Farisæernes lovsang

Da jeg var til en lovsangskoncert den anden aften, var det lidt svært for mig at synge med på nogle af sangene.Det var ellers dejlige, hengivne sange. Men der var konkrete områder i mit liv, som jeg vidste, at jeg måtte ændre. Jeg kunne ikke synge, ”jeg gir’ dig hele mit liv”, før jeg virkelig gjorde det. Det er ikke fordi, jeg ikke har sagt ja til Jesus – det har jeg. Men der var en del af mit liv, som jeg vidste, ikke var, som det burde være. Det måtte jeg rette op på.
Gud er jo ikke interesseret i vores pæne ord, men i vores hjerte og i vores liv. Det er nemt at synge hengivne sange, men svært at leve et hengivent liv.
Det er ikke fordi, vi skal være perfekte, før vi kan synge med på lovsange, som jo også kan synges som en bøn. Selvfølgelig ikke. Ellers kan ingen af os jo synge med. Men vi skal bare være ægte. Den sang vi synger til lovsang, skal også lyde i resten af vores liv.
Vores liv og vores lovsang skal stemme overens. Ellers ender vi med at blive ligesom de udskældte farisæere, som sagde (læs sang) så mange flotte ord, men hvis liv var alt andet end flot lovsang.

Som Michael W. Smith synger i den kendte lovsang ”heart of worship”, så kigger Gud på vores hjerte. Derfor er sand tilbedelse også mere end ord og sange. Det er en livsstil, og det er først og fremmest en hjerte-indstilling. Hvilken indstilling har vi, når vi gør et toilet rent eller snakker med mennesker, vi måske ikke bryder os om?
Og som Leeland synger: Hvad gør du, når ingen kigger?
Gud ser alligevel lige igennem os, så vi kan lige så godt være ærlige – også når vi synger lovsange. (Men måske er det ikke Gud, men menneskerne omkring os, som vi prøver at snyde?)
Hvis vi ikke mener det, kan vi lige så godt lade være at synge det. Måske er der nogle linier, som vi skal undlade at synge med på, indtil vi kan synge dem med hjertet – og måske også med vores liv. Måske skal vi synge dem som en bøn. Det ved du bedst selv.

Når lovsangen i landets mange sommerlejre begynder at spille, så lad os ikke nøjes med at lovsynge Jesus – lad os også følge ham med vores liv.
Lad os gøre vores lovsange til vores livs omkvæd. Så vores lovsange er i harmoni med det liv, vi lever.