Forhandlinger om Shalit i hårdknude – efter 4 års forløb
De indirekte forhandlinger mellem Israel og Hamas-organisationen om løsladelse af den kidnappede israelske soldat, Gilad Shalit, er gået i hårdknude på fire-årsdagen for hans bortførelse, og hans videre skæbne synes at være beseglet: han kommer til at rådne op i sit fangenskab et sted i Gaza-området.Årsdagen for hans kidnapning var i fredags, da Hamas-folk ved at krydse grænsen til Israel tog den unge soldat til fange. Hans eneste brøde var, at han var – soldat. Og kunne bruges som gidsel i en eventuel fangeudveksling. Israel har tilbudt 1000 palestinensere i israelsk fangenskab i udveksling med denne ene person. Men det er ikke antallet af fanger, der står i vejen for en udveksling. Det er hvilke fanger, det drejer sig om.
Blandt de 1000 palestinensiske fanger er flere notoriske dræbere af israelske civilpersoner – heraf 100 som israelerne betegner som “mænd med blod på hænderne”.
Men Israel har gjort det klart, at det ikke vil løslade såkaldte “mega-terrorister”, der var ansvarlig for nogle af de værste grusomheder.
Blandt disse er de, der angreb Sbarro restauranten i Jerusalem, da 15 personer blev dræbt, angrebet på “Moment Cafeen” i Jerusalem i 2002 , hvor 11 blev dræbt, angrebet på Cafe Hillel i Jerusalem i 2003 med 11 dræbte til følge, angrebet i Rishon LeZion i 2002 med 16 dræbte, angrtebet mod Delfinariet i Tel Aviv i 2001 da der blev dræbt 21 og angrebet mod Park Hotel i Natania i 2002, hvor 30 civilpersoner blev dræbt.
Israel har gjort det klart, at det ikke ønsker, at løsladte palestinensiske fanger skal vende tilbage til Vestbred-omådet, men at de skal sendes enten til Gaza-striben eller udenlands.
Dette vil Hama imidlertid ikke gå med til, og organisationen ønsker tillige “mega-terrorister” løsladt. Hamas kræver, at løsladte palestinensiske fanger skal kunne vende tilbage til Vestbredden, således at de – ifølge en israelsk vurdering – kan genopbygge Hamas’ militære evne i området.
Ifølge en israelsk regeringstalsmand har Israel den bitre erfaring, at 45 procent af løsladte terrorister vender tilbage til terrorisme. Tallet er endnu højede for medlemmer af Hamas – 63 procent – og for medlemmer af Islamiskj Jihad – 67 procent.
“En fast holdning”
Den israelske regering vil imidlertid ikke lade sig rokke fra sin overbevisning og ikke give efter for offentlighedens pres under forhandlinger med Hamas.
Statsminister Binyamin Netanyahu siger, at han sympatiserer helt med Shalit-familien og har et ansvar for at sikre, at alle soldater kommer hjem, men at han har et bredere ansvar for alle israelske borgeres sikkerhed, og at han ikke kan gøre noget, der vil sætte deres sikkerhed på spil.
1463 dage
På et fortov på pladsen Paris Square, lige bag statsministerens residens, har der i flere år været et telt, hvor unge israelere på skift våger for den kidnappede soldat. Idag stod der “1463” på skiltet foran teltet, antallet af dage for hans fangenskab.
Gilad Shalits forældre, Noam og Aviva Shalit, siger, at de har tabt troen på, at deres søn nogensinde kommer hjem. Nu til morgen har de indledt en 12 dages march fra deres hjem i Mitzpeh Hila til Jerusalem, sammen med hundreder af ligesindede, som protest
over for den israelske regering, fordi denne efter deres mening ikke har gjort nok for at få deres søn løsladt.
– Vi vender ikke hjem, før vi har Gilad med os, siger Noam Shalit.
I al den tid , som Glad Shalit, nu 23 år har henslæbt i fængslet, har han endnu ikke haft besøg af Røde Kors. Et seriøst brud på menneskeretten.
Om dette siger Hamas’s talsmand i Gaza, Ayman Taha: – Vi kan ikke tilladse Røde Kors at besøge Shalit, for han er ikke i fængsel, og det vil derfor være meget farligt at afsløre beliggenheden
Mange steder i verden identificerer moralsk bevidste mennesker sig med Gilad Shalit og vil indlede formelige folkebevægelser og gøre noget konkret for at prøve at få ham løsladt. Et af stederne er Rom, hvor byens styre i torsdags blændede ned for belysningen af Colosseum som støtte for hans løsladelse.