Hvad vil det sige at bede i Jesu navn?

Det er et ret fantastisk løfte, Jesus giver sine disciple her. Hvis vi beder om noget i hans navn, vil den almægtige Fader give os det. Intet er umuligt. Alt kan lade sig gøre. Fristelsen til at bruge det til at berige sig selv og få sine drømme og ønsker opfyldt ligger lige for, men det har intet at gøre med det, Jesus taler om her. Jesu navn er ikke en form for trylleformular, vi kan hæfte på vores bønner, så de bliver opfyldt.

”Den dag, skal I ikke spørge mig om noget,” siger Jesus som optakt til løftet. Umiddelbart før har han talt om, at han vil sende Helligånden. ”Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.” Forståelsen af Jesu vilje hænger uløseligt sammen med at bede i hans navn. Vi beder på hans vegne, så det jordiske og det himmelske mødes i bønnen og i proklamationen af hans vilje. På den måde kalder Jesus os til at være med til at opfylde bønnen i Fadervor: ”Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden.”

At bede i Jesu navn er et kald til at være Guds medarbejdere, så vi sammen med ham baner vej for det rige, som en dag skal opfylde hele jorden og nyskabe alting. Det kræver, at vi kender Faderen, så vi kan bede hans vilje ud. ”Der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn,” siger Jesus.

Jesus ønsker at vise os, hvad der er i hans og i Faderens hjerte. Han ønsker at dele sine planer med os. I kapitlet før siger Jesus: ”Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.”

Vi er inviteret ind i en kærlighedsrelation med Faderen, Sønnen og Helligånden. Vi har fået plads ved hans bord, og derfra får vi lov til sammen med ham at bane vej, for at hans gode vilje må ske.

Det er et privilegium, vi har fået sammen med vores søskende i troen. Ligesom vi er helt afhængige af fællesskabet med Jesus for at kende hans vilje, er vi det også i forhold til hinanden. Det er sammen med alle de hellige, vi forstår og begriber Guds kærligheds dybder.

Jesu løfte er givet til hans menighed. Jesus forlod denne verden og gik til Faderen, og han efterlod sin menighed, som ved Helligåndens virke og kraft er hans legeme på jorden. I hans navn skal vi gøre de samme gerninger som han, så Guds rige må komme.

Vi kan altså ikke bede i Jesu navn, hvis vi ikke vandrer sammen og søger Gud sammen. Til gengæld har Jesus lovet os, at hvor to eller tre samles i hans navn, så vil han være midt iblandt dem. Det betyder ikke, at han kun er til stede hos os, når vi er flere samlet. Han er os altid ganske nær. Men hvor vi mødes i hans navn for at forstå og kende hans vilje, vil han være til stede og dele sig selv med os.

Fællesskabet kan have sine udfordringer, men lad Jesus være vores forbillede. I samklang med Faderen udvalgte han sig 12 apostle, som skulle følge ham gennem hele hans tjeneste på jorden.
Selvom de var uperfekte og uforstående og ofte modarbejdede Jesus mere, end de hjalp, holdt han fast i dem. En Judas med helt forkerte motiver, som fik ham til at forråde ham. En ilter Peter, som fornægtede ham, da det brændte allermest på. Jakob og Johannes, som med hårde hjerter ønskede, at Gud skulle brænde en landsby op. På et tidspunkt udbryder Jesus endda: “Hvor længe skal jeg tåle jer?” og alligevel står der, at “han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.”

Prædikentekst: Joh. 16, 23b-28

Bøn i Jesu navn

Jesus sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn.
Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.