Ekspert manede religiøse myter i jorden

Chawkat Moucarry diskuterede ligheder, forskelle og myter blandt verdens største religioner på multikulturel religionskonference på Nørrebro.- Der er ingen dominerende religion i verden. Dvs. der er ingen religion som gør krav på mere end 50 procent af verdensbefolkningen, sagde Chawkat Moucarry.Dette er den første af en række myter om verdensreligionerne, som den syriskfødte forfatter og foredragsholder Chawkat Moucarry manede til jorden. Under overskriften “Myter om religioner og deres tilhængere: Sandt eller falsk?” talte han til en multikulturel religionskonference i Kingo’s Kirke på Nørrebro. Konferencen var arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde med en række af Københavns internationale kirker. Her var over 100 tilhørere, og næsten alle verdensreligionerne var repræsenteret.
– Min ekspertise ligger egentlig indenfor islam, men efter jeg begyndte at arbejde for organisationen World Vision International, som opererer mest i lande domineret af enten hinduisme, buddhisme eller multi-religiøsitet, har jeg måttet lære om de andre religioner også, forklarede han.
Selv er Chawkat Moucarry kristen og det placerer ham blandt de 2,3 mia. mennesker i verden, som, ifølge de nyeste estimeringer fra den amerikanske tænketank Pew Research Center, bekender sig til kristendommen.
Moucarry begyndte sit foredrag med at opridse “det aktuelle, religiøse verdenskort” på baggrund af undersøgelsen.

På verdensplan er kristendommen i dag verdens største religion, men at det skulle være verdens hurtigst voksende er ifølge Moucarry også en myte.
– Undersøgelser viser, at religionernes vækst på verdensplan synes at følge befolkningstilvæksten, og det gør ikke nødvendigvis kristendom til den hurtigst voksende religion i verden, sagde han.
På andenpladsen ligger islam med sine 1,6 mia. tilhængere, på tredjepladsen hinduismen med 900 mio., på fjerdepladsen buddhismen med 400 mio. og til sidst de kinesiske religioner med til sammen 400 mio. tilhængere.
– Det opmærksomme publikum vil se, at ikke alle religioner er repræsenteret. F.eks. er jødedom eller Scientology ikke repræsenteret og det skyldes, at antallet af tilhængere er langt mindre end hos dem vi kalder “de fem verdensreligioner”, tilføjede Moucarry.
Ateister og agnostikere er heller ikke med i skemaet og de udgør i alt ca. 1 mia. på verdensplan. På baggrund af denne skitsering fremlagde Moucarry nogle udsagn, som en slags tankevækkere til publikum.

– Kristendom og islam repræsenterer tilsammen mere end 50 pct. af verdens befolkning – knap 4 mia. mennesker. Mange har derfor fremlagt argument for, at verdensfreden afhænger af, at disse to religioner allierer sig til fordel for menneskeheden, sagde han.
Moucarry forsatte:
– Nogle ateister mener dog, at størstedelen af verdens befolkning ikke tilhører nogen religion. Men det er ikke sandt. Ateismen er i sig selv en religion og på trods af sekularismens fremgang, tilhører langt over halvdelen af verdensbefolkningen stadig en eller anden religion!
I de vestlige lande har man længe regnet kristendommen som værende dominerende, men også det faktum skal revurderes.
– I mange år var de kristne flest i Europa og USA, men sådan er det ikke længere. Faktisk findes der nu flest kristne på den sydlige halvkugle, sagde han.

Chawkat Moucarry indbød til dialog. Nadia Christina Stonall var en af respondenterne.

