Ricky Aalten tror, at arken endelig er fundet

Hollandsk arkjæger har set alle kinesernes videooptagelser fra fundet på Mt. Ararat. Ricky og Gerrit Aalten har haft mulighed for at studere det kinesiske teams billedmateriale indgående. Også de ”hemmelige” optagelser, som ikke er offentliggjort for ikke at afsløre stedets placering.

Ricky Aalten har især i de sidste otte år assisteret sin mand Gerrit i hans livslange research på Noahs Ark. Ricky har også selv været et stykke oppe ad Mt. Ararat, men ”kun så langt, som et æsel kan klatre”, bemærker hun.

– Hvad får dig til at tro, at arken nu er fundet? spurgte jeg Ricky Aalten i Holland.
– For første gang i historien er de kommet med en masse beviser. Ikke blot er der seks troværdige øjenvidner, som faktisk gik ind i ”arken”. Men de har også fotos og videoer. Træet er dateret. Det er filmet. Og der er mange små detaljer, som ikke er kendt i medierne. De har tyve timers film. De har alle beviserne for, hvor de gik ind og kom ud. Selvfølgelig kan det ikke vises offentligt.
– Hvorfor ikke?
– Fordi der så ikke er nogen ark tilbage. Mange mennesker har søgt der gennem årene og der er også mange mennesker, der lever på bjerget. Hvis de først ser, hvor arken befinder sig, risikerer den at blive plyndret.
Udover det, der nu er fundet, så er der alle øjenvidne-beretningerne fra fortiden. Helt tilbage fra 1670’erne var der en øjenvidneberetning fra en hollænder, Jan Janszoon Struys, som blev taget med op på bjerget. Med jævne mellemrum er der dukket beretninger op, som passer med dette fund.
– Der var også mennesker, som påstod at have set noget, som viste sig ikke at være rigtigt…
– Ja, folk har altid kunnet se noget. Hvis jeg ser på Mt. Ararat, så er der mange rektangulære former, som på afstand kan se ud til at ligne et skib, men som skyldes, at det er et vulkansk bjerg. Men dette er det første sted, som ikke kan observeres udefra. Det er skjult.
– Hvad kan man se på videoerne?
– Der er syv forskellige rum, og de er forskellige i størrelse. Hvis man skulle bygge noget til mennesker, ville man ikke bygge det seks meter højt. Andre rum er for små til at leve i. Det samme med bredden, nogle er 8 meter brede, andre kun 1½ meter. Og så er der dørene. De er ikke blot små, men dørtærsklen er en halv meter oppe.
– Hvorfor er det lavet sådan?
– Den eneste forklaring, jeg kan komme i tanker om, er, at dyrene så ikke kan løbe ud.
I Holland har vi disse døre, hvor den øverste del kan åbnes uden at den nederste åbnes. Vi bruger dem til at holde heste indenfor. Så kan man se og fodre dyrene uden at de løber ud.
– Er der andre tegn på, at der har været dyr i træstrukturen?
– Ja, der er lertøj, som er meget fladt. Vi har selv dyr og vi bruger noget lignende til at fodre dem. Det er for stort til mennesker.
Når man læser øjenvidneberetningerne fra historien, så taler de alle om den samme farve på træet: Mørkt, rødbrunt . De taler alle om, at det er brækket, at der er et hul, som man kan gå igennem.
Der fortælles også om, at der er noget inde i arken, en virus eller noget andet, som kan dræbe en. Og hvad mange mennesker ikke ved er, at hele teamet kom på hospitalet efter at de kom ud. De var syge i tre uger, fordi de havde problemer med vejrtrækningen. Og Panda Lee blev meget syg. Ikke blot som alle andre, men han fik kræft i hele kroppen – meget hurtigt. Og hans læge har sagt, at man ikke véd, hvor det kommer fra. Det kan være fra en virus eller fra udstråling eller radon (radioaktive gasser). Men det er mærkeligt, og det er påfaldende, at folk i fortiden har advaret imod at gå ind i arken, fordi det kunne slå en ihjel.
