Hvordan behandlede vi jøderne?
DR2 genudsender serie, der fortæller om jøderne i Danmark fra 1930erne frem til i dag.Fra på mandag genudsender DR2 en serie på tre afsnit om jøderne i Danmark.
Danskerne er kendt for den store indsats under Anden Verdenskrig, hvor næsten alle de herboende jøder reddede livet ved at blive smuglet til Sverige. Men hvordan ser billedet ud, når vi også ser på historien før og efter krigen?
I en serie på tre afsnit fortæller DR2 historien om de danske jøder fra 1930erne og frem til i dag. Det er en historie, som begynder med et udbredt had til jøderne.
Den nazistiske propaganda spredte sig fra Tyskland til Danmark. Men jødernes flugt til Sverige under besættelsen blev lyset i mørket, hvor danskere fra alle samfundslag stod sammen om at hjælpe. Alligevel var det, som om hadet mod jøderne stadig lurede under overfladen, selv efter krigen.
Første afsnit på DR2
mandag d. 30. juni kl. 18.30