Kvalitetskvinder på Færøerne
– Aldrig har jeg oplevet så mange kvalitetskvinder som i Klaksvig, fortæller prædikant Anette Holt Larsen. Kvinderne her er så stærke i troen, at de kan vende op og ned på Færøerne, ja, hele verden, om det skulle være.- Færøerne er The Land of May Be, fortæller Elisabeth Hvitklett Joensen, leder af Aglow på Færøerne. Måske vil det regne, måske vil solen skinne. Aldrig kan man med sikkerhed sige, hvordan vejret vil blive. Lige nu hænger der en tæt tåge over fjeldene, men måske over middag vil et gennembrud af sol og klar himmel åbenbare sig.
Gennembrud er netop det emne, som prædikant Anette Holt Larsen er kommet til Færøerne for at tale om.
– Ja, for hvis der er noget, der er helt sikkert, så er det, at Gud ønsker et åndeligt gennembrud på Færøerne, siger Anette.
– Det ligger lige om hjørnet. Mange af kvinderne går rundt med veer. De har brug for, at en kvinde kommer og hjælper dem med at føde dét frem, som Gud har kaldt dem til. Fødslen skulle nødig gå i stå. Man risikerer, at meget af det potentiale, Gud skal bruge, går til spilde og aldrig bliver brugt.
– I mine mange år som medlem af Aglows nationale ledelse har jeg rejst rundt og besøgt Aglow-grupper. Jeg har mødt fantastiske kvinder, der var i brand for Herren, men aldrig har jeg oplevet så mange kvalitetskvinder som her på Færøerne. Især i bygden Klaksvig var kvinderne så stærke i troen, at jeg var ved at falde bagover. Hvis kvinderne her går ud i det kald, Gud har givet dem, og anvender deres nådegaver, kan de vende op og ned på Færøerne, ja, hele verden, om det skulle være.
Jeg tror, at Guds folk på Færøerne og i Europa har fået én af de sidste chancer for at gå ud og gøre det, de er kaldet til, nemlig at fortælle det gode budskab om evangeliet, bede til frelse, og helbrede de syge.
Elisabeth Hvitklett Joensen: – Det kommer ikke bag på mig, det Anette fortæller om kvinderne i Klaksvig. Og at der er et helt specielt potentiale hos de kristne kvinder på Færøerne. Det er bare en stadfæstelse af det, vi allerede har fået at vide.
– Aglows røst til kvinder i hele verden er: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne. Jeg tror, at kvinderne på Færøerne bliver foregangsmænd for resten af verden i at gå ud og anvende nådegaverne.
– Slut med at sidde i kirkerne og kun lytte til prædikener og lovsang. Det har været ok, men tiden er kommet, hvor vi må ud af kirkerne og være ordets gørere. Gud har brug for sit folk, og det er ikke i morgen, men NU!
– Der bor 48.000 mennesker på Færøerne. Mange er rejst, og flere vil rejse ud på missionsmarken. Der er ligesom noget helligt over Færøerne, noget man straks kan mærke, når man kommer. Hvad er det? Hvor stammer det fra?
– Det stammer helt tilbage fra de munke, der for mange hundrede år siden slog sig ned på Færøerne. Det var munke fra Irland, der ledte efter et sted, hvor de kunne få fred og ro til at søge Herren og bede.
Vi har altid været et folk, der beder meget. Naturen på Færøerne er ikke mild, men vild. Voldsomme storme får næsten øerne til at ryste. Ofte forsvinder strømmen, og man sidder pludselig i bælgravende mørke. Vi tænder et stearinlys, rykker tættere sammen og beder for hinanden. Når vi er så udsatte, som vi er, bliver vi nødt til at have noget fast at klamre os til, og derfor klynger vi os fast til HAM, som har al magt i himlen og på jorden.
