Sagen om Mirsad krænker vores danske retsbevidsthed
Mirsad blev i februar i år lovet frit lejde, hvis han mødte op til afhøring hos politiet i Aalborg. Her blev han anholdt. Politiet løb fra løftet.Retssikkerheden krænkes i Danmark. Mirsad Zairi, 32 år, nåede at sidde i Vestre Fængsel i 4 måneder, fordi han nægter at lade sig udvise til Serbien, hvor hans torturbødler venter, og fordi han vil blive adskilt fra sin kone og deres to små børn for altid.
Mirsad blev fængslet i foråret 2000 i Serbien for våbenbesiddelse – hans afdøde fars pistol – og mistænkt for at tilhøre UCK. Han blev udsat for tortur under fængselsopholdet, men løsladt, da han ikke kunne videregive oplysninger om UCK. Da han ikke ønskede at være soldat og kæmpe mod sine egne, flygtede han med sin fætter til Danmark.
Fra Sandholmlejren kom han til Røde Kors-lejren i Hjørring. Her mødte han sin nuværende kone, Valentina, der er etnisk albaner fra Kosovo. Hun og hendes familie har alle gennemgået rædsler i borgerkrigen. Mirsad og Valentina blev gift på Mariager Rådhus i juni 2002. Datteren Kaltrina blev født d. 22. februar 2003.
I august 2003 fik Mirsad afslag på opholdstilladelse, gik under jorden og nåede kun at få ½ år legalt sammen med sin datter. I 2004 fik Mirsad processuelt ophold og kunne nu nyde lidt mere legalt ophold med kone og barn.
Valentina, Kaltrina, hendes forældre, søskende og hendes onkels familie har alle fået asyl i Danmark og har ingen at rejse tilbage til i Kosovo. Den 22. september 2006 stadfæstedes de tidligere afgørelser, og Mirsad måtte atter gå under jorden for fortsat at have en chance for at se sin kone og deres barn. Den 2. januar 2007 kom politiet for at hente Mirsad.
Den 29. januar 2007 sendte Borgergruppen Asyl til Mirsad nu en anmodning til integrationsminister Rikke Hvilshøj på vegne af 1.371 borgere om, at hun skulle bevillige Mirzad Zairi humanitær opholdstilladelse. Hun ville intet gøre. Der blev herefter gjort flere forsøg på at få Flygtningenævnet til at genoptage sagen.
Sagen har bølget frem og tilbage. En udvisning af Mirsad vil skille familien, der føler sig meget presset. Et ægtepar fra Serbien og Kosovo vil have svært ved at leve sammen i Serbien eller Kosovo. Deres mulighed for at være sammen er, at Mirsad får opholdstilladelse i Danmark.
Familien har i mellemtiden fået endnu et barn. Kommunen har vurderet konens tilstand som angstplaget og traumatiseret og har påpeget, at manden i høj grad er nødvendig i familien.
Flere præster og politikere har arbejdet intenst på at få løst denne ulykkelige situation. Mirsad blev i februar i år lovet frit lejde, hvis han mødte op til afhøring hos politiet i Aalborg. Her blev han anholdt. Politiet løb fra deres løfte. Han fik ikke engang mulighed for at sige farvel til sin ældste datter, som var i børnehave. Under opholdet i fængslet blev der kæmpet for den lille familie, der kun fik mulighed for at møde hinanden ganske få gange.
Den 2. juni blev Mirsad pludselig – efter 4 måneder i Vestre Fængsel løsladt og overført til Sandholmlejrens åbne afdeling. Hans fængsling skulle endnu engang have været afprøvet ved Københavns Byret samme dag, men uden nærmere begrundelse har Rigspolitiet erkendt, at der ikke er grundlag for fængslingen.
Løsladelsen skete ikke uden dramatik. Mirsad fik besked på at pakke sine sager, fordi han skulle udvises!
En rystet Mirsad fik kontakt til sin beskikkede advokat Helge Nørrung, som kort efter kunne berolige ham med, at han faktisk var ved at blive løsladt. Indtil videre har han meldepligt i Sandholmlejren 2 gange om ugen, men der arbejdes på at få dette ændret, så han kan være mere sammen med sin familie ind imellem. I de 4 måneder han har været fængslet, har han kun set sin kone og parrets 2 små børn 2 gange.
Fængselsopholdet har nedbrudt Mirsads helbred yderligere. Han må tage medicin hver dag. Samtidig har fraværet af Mirsad ødelagt Valentinas helbred, og familien er under massiv støtte fra Mariagerfjord Kommune for ikke at gå i opløsning. Derfor virker det helt grotesk, at Rigspolitiet fortsat arbejder på at udsende familien til Kosovo, hvor de hverken kan få den fornødne lægehjælp, arbejde eller kan leve i fred for de etniske uroligheder.
Mirsad er lige nu hjemme hos familien, hvor han afventer besked fra Aunstrup-lejren om, at et brev fra Rigspolitiet, som fortæller hvornår han skal møde til kontrol i lejren, er ankommet. Desuden skal han tilbage i lejren den 19. juli for at kvittere for nogle penge. Det koster ham 1400 kr. hver gang. Penge han ikke har, men som samles ind af den gruppe, med bl.a. menighedsrådsmedlem Peter Toubøl i spidsen, som kæmper for familiens fremtid i Danmark. Der arbejdes på at få Mirsad overført til en lejr i Jylland, f. eks. ved Jelling, så han ikke skal rejse så langt 1-2 gange om ugen. Desuden ligger der en ansøgning om familiesammenføring.
Det er grotesk, at man fængsler Mirsad efter at have givet ham frit lejde.
Det er lige så grotesk, at man samme dag, som sagen skal prøves ved Københavns Byret, pludselig og uden nærmere begrundelse løslader ham. Hvad bliver der af retsbevidstheden i Danmark, når sådan noget sker?