– Hvorfor blev de mon syge?
– De, der var hårdest ramt, var dem, der gik ind uden maske. Det er ligesom med ”Faraos forbandelse”, siger Ricky og hentyder til åbningen af Tutankamons grav.
Da arkæologen Howard Carter og hans team i 1922 åbnede Tutankhamons grav, blev de alle syge. Inden der var gået syv år, var 11 af ekspeditionens deltagere døde.
Udover de mere mystiske forklaringer er der forskellige medicinske teorier om, hvad der kan være sket. En teori er, at de indåndede giftige skimmelsvampe i gravkammeret. Arkæologer har nemlig nu fundet giftige sporer fra skimmelsvampe i prøver fra egyptiske grave og 40 mumier.
Howard Carter døde selv af lymfekræft i 1939 – dog først seksten år efter at have åbnet graven under pyramiden.
Ricky fortsætter:
– Når man går ind i rum, som ikke har været åbnet i århundreder, så kan man risikere at blive syg og dø af noget i rummet. Vi har også noget, som vi kalder septic – en infektion af huden, som kan komme fra dyre-ekskrementer, som gennem århundreder er blevet til støv. Og hvis man inhalerer det, kan man blive syg og dø af det. Det er meget farligt. Og teamet forsøgte at tage forholdsregler, men på dette punkt er vi alle amatører. Derfor spørger man nu videnskabsfolk om at hjælpe til.
– Var hulen lukket, da de fandt den?
– Ja, men der var tegn på, at den havde været åbnet tidligere. Ikke alle rum havde været åbnet, men de første. Når nogle bemærker, at der er hø og spindelvæv på nogle af billederne, så skyldes det netop, at der har været mennesker heroppe før. Men de bageste rum måtte teamet lave hul for at komme ind til. Og der findes endnu flere rum, som man gerne vil ind i, men som man frygter, vil kollapse, hvis man åbner dem.
– Hvorfor skulle høet være fra nyere tid?
– Fordi det næppe ville kunne holde i 4.500 år, men jeg er kun amatør. En anden grund er, at der også var noget lertøj i det første rum, som var af nyere dato.
– Er det sandt, at nogle af rummene ser ud til at være afrundede?
– Nogle af dem, ja. De er kurvet. Fx ses det for oven. Og der ser også ud til at være forskel på det træ, der er på indersiden og ydersiden. Så er der også trappen, som ser ud til bare at være et træ, som der er hugget trin ud i. Kun mennesker kan gå op ad den trappe, det kan dyr ikke. Bortse fra en abe, måske.
– Så måske har alt dette ligget nedfrosset i 4.000 år…?
– Nogle af rummene ser ud til først at være åbnet for nylig, mens træet i andre allerede er råddent. Det tyder på, at de har stået åbne i nogen tid, konkluderer Ricky Aalten.

Hurtig forstening

Selv om denne sten-indkapslede hammer kaldes Kingoodie Hammer flere steder på internettet (og i uge 37), er der tale om London Hammeren. Den blev fundet i nærheden af London i Texas, USA.

I uge 37 omtalte vi en hammer, der var fundet indkapslet i sandsten, hvilket efter normale geologiske teorier skulle være dannet for ca. 360-460 mio. år siden… For sandhedens skyld skal det nævnes, at nogle geologer mener, at de lokale lag kun er 110-115 mio. gamle. Evolutiuons-geologernes væsentligste modargument er dog, at hammeren åbenbart ikke blev fundet i selve sandstenslaget, men i en løs sten. Forklaringen lyder derfor: Hammeren kan være tabt af en håndværker for et par hundrede år siden i noget opløst materiale, som derefter blev hårdt igen.
Geologen John Cole forklarer: ”Mineraler i opløst tilstand kan hærde omkring et indført objekt, som tabes i en revne eller efterladt på jorden, hvis den bund, det omgives af er kemisk opløst.”
Hvilket blot bekræfter artiklens påstand, at forsteninger kan ske på forholdsvis kort tid og ikke behøver tage millioner af år.

Læs mere i næste uge.