Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Jeg har svært ved at komme igang

Hej Suh!
Jeg har et kæmpe problem, når jeg skal til eksamen, eller når jeg skal lave større opgaver. Derhjemme har jeg meget svært ved at komme i gang med at forberede mig eller gå i gang med opgaverne, og jeg kommer pludselig i tanke om 1000 ting, jeg skal have gjort. Jeg er godt klar over, at det er overspringshandlinger, men kan du sige noget mere om det? Så får jeg måske nemmere ved at lade være!
Hilsen U.

Kære U.
Jeg tror, de fleste kender til overspringshandlinger – nogle mere end andre.
Som du selv skriver, så er fordelen ved en overspringshandling, at man udskyder at gøre et eller andet, som man ikke har lyst til. Men grunden til, at man ikke har lyst til den pågældende handling kan være forskellig.
For at forstå netop din grund til overspringshandlingerne, kan du derfor prøve at sætte fokus på, hvad det er, der sker i dig, når du sætter dig til at lave opgaven. Eller måske bare, når du tænker på, at du skal til at lave opgaven. Hvilke tanker farer igennem hovedet på dig? Hvilke følelser? Hvordan mærkes det i kroppen? Og hvilke konklusioner? Selvfølgelig kan det handle om, at man er træt, uinspireret og uoplagt. Måske er man kommet sent i seng, har ikke fået noget ordentligt at spise – og så er det en god idé at få rådet bod på det. Uden mad og drikke (og også søvn) duer helten som bekendt ikke.
Når man bliver opmærksom på det og får hvilet sig, spist eller drukket, så kommer energien nogle gange helt af sig selv.
Ofte handler det dog om noget andet og mere, end at man blot er uoplagt. Mange finder igennem den ovenstående lille analyse ud af, at det måske handler om angst – angst for at fejle, for ikke at slå til. Angsten for det kan være så stærk, at bare tanken om konfrontationen med det pågældende produkt, som man forestiller sig i sidste ende vil afstedkomme et dårligt resultat, gør én dårlig. Man skynder sig derfor at foretage sig noget andet, for at få den ubehagelige følelse til at gå væk. Problemet er bare, at angsten i det her tilfælde bliver ved med at komme igen, hver gang man prøver at nærme sig projektet. Hvad skal der til? En forståelse og bearbejdning af angsten samt hjælp og støtte til at udholde den angst, der melder sig, når man går til opgaven. Angst og ubehag er som sådan sunde reaktioner, der skal få os til at fjerne os fra det, der giver os ubehaget. Så vi kan beskytte os selv. Men hvis forståelsen og konklusionerne på vore reaktioner går i uorden, så giver det rod i hele systemet. Måske er din ubevidste konklusion: ”Hvis jeg dumper til denne opgave = jeg duer ikke til noget OVERHOVEDET. INGEN vil nogensinde kunne lide mig mere!”.
Hvis det er rigtigt, er det rent faktisk fatalt ikke at bestå og din angst rimelig! Men hvis det ikke er rigtigt, kan det være, at konklusionen i stedet skal være: ”hvis jeg dumper til denne opgave = så må jeg gå til re-eksamen, læse endnu mere inden og måske sørge for at få hjælp udefra” – så er katastrofen ikke lige så stor, og i forståelsen af dette dæmpes angstniveauet i sig selv. Dette kan dog være vanskeligt at gøre på egen hånd, og man kan have brug for professionel hjælp.
Prøv at undersøge om dit studie evt. har et tilbud om noget sådant – flere studier har en psykolog ansat netop til sådan noget.
Hilsen Suh

Hvordan får jeg mod til at være mig selv?

Kære Suh!
Jeg har brug for lidt hjælp og inspiration. Jeg har fået en ny kollega, som jeg arbejder forholdsvis tæt sammen med.
Hun er som sådan meget sød og også dygtig, men der et problem: jeg er en kristen og har visse værdier og normer med mig, og jeg er bevidst om, at jeg ikke kan forvente, at hun har de samme (- hun er ikke en kristen). Jeg vil gerne være flink og imødekommende overfor hende, men hendes holdninger og adfærd provokerer mig så meget, og jeg er bange for, at hun tror, at jeg billiger det. På den anden side vil jeg heller ikke virke afvisende – vi skal jo arbejde sammen, og jeg vil også gerne have, at hun får en nogenlunde positiv opfattelse af kristne. Hvordan griber jeg lige det her an?
Vh. Kollegaen

Kære kollega
Det kan være rigtig vanskeligt at finde balancen mellem på den ene side at holde fast i egne grænser, markere sig og sige fra og på den anden side at være åben og imødekommende overfor anderledes tænkende/handlende.
Først og fremmest handler det om at være afklaret om, hvad du selv tænker, tror og mener. Jo mere afklarede vi er om vores eget, jo bedre kan vi stå fast på det og dermed mindske oplevelsen af at være truet af andre modsatrettede tanker og holdninger.
Dernæst handler det kristne budskab jo netop om kærlighed – at Gud ønsker at møde ethvert menneske med kærlighed og imødekommenhed. Har vi derfor svært ved at finde de kærlige, venlige briller frem over for andre mennesker, kan vi hjælpe os selv ved at fokusere på, hvordan disse mennesker mon opleves af Gud? Vi kan knibe øjnene sammen et øjeblik og forsøge at sætte os i Guds sted – hvad ville han tænke og føle om dette menneske som også er hans barn? Muligvis et forvirret barn på afveje, men stadig hans barn?
Hvis du har børn selv, ved du hvor forunderlig kærligheden til dem er: selvom de netop har klippet al julepynten i stumper og stykker med deres nye saks, ja, så elsker man dem stadig og formår sågar at kramme dem (måske først lidt senere).
Dernæst oplever jeg, at Bibelen taler om vigtigheden af at vidne over for andre – altså berette om vores liv og de oplevelser og erfaringer, som livet med Gud giver os. Gennem dette burde din kollega på første hold få et indblik i, hvad det vil sige at leve med Gud, og således ikke være i tvivl om, hvorledes dine tanker og meninger adskiller sig fra hendes.
Med hensyn til hendes anderledes livsstil, så prøv at have en nysgerrig og undersøgende tilgang. Spørg evt. til, hvordan dit eller dat kan give mening for hende, men uden en fordømmende eller moraliserende undertone – det har sjældent en konstruktiv effekt. Lyt til hendes forklaringer og prøv, om du kan forstå hendes bevæggrunde (hvilket ikke behøver at betyde, at du er enig!). Samtidig bør hun også forstå og respektere, hvis der er ting, du ikke ønsker at lytte til eller være med til. Her handler det om at have respekt for sig selv og egne grænser og vide, at det er ok at sige fra – også selvom du er kristen!
For ligesom i alle andre relationer, har vi altid ret til at sige fra, hvis noget er ubehageligt eller grænseoverskridende for os, bare vi gør det ordentligt og respektfuldt.
Og så kan du jo bede for både hende og for jeres relation og afvente, hvad Gud måske vil bruge dig til i forhold til din kollega.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk