Skønne Berlin

Jeg har altid ønsket at se Pergamon-museet i Berlin.
Pergamon var nemlig en af de græske byer, hvor de første menigheder opstod i det nuværende sydvestlige Tyrkiet.
For et par år siden var jeg på en tur oppe på det bjerg, hvor Pergamons tempel lå. Eller ”Satans trone”, som det okkulte sted omtales i brevene i Johannesevangeliet. (Det kommer der en seriøs artikel om lidt senere.)
Nu var vi i Berlin, konen og jeg, og jeg ville gerne se Pergamon-museet, hvortil en tysk arkæolog hentede templet og mange andre spændende ting fra det gamle Mellemøsten.
Da vi imidlertid nåede frem til museet, som ligger på en kunstig ø i en flod, stod der en kø så lang, at den nåede ud af bygningen, henover broen, ned ad trappen og henad fortorvet.
Jeg forklarede Birthe, at mine platfødder havde lidt nok allerede, og at jeg umuligt kunne stå i kø så længe. Hun foreslog fornuftigt nok, at jeg stillede mig i kø, mens jeg snakkede, og inden jeg så mig om, var jeg allerede bedre stillet end de nye stakler, der ventende bagved mig i køen.
Birthe interesserer sig ikke så meget for gamle sten, så hun gik nu på bytur, mens jeg stod der og frøs i vinterkulden.
Mens jeg trippede langsomt fremad den næste time, forsøgte jeg at huske, hvad min ven Heinrich havde fortalt fra hans og Lillians Berlin-tur. Det var noget med to døre og rabatkort, men der var jo ikke andre indgangsdøre, så jeg huskede nok galt.
Omsider nåede jeg ind i varmen, hvor jeg fremviste min 3 dages rabat-billet til u-bahnen, som også gjaldt for museumsøen.
”Hvis De ikke skal se andre udstillinger end den permanente, kan De bare gå ud igen og rundt om bygningen. De havde ikke behøvet stå i kø, Herr,” sagde den venlige dame.
Det var dét, Heinrich havde sagt. Så jeg gik venstre om bygningen, forbi en udendørs café, og ganske rigtigt: Der var en bagindgang til den store Pergamon-udstilling.
Ganske vist var der en ny kø her, men efter autoritetstro at have stået i den i et kvarter, fandt jeg også ud af, at den var til en midlertidig udstilling. Så jeg gik til venstre igen og lige ind på den store udstilling. – Nu véd du dét!
Og lige en ting mere: Hvis du skal have repareret din iPhone billigt hos iPoint, som ligger på Kantstrasse 143, så behøver du ikke trave helt ud til Berlins udkant, for de lige og ulige numre ligger ikke over for hinanden, som hos os, men vender for enden af vejen! Ja, ja, du tror, det er løgn, men så prøv da selv at gå ud til Kurfürstendamm og tilbage igen!