Et album bliver til

I december indspillede Stoew deres andet album. Guitarist og sanger David Midtgaard Christiansen har skrevet en uges dagbog, som åbner døren til lydstudiet.Det er søndag, og nu begynder nerverne at melde sig. I morgen gælder det, der starter vi de første indspilninger, og det bliver samtidig kulminationen på et halvt års arrangeren, øvelse og planlægning.

Fra venstre ses Lucas Illanes, 27 år, Kenneth Hove, 25 år, begge konservatoriestuderende, og David Midtgaard, 26 år og lærerstuderende.

Men vi er glade og optimistiske! Alle sangene har fundet deres form og plads, så nu skal de bare i kassen og lyde godt. Og kan jeg så bruge min søndag bedre, end sammen med min familie og kæreste? Næppe.

Mandag – Vi starter

Vækkeuret ringer forfærdelig tidligt. Jeg skal hente Martin og hans trommer ude i Tilst, og da vi rammer den herlige morgentrafik, bliver vi selvfølgelig forsinkede.
Kl. 10 ankommer Kenneth og Lucas fra Ålborg, og vi bruger en times tid på at stille op og lave grundlyden. Steffen (vores tekniker) har skaffet en række super fede mikrofoner, så trommerne kommer til at lyde solide og potente – lige som det skal være!
Vi går i gang med grundsporene, trommer og bas. Og det kører bare derudad. Flere sange tager vi i første hug, hvilket står i kæmpe kontrast til sidste plade. Lidt undrende kigger vi rundt på hinanden, ”det var da fedt, ikke?”

Tirsdag – Det fungerer

Vi fortsætter, hvor vi slap mandag med grundsporene. Når vi har lavet en indspilning, som vi oplever velfungerende, samles vi i kontrolrummet, hvor vi nærlytter – med kritiske ører. Nogen gange er der lige en enkelt bastone, der skal rettes, og hvis vi ikke synes, det fungerer, tager vi endnu en tur. Men ligesom i går fungerer det meste – fantastisk!
Da klokken runder 14, er vi helt færdige med bas og trommer. Kenneth og Martin har gjort et solidt stykke arbejde, det svinger og lyder godt.

Onsdag – Ingen strøm

Nu skal der indspilles akustisk guitar. Jeg overlader trygt al guitarindspilning til Lucas. Min force er melodierne, ikke guitarspillet, overhovedet. Alt bliver nødt til at være præcist og velspillet, og her er Lucas vores mand. Stille og roligt får vi gået numrene igennem og får lagt en masse guitar på.
Siden den første plade har vi udviklet os i en mere rocket og guitarpræget retning. Og det er en retning, vi alle er super glade for. Vi er blevet mere modne, som Kenneth pointerer.
Kl. 10.30 vælger NRG i Danmark at kappe et kabel i Todbjerg, hvilket efterlader os uden strøm! En dagssession bliver lavet om til en aftensession, hvor Lucas fortsætter indspilningerne.

Torsdag – Guitar!

Torsdag står den fortsat på guitar. Det går hele dagen faktisk med, men nu begynder det hele at tage form.
Jeg har været lidt bekymret for, hvordan den nye stil ville ende ud. Jeg er vildt glad og stolt over, at vores første plade har fundet et stort publikum i det danske kirkeliv. Men den nye plade bliver noget anderledes, på den gode måde, synes jeg. Der er blevet skruet op for rocken og maskuliniteten, men alligevel er der de smukke eftertænksomme numre.
Nå, men det eneste, vi kan gøre, er at lave sange, vi selv synes er fede. Og så skulle det da være mærkeligt, hvis vi er de eneste, der synes, det lyder godt!

Fredag – En ny sang

Lucas og Steffen tager et par timer med det resterende elguitar. De nørkler både med det rytmiske og soloerne.
Jeg selv tager mig en arbejdsdag i Den Gamle By. Jeg sidder i et hus og formidler historie gennem skuespil. Da der ikke er mange gæster, sætter jeg mig ved et klaver og spiller lidt julesange, og pludselig opstår nogle akkorder, en rytme, en melodi – en ide.
Hjemme fredag aften roder jeg lidt videre, og det udvikler sig positivt. Tror det ender som et meget roligt, eftertænksomt nummer på pladen. Skægt, som sange opstår!
Der er stadig lang vej. I næste uge skal vi lave al vokalen og så ellers i gang med alle de små sjove og ofte afgørende detaljer. Senere flytter vi ind i et studie i Åbyhøj, for at mixe.

Det er mit store ønske, at vores sange må blive ”Gud til ære, os til gavn” – at sangene, i en ny indpakning, må tale tro, håb og kærlighed ind i 2010, som de, for fleres vedkommende, har gjort det gennem 100 år.