Mange unge tror

Men undersøgelse viser, at de ikke nødvendigvis tror på kirken eller på tro sat i system.Så er det dokumenteret: Myten om den gudløse ungdom er – en myte.

Et stort flertal af verdens unge er optaget af åndelige spørgsmål. De færreste finder dog svar i kirken. Foto: Kristeligt Pressebureau.

Det fastslår Eugene C. Roehlkepartain fra Search Institute’s Center i USA. Og nej, det er ikke blot en amerikaniseret voxpop forklædt som videnskab.
To år har instituttet brugt på at interviewe mere end 7.000 unge mellem 12 og 25 år i 17 lande på seks kontinenter om det åndeliges betydning i deres liv.
Undersøgelsen viser, at 93 pct. af verdens unge mener, at livet har en åndelig dimension. Det kniber dog med at få sat ord på åndelige emner.
– Mange unge er interesserede i den åndelige dimension. Men forholdsvis få har mulighed for at tale med andre om det, konkluderer Eugene C. Roehlkepartain, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Hver tredje er åndelig

Muligheden for at tale om det åndelige har de unge til gengæld haft i et utal af fokusgrupper, interviews og undersøgelser i en af de første undersøgelser af unges tro på tværs af lande, kulturer og mangfoldige traditioner.
Overordnet set viser undersøgelsen, at hver tredje betragter sig selv som ”meget” eller ”temmelig” åndelig.
Tallene varierer selvsagt fra land til land. Topscoreren er USA, hvor 52 pct. beskriver sig som ”meget” eller ”temmelig” åndelige, tæt fulgt af unge i Thailand, hvor 50 procent gav det samme svar.
Australske unge ligger nederst med blot 23 pct., der kan tilslutte sig beskrivelsen ”spirituelle”.

Åndelig eller religiøs

De adspurgte sondrer bevidst mellem det religiøse og det åndelige. 34 pct. betegner sig således som både åndelige og religiøse, mens knap en fjerdel, 23 pct., beskriver sig som åndelige, men afviser at være religiøse.
Sondringen angiver, at den åndelige dimension ikke nødvendigvis rimer på kirkeliv eller institutionaliseret tro.

Kirkens plads faldende

Kun 14 pct. af de adspurgte angav da også, at de fik åndelig hjælp og vejledning hos en religiøs institution. Næsten tre fjerdedele får i stedet åndelige råd hos familie. Næsten hver femte, 18 pct., oplyser, at de ingen har til at hjælpe sig i åndelige spørgsmål. Igen er der store udsving fra land til land. I Cameroun er tallet 4 pct., mens det i England 38 pct.
Don Ratcliff, der er proffessor på det kristne Wheaton Universitet i USA, kalder det ”opsigtsvækkende”, at kirkens tilstedeværelse i de unges liv er faldende, mens et stort flertal bekender sig til troen på Gud og en åndelig dimension i livet.

Hoved eller hjerte

Den individuelle åndsbevisthed kendetegner også udtalelser, der er offentliggjort fra undersøgelsen.
– At være spirituel er noget, man oplever i sit eget væsen, mener således en 15-årig pige fra Sydafrika, mens en 15-årig australsk pige erklærer:
– At være religiøs er at vide noget med sit hoved, mens spiritualitet er at vide det i dit hjerte.
Overordnet forbinder 36 pct. af de unge dog det spirituelle med at tro på Gud, mens 26 pct. mener, det er at være tro mod sin indre stemme.
Svaret på, hvorfor 93 pct. af de unge er optaget af det åndelige, men fravælger kirken, håber professor Ratcliff kan findes i yderligere forskning.

Se undersøgelsen på: spiritualdevelopmentcenter.org


Artiklen fortsætter efter annoncen: