Hvordan forholder jeg mig til de grusomheder, der præger verden i dag?
Beretningen om Pinehas er et klassisk eksempel på, hvordan vores personlige reaktioner kan gavne vores efterkommere i generationer. Pinehas levede i de dage, hvor Guds folk var på vej fra Egyptens trældom mod Kanaans land. De oplevede de samme situationer, som vi oplever i dag, de mødte medgang, modgang, glæde og fristelser.
Historien har ikke ændret sig fra dengang, det har mennesket heller ikke. I os mennesker bor desværre en trang til at bevæge sig på grænsen mellem det gode og det onde. Sådan var det også for tusinder af år siden, da tilværelsen ligeledes var truet af krig, død og oprør – også mod Gud. Pludselig var der nogle, som bevægede sig over grænsen, de lod sig friste af ham, som også i dag forsøger at ødelægge det liv, som vores Himmelske far har planlagt for os.
Guds udvalgte folk gav efter for fristelser, som de omboende nationer lokkede med. Til sidst vakte dette Guds vrede i så stor grad, at han befalede landets dommere at henrette de skyldige. Samtidig sendte han en dræbende plage blandt folket. En plage, som alt i alt krævede fireogtyve tusinde dødsofre. Guds befaling var klar, men hvordan forholdt landets ledere sig til den? Vi læser, at de, i stedet for at gøre som Gud befalede, ”sad og græd ved indgangen til Åbenbaringsteltet”. Samtidig døde folk i hundredvis, mens umoral og perversitet blomstrede.
Da trådte en mand, ene og alene, i karakter. Det var præsten Pinehas, sønnesøn til Aron! Og, uden tvivl med livet som indsats, adlød han sin Gud og standsede dermed dødsplagen. Hør, hvad Gud siger om ham: ”Præsten Pinehas, søn af Arons søn Eleazar, fik min vrede til at vende sig fra israelitterne, da han midt iblandt dem brændte af lidenskab for mig, så jeg ikke i min lidenskab måtte gøre det af med israelitterne.
Sig derfor, at jeg skænker ham min fredspagt. For ham og hans efterkommere skal der være en pagt om evig præstetjeneste, fordi han brændte af lidenskab for sin Gud og skaffede israelitterne soning.” Hvordan reagerer vi på de grusomheder, som præger verden i dag? Deltager vi, lader vi, som om vi ikke ser det, sidder vi og græder – eller ”brænder vi af lidenskab for Herren”? I Ezekiels Bog læser vi disse sørgelige ord: ”Jeg søgte iblandt dem efter en retskaffen person, som ville kunne opbygge et forsvar og gå i forbøn for landet, så det ikke skulle ødelægges, men jeg fandt ingen.”
Også i dag spejder Guds øjne ud over jorden, og han er parat til at vise sin styrke og hjælpe dem, som helhjertet er med ham. Hvad ser han hos dig og mig? En brændende og ivrig Pinehas, en grædende ældste, eller finder han ingen? Lad os være årvågne og brændende for Himmelens, vores medmenneskers, vores egen og vores efterkommeres skyld.
