EFC er en stor klike!
Vi har set nærmere på livet uden for banen i fodboldklubben Exercitus FC.Hele foråret har vi her i Udfordringen fulgt fodboldklubben Exercitus For Christ gennem nederlag og sejre, kolde træningskampe og pokalkampe på tv. Men hvordan er klubben egentlig at spille i?
Hvad forgår der i omklædningsrummet – og hvordan er det at spille sammen med folk, der melder afbud, fordi de skal i kirke, når nu man ikke selv går i kirke? Udfordringen har talt med de to anførere i klubben, Martin Kramer og Mickey Nielsen, om hvordan det er at spille i en kristen klub.
Mickey:
– Exercitus For Christ er, som navnet antyder, en klub med interesser i det kristlige miljø. Men det er ikke et krav at være religiøs for at være en del af holdet, og netop det, at man uanset hudfarve, religiøs eller ej, mand eller kvinde, er velkommen og på lige fod med alle andre i klubben, gør klubben til noget specielt.
Det er ikke alle klubber, der kan forene tidligere U-landsholdsspillere med folk, der ikke har spillet klubfodbold før.
Martin:
– Ja, lige præcis: Man kan ikke i den daglige færden i klubben mærke, at det er en kristen klub, jeg synes, at det er fedt, at der er plads til alle, lige meget om man er medlem af en folkekirke, frikirke eller ej. Når man er sammen på holdet, drejer det sig om den fælles glæde ved at spille fodbold – og vinde.
Jeg har godt nok ikke været i andre klubber, hvor man ber inden kampen for at holdet må stå sammen – men omvendt har jeg heller ikke være i andre klubber, hvor sammenholdet er så stort som her.
Jeg synes, at der er et helt unikt sammenhold i klubben, hvor alle bakker op om hinanden, og hvor alle er villige til at give en hånd med, når det gælder om at få hverdagen til at fungere (træningen).
Mickey:
– Ja, og så er det ret nemt at falde til i klubben. Jeg har prøvet at være i mange forskellige klubber, men er nu i min sidste.
Jeg kom til for 3 sæsoner siden, velkomsten var varm, og alle bidrog til at gøre starten på opholdet så gnidningsfri som muligt. Hurtigt blev man accepteret og fandt sin plads på holdet, og det prøver man selvfølgelig også at give videre til de nye, der kommer til.
Specielt som anfører tænker man jo på at skabe harmoni i klubben.
Martin:
– Det er også super, at der jævnligt bliver arrangeret aftener med playstation og hygge, og her er alle inviteret, unge som gamle. I alle de forhenværende klubber jeg har spillet i, har der været kliker på holdet. I Exercitus er holdet én stor klike.
Mickey:
– Det er også godt, at du altid kommer med til de aftener, så man er sikker på at vinde i FIFA (fodboldspil på bl.a. PlayStation. red).
Martin:
– Ja, men jeg har fundet tricket til næste gang, jeg skal bare sørge for at komme på hold med dig, og ikke spille mod dig, så vinder jeg!
Mickey:
– Ja, helt sikkert. Nå, men en anden fed ting ved Exercitus er, at der også er arrangementer, hvor man ser lidt ud over sin egen næsetip. Der er støttearrangementer og indsamlinger til dem, der ikke har det så økonomisk nemt som os.
Martin:
– Ja, jeg kan godt lide tanken om at give til andre, igennem de årlige afholdte aktioner, hvor overskuddet går til gode formål. Det hæver ligesom også fodbold til et højere niveau.
Mickey:
– Det er selvfølgelig ærgerligt, at der er folk, der ikke kommer hver gang, fordi de skal i kirke, men omvendt er der andre, der arbejder i en bank og heller ikke kan komme hver torsdag, så det er vel lidt det samme.
Martin:
– Ja,det er næsten det dummeste ved klubben, bortset fra strømperne selvfølgelig … Vi må snart have nogle nye.
Samuel