Danskerne er skrabelods-kristne
Kristendommen ligger under overfladen på selv verdslige danskere, viser undersøgelse.- Danskernes tro er som skrabeloddet. Man skal blot skrabe lidt i overfladen, så kommer kristendommen frem!
Det sagde den nu afgående biskop Jan Lindhardt en gang og det ser ud til at passe ifølge en dugfrisk undersøgelse fra Københavns Universitets satsningsområde Religion i det 21. århundrede. I bogen I Hjertet af Danmark interviewes et udsnit af ganske almindelige danskere om bl.a. familie, samfund, medier og ikke mindst religion. Og konklusionen er, at kristendommen sammen med nationen som sådan er det bagtæppe, hvorfra vi anskuer tilværelsen og gebærder os i familie, skole, arbejdsmarked, fritidsbeskæftigelse og foreningsliv.
Interviewpersonerne betragter Danmark som et kristent land. Men undersøgelsen viser, at der er forskel på kulturkristne og kirkekristne. Som én udtrykker det:
– Vi er ikke af dem, der render ned i kirken og hører på en præst, der fortæller om selve religionen. Men jeg er kristen, fordi jeg lever efter en kristelig vej
Der er en tydelig tendens til, at danskerne positionerer sig i forhold til muslimerne. Det er så at sige indvandringen, der har kradset lidt i skrabeloddets overflade og sat den kristne tro på dagsordenen. Således viser undersøgelser, at danskerne er meget religiøse se skema.
Undersøgelsen I Hjertet af Danmark er foretaget af professor i sociologi Peter Gundelach, professor i religionssociologi Margit Warburg og lektor i prakisk teologi Hans Raun Iversen alle fra Københavns Universitet.
– På det personlige plan siger flertallet i Danmark i dag, at de er troende og kristne og tror på Gud, men ikke derfor, at de er religiøse. Religionen, fx gudstroen, er oftest vag og forbeholden.
Alligevel er danskerne religiøse, viser undersøgelsen. Selv om Europa er det mest verdsliggjorte kontinent på kloden med Sverige og Danmark i front er religiøse oplevelser og symboler blevet en hovedingrediens i medier som tv, film og internet: De elektroniske medier er blevet danskernes vigtigste religionsproducent.
Alt dette står i kontrast til den institutionelle kirke. Danmark siges at have verdens svageste monopolkirke, fordi den trods en medlemsprocent på 83 har særdeles ringe tilslutning og aldrig har fået reel konkurrence på markedet for overgangsriter dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men selv om danskerne ikke går meget i kirke faktisk melder 10.000 danskere sig ud af kirken hvert år – er der generelt en stor velvilje over for kirkelig kristendom. Trods en udbredt skræk for opsøgende religionsforkyndelse fra fx Jehovas Vidner har der overraskende nok været et stabilt antal gudstjenestedeltagere i Folkekirken 100.000 mennesker på en normal søndag, ca. 2 pct. af den danske befolkning.
Og mange er endda vant til aftenbøn i hjemmet. I en undersøgelse fra begyndelsen af 1990erne siger 21 pct., at de er opdraget med bøn og salmesang ved sengekanten. Og juleaften synges der salmer omkring juletræet i 90 pct. af de danske hjem.
– Men hvordan bliver Danmark ved med at være et kristent land, hvis der ikke er nogen, der praktiserer eller ved noget om kristendommen?, spørger forfatterne.
Og tyr selv til håbet om, at der er en fælles struktur i de danske religionsformer. Gammel dansk folkereligion har en kobling mellem tre temaer: Gud, dyd og udødelighed. Den genkender forfatterne i dag: Man tror på en instans, Gud, som i princippet bestemmer over liv og lykke. Man søger at føre en acceptabel livsstil. Og man er optaget af livets regnebræt: Hvordan og hvor det hele skal ende, og om man vil kunne se sit eget liv i øjnene, når regnestykket skal gøres op.