IPSICC

Heldigvis får vi ikke som fortjent

Af Simon Thidemann. Ansvarshavende redaktør.

Tænk, hvis vi fik som fortjent her i livet. Tænk, hvis det at blive ramt af sygdom eller ulykke kunne kobles sammen med, hvor gode eller dårlige mennesker vi er. Og tænk, hvis det også kunne kobles sammen med, hvilken grad af åndelighed og retfærdighed i Guds øjne vi besidder.

Der er en del steder i Bibelen, der godt kan forstås lidt i den retning, og derfor er det også en tankegang, der trives blandt nogle kristne. Heldigvis lærer vi i Jobs bog, at sådan hænger det ikke sammen. Job var den mest retfærdige mand, man kunne forestille sig. Alligevel ramte alverdens ulykker ham. Mange steder i Det Gamle Testamente kan vi læse om, hvordan det går den uretfærdige godt og den retfærdige dårligt. Jesus gør også op med tanken om, at ulykker i livet skyldes den enkelte selv.

Hvis vi skulle få som fortjent, så var der ikke nogen af os, der ville have ret meget at glæde os over. Ja, beklager pessimismen, men vi er alle i samme båd. Og heldigvis får vi ikke som fortjent. Heldigvis kan vi ikke pege på menneskers ulykke og sige, det er nok, fordi de ikke er gode nok eller troende nok. Overfor Gud er vi alle sammen fuldstændig lige. På godt og ondt. Der er ingen forskel på rig eller fattig, syg eller rask.

I os selv er vi alle sammen i Guds øjne lige lidt retfærdige. Den eneste forskel på mennesker er Jesus. Derfor er netop navnet Jesus i nu 2.000 år igen og igen blevet nævnt af utallige mennesker, som det mest fantastiske navn. Han er det mest fantastiske, der er sket i menneskehedens historie. Derfor fortæller nogle mennesker om et nærmest forelskelsesagtigt forhold til Jesus, andre om et afhængighedsforhold, et taknemlighedsforhold osv. Fordi i Jesus møder vi Guds ultimative kærlighed og tilgivelse.

Hos Jesus finder vi vejen til Gud, og igennem Jesus finder Gud os. Man forstår godt, når Paulus siger, at det kristne budskab lyder tåbeligt. For det er næsten for simpelt. Det kræver næsten for lidt af os selv til, at man kan tage det alvorligt. Men det er sådan, nåden er. Det afhænger ikke af min egen åndelighed eller hellighed. Det er en gratis benådning. Gratis for os vel at mærke. Jesus har betalt adgangsbilletten.

I min dagligdag som kristen gælder det om at lære at leve i balancen mellem at forstå, at jeg ikke får, som jeg selv har fortjent, men at jeg samtidig via min bøn til Gud, og ved at leve mit liv med ham, kan få en masse velsignelser i mit liv. Ikke som fortjent, men givet af årsager, som kun Gud kender. Og sandt er det naturligvis også, at hvor Guds kærlighed råder, vil der være mere kærlighed og velsignelse, end der hvor Gud ikke råder.

Når kristne eksempelvis forfølges, skyldes det ikke de kristnes manglende åndelighed eller godhed. Det skyldes fraværet af Gud hos de mennesker, der forfølger dem. I en verden fuld af forvirring, er det vigtigt, at vi holder fast i det næsten forvirrende simple budskab om Jesus. Det er dét, der er det væsentligste – ikke alt muligt andet smart og godt.