Religion er et problem i folketinget
Religion får – i modsætning til Sverige og Norge – en negativ behandling i danske folketingsdebatter, viser en ny undersøgelse. For danske politikere er de fremmedes religiøsitet et problem. Svenske politikere opfordrer landets befolkning til ikke at frygte de fremmede. Og i Norge har kristent hjælpearbejde gødet jorden for politikernes positive tilgang til religion.
Det er konklusionen på en ny undersøgelse om debatkulturen i nordiske parlamenter. Undersøgelsen er foretaget de sidste tre måneder af 2006 og for nylig offentliggjort ved Nordisk Sociologikonference 2008 på Aarhus Universitet.
Her fremlagde ph.d.-studerende Henrik Reintoft Christensen en gennemgang af i alt 87 debatter i tre nordiske parlamenter, 32 i det danske folketing, 29 i den svenske rigsdag og 26 i det norske storting. Undersøgelsen fokuserer på regeringspartiernes holdning til religionens betydning for landets sociale sammenhængskraft.
Fremmedfrygt
Og det er lige her, forskellen ligger mellem Danmark, Sverige og Norge.
I Danmark anser politikere religionen for at være en medvirkende årsag til, at flygtninge og indvandrere ikke bliver tilstrækkeligt integrerede.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen er kendt for at ville fjerne religionen fra det offentlige rum. Han mener også, at manglende sammenhængskraft skyldes, at mange danskere har glemt deres historiske og religiøse rødder.
I Sverige taler politikerne mere om hjemmesvenskernes ansvar for at modvirke xenofobi, dvs. fremmedfrygt. Religion er ikke på dagsordenen som i danske debatter.
– Selv om de argumenterer for, at xenofobi er forårsaget af indvandring, er det ikke indvandrerne, de vil ændre på, siger Henrik Reintoft Christensen.
– De vil i stedet forebygge fremmedfrygt gennem uddannelse og information om totalitære ideologier.
Samtidig rettes kritik mod det højreorienterede parti Sverigedemokraterne, hvis retorik menes at være en medvirkende årsag til mange svenskeres fremmedfrygt.
Religion nævnes slet ikke som årsag til integrationsproblemer, men tværtimod som et vigtigt aktiv i at skabe et sammenhængende samfund.
Og et vigtigt aktiv, det er religionen eller rettere kristendommen i Norge. Her bliver religion slet ikke nævnt i forhold til muslimer, men i stedet omtalt som en stor fordel i behandling af stofmisbrugere.
– Den norske velfærdsstat bør øge brugen af kristne behandlingshjem, mener især Norges Kristendemokrater, skriver Henrik Reintoft Christensen i undersøgelsen.
Hvor stortingsdebatterne om indvandrere i Norge ofte handler om at modvirke indvandreres fattigdom, handler de danske debatter om at modvirke religiøs radikalisering. Hvor svenske politikere vil involvere kirken og private institutioner i at modvirke fremmedfrygt, er danske politikere meget tilbageholdende med at stille krav til kirken. Alligevel er religionstemaet i front herhjemme enten fordi islam betragtes som en trussel mod dansk enhedskultur, eller fordi danskerne har glemt deres egen religion, kristendommen, der netop betragtes som basis for enhedskulturen.
– Det er kun i de danske debatter, at religion betragtes som et problem for sammenhængskraften, konkluderer Henrik Reintoft Christensen.
Læs hele rapporten på Sondagmorgen.dk