– Vi tager også ligesom munkene op i fjeldene og beder for vort folk. Vi går også ud i bygderne og i grupper beder vi for syge og ensomme. En Aglow-gruppe bad for en speciel bygd her på Færøerne. Vi anede ikke noget om, at en kvinde i det øjeblik, vi bad, blev truet på livet af sin mand. Han tog kvælertag på hende, men vores forbøn gjorde, at hun vendte om til Jesus, og i sidste øjeblik blev reddet fra at blive dræbt af manden.
– Aglow på Færøerne startede i 1985, fortæller Elisabeth Joensen. Jeg kan huske, at der var nogen, som sagde til mig: Aglow, er det ikke bare en kaffeklub, hvor gamle kvinder sidder og strikker og snakker?
– Hvis der er nogen, der tror, at det er sådan, er det en kæmpe misforståelse. Aglow er ikke en lille navlebeskuende klub, der har nok i sig selv. Nej, det er en verdensomspændende organisation med ét af de allerstørste og bedste bønne-netværk.
Anette Holt:
– Aglow kan på ganske kort tid mobilisere ca. en million forbedere. En international bønnekoordinator sender aktuelle bedeemner ud til de nationale bønnekoordinatorer, som så sender ud til de lokale grupper.
– Aglows bønne-netværk fungerer sådan i dag, at hvis jeg fx føler, at jeg pludselig befinder mig i en krise, at der er kamp på, og jeg ikke kan bryde igennem hverken med bøn eller det profetiske, så sender jeg bud til mine private forbedere, der går i gang med at bede for mig. Eller man kan sende en mail til landets bønnekoordinator, så er der endnu flere, der beder. Det er jo fantastisk.
Hvordan opstod Aglow?
– Aglow er noget, der har været på Guds hjerte, før denne verden blev til, mener Anette Holt. – Det er ham, der har ønsket det og har skabt det. Tro endelig ikke, at det er en organisation, som er blevet til ved et skrivebord. At en hel masse kloge hoveder har siddet og forhandlet sig frem til, hvordan organisationen skal bygges op.
Aglow er Guds værk.
– I Aglow er vi meget opmærksomme på at lytte til, hvad Gud siger, og hvad han ønsker. De fleste kvinder i Aglow har opøvet evnen til at høre, når Gud taler. Man gætter sig ikke frem til i hvilken retning, man skal gå. Man sætter sig ned i grupperne, søger Gud og beder, indtil man får et svar. Når svaret kommer, beder man igen om en bekræftelse af det, som Gud har sagt. Det profetiske ord bliver taget meget alvorligt.
– Det er på den måde, at Gud har givet Jane Hansen, Aglows Internationale leder, de tre mandater.
– Det første er, at Gud vil forsone kvinder og mænd, så de sammen kan tjene i Guds kraft.
– Det næste er, at Gud giver Aglow den tråd, der kan trevle den sorte klædning op:
– Det viser sig, at den sorte tråd, som Gud har talt om, er den klædning, de muslimske kvinder går med. Gud ønsker, at kvinderne i Aglow skal trevle den sorte klædning op, altså at hjælpe de muslimske kvinder til at komme til tro på Jesus.
– Igen i år går alle kvinder i Aglow-grupperne i bøn for de muslimske kvinder. Resultatet er, at der i mange muslimske lande er Aglow-grupper bestående af tidligere muslimske kvinder, som nu er kristne. Disse tidligere muslimske kvinder går nu ud og forkynder omvende andre muslimer til at tro på Jesus Kristus.
– Det tredie mandat er at være en Esther for det jødiske folk. Først og fremmest at bede for jøderne og være en trøst og opmuntring for dem.
Siden 2001, hvor Gud gav mandatet, har Aglow International haft mange rejser til Israel, og der er opstået adskillige rigtig gode relationer med både ortodokse og messianske jøder, fortæller Anette Holt.
Journalist Henriette Bjarne Hansen fortæller om kvinder på Færøerne i denne og følgende artikler. Her er hun i Sørvágur. Hun var også med til kvindemøde i bygden Keldan. Kvinder fra forskellige trosretninger var mødt op for at udveksle oplevelser og høre Anette Holt Larsen fra Danmark undervise.
