Hollywood stjerne blev evangelist

18-år gammel opdagede Kirk Cameron, at der var mere i livet end penge, karriere og berømthed.- Jeg sad i min sportsvogn på Van Nuys Boulevard i Studio City, da det gik op for mig, at jeg ikke kom i Himlen, hvis jeg kørte galt.Sådan udtrykker skuespiller og evangelist Kirk Cameron vendepunktet i sit liv. Han havde alt, hvad en ung mands hjerte kunne begære. Popularitet, masser af kvindelige fans, tjente 265.000 kr. om ugen, kørte dyre sportsvogne og tog på alle de eksotiske ferier, han havde lyst til.
– Jeg var rig, jeg var ung, jeg var berømt og jeg kunne gøre hvad jeg havde lyst til med hvem jeg ville, siger Kirk Cameron, der er bedst kendt som ”Mike Seaver” fra TV-serien Growing Pains og blandt kristne som ”Buck Williams” i Tim LaHaye og Jerry Jenkins romanserie ”Ladt Tilbage”.

Teenage-stjerne

Kirks teenage-år var ikke som de fleste unges. Som 14-årig modtog han 10.000 månedlige breve fra fans, mens han spillede ”Mike Seaver” på ABCs hit serie ”Growing Pains”, som kørte fra 1985 til 92. Blandt 80’ernes unge var Mike den sejeste fyr i fjernsynet, og mange så op til ham og beundrede ham eller var forelsket i ham.
Men midt i populariteten oplevede Kirk den mørke side af at være kendt. Han skulle f.eks. lære at håndterer kærlighedssyge teenagere, kidnapningstrusler, blive jagtet af journalister og opdage at privatlivet var til offentlig skue. Kirk fortæller, at han endte med at tro, at han var verdens centrum og forventede, at alt blev lavet for ham.

Der er ingen Gud

Kirk levede i sit eget univers, og der var ikke plads til Gud.
– Jeg lo ad tanken om Gud, og jeg lo af de mennesker, som virkelig troede på, at Han fandtes, siger Kirk.
Selv om han kun havde været i kirke to gange i sit liv, så han kun hykleri og selvretfærdighed blandt de kristne – så meget at Kirk valgte at blive ateist. Når han i interviews blev spurgt, om han troede på Gud, svarede teenageren kækt:
– Absolut ikke, der er ingen Gud. I kan ikke bevise, at han findes. I kristne finder på alverdens ting og sager for at få folk til at tro på den slags!

Endeløs tomhed

Mens de fleste troede, at Kirk Cameron var jordens lykkeligste fyr, som fik alle sine drømme opfyldt, fortæller han i dag, at han følte en endeløs tomhed indeni. Kirk sammenligner den tid i sit liv som at bide i en chokolade- kanin og indse, at den er hul indeni.
– Jeg havde en smerte og en følelse af total tomhed, som efterlod mig helt desillusineret med mit job som skuespiller. Hvad var det ellers at gå efter? Jeg havde nået toppen af stigen, og jeg var kun 18 år, siger Kirk, og fortsætter:
– Jeg sad midt i optagelserne af ”Growing Pains” og funderede over, hvad meningen med livet egentlig var.
I modsætning til den overfladiske Mike Seaver var Kirk Cameron en tænker.
– Det var svært at diskutere det med andre, fordi de så mig som en berømthed – og som teenager havde jeg ikke lyst til at tale med mine forældre om det. Jeg havde heller ikke nogen rigtige venner, som jeg kunne sætte mig og tale med, siger Kirk.

Et helt nyt liv

En dag inviterede en anden teenagestjerne Kirk med i kirke i Fullerton, California, hvor prædikant og forfatter ”Chuck Swindoll” var pastor. Kirk var tilbageholdende, men tog alligevel med. Her hørte han budskabet om Guds hellighed, om straffen for synd, om Guds nåde, bamhjertighed og om korset.
– Jeg forlod kirken med et hoved, som var ved at eksploderer af spørgsmål. Jeg følte mig skyldig, efter at pastoren snakkede om synd, fortæller Kirk.
En dag, da Kirk havde sat en kammerat af til skuespiller- øvelse, parkerede han sportsvognen på Van Nuys Boulevard i Studio City. Tanken om, at han ikke kom i Himlen, hvis han døde i en bilulykke samme dag, blev ved med at køre i hans tanker.
– Nej, det her er for vigtigt, tænkte jeg, siger Kirk og fortsætter:
– Jeg bad den mest klodsede bøn den dag. Jeg lukkede mine øjne, fordi jeg troede, at man skulle gøre sådan, når man beder. Så sagde jeg: ”Gud, hvis du virkelig er der, så vis mig det. For hvis du er virkelig, har jeg brug for at vide det.”
Herefter begyndte teenage- stjernen fra Hollywood at studere Bibelen.
– Jeg kunne slet ikke få nok af den, husker Kirk.
– Jeg læste om den ubeskrivelige Gud, som hører hvad jeg tænker, som anser begær for at være hor, som ser had ligeså alvorligt som mord, som så alle de synder, jeg havde begået i hemmelighed- og i stedet for at give mig det, jeg havde fortjent, viste han mig, at der var mulighed for, at jeg kunne få tilgivelse og blive forvandlet, siger Kirk.

Kone, børn og nyt arbejde

I 1991 giftede Kirk sig med sin medskuespillerinde Chelsea Noble. Selv om Kirk og Chelsea begge var kristne, fortsatte de med at spille med i Growing Pains, indtil showet officielt blev afsluttet. Kirk fortæller, at der var scener, som han nægtede at medvirke i, da han ikke ønskede at blive set sammen med andre kvinder end sin hustru.
– Alt hvad der kunne skade mit ægteskab, og scener som gik imod min kristne overbevisning, nægtede jeg at indspille, siger han.
Kirk og Chelsea har i dag seks børn. Fire er adopterede og to er deres egne. Kirk er også evangelist og medvært sammen med Ray Comfort i deres kristne Reality TV program: ”The Way of The Master” (Mesterens vej), som inkluderer mediearbejde, radiostation, bogskrivning, undervisning mv. De sender på 20 forskellige networks og har modtaget adskillige priser for deres arbejde.
Kirk er i dag 37 år og har trods sin unge alder meget livserfaring. Én vigtig ting har han lært, og det er:
– Gud, familien, karrieren – det er i den rækkefølge, jeg prioriterer, slutter skuespiller og evangelist, Kirk Cameron.