Det skulle vel ikke være formen…?

Som man kan læse på forsiden, vil biskoppen i København lukke ti kirker, fordi der kommer for få i kirke.Problemet er reelt nok. Det er ikke sjovt at sidde kun 3-4 personer til en gudstjeneste, – specielt ikke, når de alle er ansat. Siden 1990 er antallet af folkekirkemedlemmer i Københavns Stift faldet fra 80,3 procent til kun 66,0 procent!
Hovedforklaringen er jo nok, at den voksende muslimske befolkning i København ikke går så meget i kirke… Til gengæld går kristne invandrere rigtig meget i kirke – de vælger deres egne levende kirker med ånd, kraft og fællesskab.
Istedet for blot at lukke ned for kirkerne, når danskerne ikke længere gider komme, så burde biskopperne og vi andre måske spørge HVORFOR danskerne ikke gider komme?
Det skulle vel ikke skyldes, at formen er lidt forstenet? At præsten går rundt med sort kjole og pibekrave fra middelalderen? At salmemelodierne og teksterne er fra forrige århundrede. At det er svært at finde ud af, hvornår man skal rejse og sætte sig? Osv. For alt dette er jo bare kultur, og ikke kristendom. Vi behøver ikke gøre det på den måde!
Men et større problem er det, at folkekirken efterhånden mangler en klar mission: Hvorfor er vi her, og hvad skal vi?
For disciplene var missionen helt klar: Gå ud i al verden og gør alle folkeslag til mine disciple. De var villige til at dø for sagen. De havde noget på hjerte. For dem – og Jesus – handlede det nemlig om at frelse deres medmennesker fra fortabelsen.
Men i mange kirker idag er prædikenen blevet en intellektuel øvelse i ”march på stedet”. Vi skal åbenbart ingen steder.
Engang var jeg til sådan en gudstjeneste, hvor selveste Dronningen var med. En af præsterne – med halvbrillerne nede over næsen – holdt en typisk filosofisk, abstrakt og virkelighedsfjern prædiken, som hverken vi eller han selv forstod.
Og selv om man afkodede prædikenen sprogligt, så var den helt irrelevant. For der var intet budskab til os!
Dronningen lukkede øjnene, og jeg tænkte, at det gode menneske nok bad for præstens frelse. Men så tabte hun et øjeblik hovedet i et nik. Jeg tror Hendes Majestæt sov! – Ja, det havde vi andre nok også gjort, hvis ikke vi havde så travlt med at se på Dronningen!
Venner, der er brug for fornyelse.