Men hvad betyder de her tal for vores egen religionsforståelse? For at nærme sig sagens kerne , stillede Moucarry publikum en række spørgsmål:
– Hvem tror på, at religion er en positiv kraft? Hvem tror så på, at religion er en negativ kraft?
Som forventet svarede langt de fleste ja på det første spørgsmål, mens Moucarry uddybede sin pointe:
– Jeg tror, religion kan bruges til både godt og ondt! Altså er religiøsitet ikke i sig selv godt eller dårligt, men afhænger dem, som praktiserer den, sagde han og fortsatte:
– Hvem tror på at religionerne i bund og grund er ens? Hvem tror på de har meget lidt til fælles? Igen et trick-spørgsmål og denne gang tog publikum sig lidt mere betænkningstid, før hænderne røg op, alle sammen enige i den første påstand.
– Jeg er glad for, at ingen synes, de har meget lidt til fælles! For at kunne finde fælles grundlag må vi nemlig acceptere, at religionerne på mange områder ligner hinanden, forklarede Moucarry.

Denne “spørgsmålsleg” fik efterhånden mange af tilhørerne i tale og det blev klart, at ingen af spørgsmålene kunne besvares med et klart “ja” eller “nej”. De var tænkt som en slags debatoplæg, en provokation, som kunne få tankerne i gang og udvide publikums forståelse, ikke bare af religionerne i sig selv, men af menneskerne, som følger dem.
Moucarry fortsatte med næste spørgsmål:
– Hvem mener, at tilhængere af en bestemt religion er bedre end tilhængere af andre religioner? Hvem mener så, at folk, som i det mindste tror på noget, er bedre, end folk som ingenting tror på?
Dette spørgsmål er specielt drilagtigt, fordi langt de fleste troende mennesker vil give den sidste påstand ret.
– Jeg prøver at vise, at der ikke er nogen enkle svar. Verden er meget kompleks, og vores svar og holdninger må afspejle denne kompleksitet. Vi må acceptere, at religionerne ikke længere kan opdeles i sort og hvidt, sagde han.

Et af de typiske spørgsmål, som både troende og ikke-troende diskuterer, er: Hvorfor kan religionerne bruges og misbruges til både godt og ondt? Og hvis religion grundlæggende er godt, hvorfor begås der så stadig onde handlinger i Gud’s navn?
Moucarry henviser til de ligheder, som kan ses på tværs af religionerne og opdeler dem i tre punkter. Han kalder det universaliteten af synd, af guddommelig nåde og af guddommelig åbenbaring.
– Synd er dybt rodfæstet i mennesket og kommer mangfoldigt til udtryk i verden. Alle religioner er fyldt med synd, ligesom de mennesker, der følger dem.
Om Guds nåde forklarede han:
– Gud elsker og velsigner mennesker uanset deres baggrund og tro. Derfor er han i gang med sit arbejde i alle mennesker. Også selvom folk ikke tror på noget, kan Gud være aktiv i deres liv.
– Gud skaber motivation, kærlighed og solidaritet med omverdenen i alle mennesker.
Om den guddommelige åbenbaring sagde han:
– Gud skabte verden. Derfor afspejler verden Guds væsen. På samme måde skabte han mennesket i sit billede, og vi er derfor en slags slægtning til Gud. Vi har en medfødt viden om, hvem Gud er. Det gælder alle mennesker i alle religioner.

Skal der opstå større samarbejde på tværs af religionerne har vi, ifølge Moucarry, brug for nye paradigmer for tværreligiøse relationer.
– Disse paradigmer kalder jeg: konflikt, forsoning, medfølelse og samarbejde. Den første fokuserer på de forskelle, der er mellem os og fører i sidste ende til isolation. Svaret skal findes blandt de sidste tre, som tilsammen eller hver for sig, fokuserer på lighederne i vores trossamfund, på den alliance, der skal til, for at vi sammen kan løse verdens problemer, sluttede Chawkat Moucarry.
Foredraget efterfulgtes af en kort publikumsdebat og en tværreligiøs lovsangs- og bedestund. Konferencen var arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde med en række af Københavns internationale kirker og forløb over tre dage med gudstjenester, fællesspisning, foredrag og paneldebatter.