Danmark fører krig mod de ufødte

I lyset af Retten til Livs årsmøde sidste weekend, kan jeg ikke lade være med at tænke på sprogets betydning for det moralske skred.
For at vinde en sag må man først vinde definitionsmagten. Den vandt aborttilhængere i sin tid ved at ændre den meget præcise betegnelse ”fosterfordrivelse” til det mere diffuse ”abort”.
Nu var det kriminelle med et slag fjernet og erstattet med det mere acceptable. Før blev fostret dræbt, nu blev det embryoniske væv blot fjernet.

Det er interessant, at Danmark lige nu går i krig mod en diktator, der vil udslette sin egen befolkning, mens vi stiltiende accepterer et abortsystem, der hvert år udsletter omkring 15.000 medborgere herhjemme.
Det viser blot, hvor stærk definitionsmagten er. Dem, der definerer begreberne, sætter dagsordenen. Og dem, der sætter dagsordenen, har magt til at bestemme en sags udfald – hvis ingen altså siger dem imod.
Derfor fortjener bevægelser og ildsjæle, der forsvarer de ufødtes ret til at leve, al mulig respekt og opbakning. Både Retten til Liv, Respekt for Menneskeliv, Læger mod Abort og Kristendemokraterne.
Det er ufatteligt, at flertallet af befolkningen og lovgivere blot accepterer abortens masseødelæggelsesvåben, der suger det ene foster efter det andet ud af danske kvinder.
Vi må standse denne krig mod de ufødte.
Kommentar af Svend Løbner