomhed, som blot skal ignoreres, så går det i sig selv. Men sådan forholder det sig ikke.
– Pigerne skærer i sig selv, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal gøre. Det er faktisk en måde at overleve på. Det er den handling, der sker lige inden, at det går helt galt for dem, siger Anna og fortsætter:
– De her piger skærer sig selv i skjul. Når statistikkerne viser, at 17 % skærer i sig selv, så er det faktisk hver femte/sjette pige, vi ser. Mange af pigerne ønsker ikke at blive opdaget. De lever i en hemmelig destruktiv tilværelse.
Pigerne gemmer skarpe genstande de mærkeligste steder. Bag mobiltelefon coveret, i lommerne eller under foden for at skjule det for andre.
– Tro mig, det er et skrig om opmærksomhed. Uanset om de ønsker at blive opdaget eller ej, så er det en måde at fortælle, at de ikke kan klare problemet og spændingen i sjælen selv. De kan ikke holde det ud længere, siger Anna.

De piger Anna er i kontakt med, formår ikke at tælle til ti og få kontrol over følelserne. De er nød til at reagere impulsivt, fordi spændingen indeni er så høj, at de ikke kan tale sig selv til ro.
– Vi lavede en undersøgelse på et tidspunkt, som viste, at mange af pigerne fik det bedre, hvis de havde én at snakke med. Vi lavede en undersøgelse, hvor vi spurgte 200 piger på to dage, som skar i sig selv, hvad der havde hjulpet dem. Omkring 81 procent svarede, at det havde hjulpet dem til at holde op eller skære mindre, når de havde en at snakke med. Ikke nødvendigvis en psykolog eller psykiater, bare én som ville lytte.

Pigerne oplever to former for smerter.
– De fortæller, hvordan de er blevet mobbet, svigtet, endt som skilsmissebørn eller seksuelt misbrugt. Det er en smerte, som bliver påført udefra, og den kan vi ikke kontrollere, for vi kan ikke bestemme, hvad folk kommer til at gøre. Men måden vi handler og reagerer på, kan vi være med til at kontrollere. siger Anna.
– Den anden form for smerte kommer indefra. Mange af pigerne har en negativ grundindstilling til deres liv og den gør, at de handlinger de træffer, bliver truffet ud fra den.
Anna fortæller, at pigerne føler at de f.eks. ikke er noget værd, ikke er gode nok, har mindreværd eller føler sig ubetydelige.
– Pigerne reagerer forskelligt. Nogle bliver udfarende, kriminelle, begynder at drikke eller gå i seng med fyre for at mærke noget. Mange skærer også i sig selv for at komme af med smerten igen. Det er sådan nogle ting, pigerne, vi forsøger at hjælpe gennem Girltalk, går og kæmper med, slutter Anna.