Hyldest til skaberværket

Såvel ”Earth” som ”Oceans” er naturfilm af stor skønhed – og med et klart budskab.Det er lige før, man kan tale om kunstværker, når man ser de naturfilm, der kommer op i biograferne.
Film som den britiske Earth (fra 2007) og den franske Oceans (fra 2009), der netop er kommet på dvd, indeholder billeder af så stor skønhed og med så stor gennemslagskraft, at det ikke er nok (blot) at kalde dem for dokumentariske naturfilm.
I disse to film – og måske især Oceans – ser vi skarpe og levende nærbilleder af skabninger og hændelsesforløb, som vi i bedste fald måske kun har læst om eller set mindre gode fotooptagelser af. Det kan være, det hele ikke er lige kønt: Nogle af de dyr, der lever dybt nede i verdenshavene, er efter min mening grimme og næsten uhyggelige – det er i alle fald en særdeles særegen skønhed, de har. Men de vidner allesammen om Skaberens uudtømmelige fantasi, og derfor er det svært ikke at se disse film også som en hyldest til skaberværket.
De to film er fælles om et budskab, et nødråb på dyrenes vegne, fordi forurening og global opvarmning truer dyreliv. I den franske film bliver det dog for meget af det gode. Et minus ved Oceans er også, at den i modsætning til Earth ikke fortæller, hvad den viser. Speakeren, der heldigvis ikke siger så meget, kører stort set kun frem med det sædvanlige ateistisk-evolutionistiske ævl. Hensigten er klar nok: at lade billederne tale for sig selv. Og det ændrer ekstramaterialet – en hel dvd bestående af et interview, en ”Behind the movie”-dokumentar og nogle slettede scener – ikke meget på; til gengæld er der også danske undertekster på ekstramaterialet.
Fælles for filmene er, at de viser, hvad der sker ”derude” eller ”dernede” – også det, vi måske ikke bryder os om at se, som når dyrene æder hinanden. Men det derude og dernede – naturen med al dens liv – er på sin vis at betragte som et stort spisekammer. Dyr og planter er til for at blive ædt – det er naturens orden, det er livets kredsløb.
Det virker derfor lidt absurd, når denne naturens orden – at dyr bruger andre dyr som føde – bliver brugt som argument for, at Gud må være ond, eller at der ikke kan være nogen Gud, der har skabt det hele. Det er imidlertid noget, der mere end antydes i en ikke uinteressant spillefilm om evolutionsteoriens ”opfinder” Charles Darwin.
Filmen hedder – lidt paradoksalt, kan man mene – Creation (Skabelse) og fortæller noget af historien om, hvem Charles Darwin var, og noget om omstændighederne omkring hans arbejde med udviklingsteorien.
Filmen fik mig til at tænke på et udsagn: Humanitet uden divinitet bliver til bestialitet – eller snarere en omformulering heraf: Humanitet ligestillet eller forenet med bestialitet udelukker divinitet – for det er i en nøddeskal, hvad sagen (og filmen Creation) drejer sig om.
Niels Jørgen Vase

Oceans (2 DVD) • 100 min.
Kirkebutik.dk-pris: 95 kr.
Earth • 93 min.
Kirkebutik.dk-pris: 55 kr.
Creation • 104 min.