Et brus af himmelsk musik

En ven sagde engang til mig: Jeg har hørt om en Verdi, findes der også en Monteverdi?

Claudio Monteverdi (1567-1643)
– en „konge“ blandt komponisterne

Ja, og han er en meget gammel sag: 1567-1643 er årstallene. Der er dem, der anser ham for kongen blandt komponister, idet de mener, at hans måde at sætte en tekst i musik på aldrig er overgået. Monteverdi var for resten også opfinderen af operaen.
Det største af hans kirkemusikalske værker og indenfor kirkemusikken før Bach er hans Maria-vesper (1610), der fylder to cd’er og er for et stort antal stemmer: syv solister, dobbeltkor og instrumenter (messingblæsere, strygere, strengeinstrumenter og et lillebitte orgel).

Det er et virkelig stort dimensioneret værk, der kun fremføres meget sjældent herhjemme (jeg har hørt det live en eneste gang). Trods dets storslåede kvaliteter. Nogle årsager til den sjældne fremførelse kan være, at teksten er på latin, der kræves mange medvirkende, musikken er gammel, værket er langt og ”lugter” af katolsk musik (Maria-vesper), og det blev først gravet frem af mølposen i 50’erne og 60’erne. Men Claudio Monteverdis musik er dugfrisk. Som et vederkvægende brus af himmelsk musik.
To af de mest markante indspilninger er genudgivet: Jacobs’ hollandske og Savalls italienske indspilning. Bookletterne er hele opslagsværker på 100 sider med indføringer, billeder og analyser.

Den spanske dirigent Jordi Savall er især berømmet for sit meget store arbejde for at gøre den tidlige klassiske musik mere kendt. (Foto: © Europæiske Union)

Savalls indspilning er typisk italiensk. Der er varme og glød i stemmerne, og der musiceres frydefuldt og pompøst. Stemmeklangen har stor bredde. Jacobs’ er typisk nordeuropæisk med slanke, stærke stemmer. Den er mere dramatisk, idet intensiveringen drives til det yderste (fx Laetatus sum (Salme 122): Man begynder svagt, bliver gradvist kraftigere og ender meget kraftigt i styrke). Italienerne spænder ikke udtrykket så hårdt.
I indledningen til det lange afsluttende Magnificat (Marias lovsang) formulerer de italienske sopraner den indledende passage i to bølger, hvorimod hollænderne laver én lang, stigende spændingskurve. Det er i en nøddeskal forskellen på dramatiseringskunsten.
Rummet og optagelsesteknikken spiller selvfølgelig også ind på resultatet. Italienerne synger i en større katedral, den samlede klang virker mere, som stod man midt iblandt dem. Hollændernes virker, som stod man en anelse på afstand.
Begge indspilninger er af højeste karat.
Erik Linow

Claudio Monteverdi: Maria-vesper
96 min. / Savall • 104 min. / Jacobs
Kirkebutik-tilbudspris: 95 kr. pr. box