Uerstattelig…
Så fylder vores næstældste datter 17 år. Dvs. det gjorde hun for nylig, men hun havde meddelt os, at hun gerne lod sig fejre af sine venner på efterskolen, hvor hun investerer et år af sin ungdom.
Nu kunne jeg jo vælge at tage det personligt op, da hun godt nok forsigtigt, men alligevel – meddelte, at hun ikke kom hjem på selve dagen – omend det var en lørdag uden skolepligt. Jeg valgte i stedet at glædes over det, for så skulle jeg ikke op og dække bord fra morgenen af, og jeg slap også for at lave spaghetti-bolognese á lá mor – faktisk gik det så vidt, at vi tog til 40-års fødselsdag hos en god ven.
Det var dog alligevel en lidt underlig dag. Mit lille pus, som altid har været hjemme på sin fødselsdag, som jeg har nusset og hygget om, hejst flaget for, lavet usandsynlig tidlig morgenhygge til, pustet balloner op for og bagt kager i stakkevis til, foræret et utal af skønne gaver og arkiveret billeder for, af 16 morgener med en lille-stor-større pige i sin seng, overdænget med gaver, stylet op med morgenhår og trakteret af en søvndrukken familie – og nu, nu havde hun valgt at fejre denne 17. fødselsdag uden mig – sin uerstattelige mor – til at sikre, at det blev en hyggelig dag med masser af fejring …
Hun har efterfølgende sagt, at hun havde en dejlig dag med veninderne – meeen de kan nu næppe have gjort med så stor kærlighed og omhu som mor… jeg kan da ikke erstattes – eller kan jeg??
Det var en skrækkelig tanke, der pludselig gjorde sit indtog, det var som om, der gled en sky for solen, og en kold nordenvind begyndte at suse – for er jeg måske ikke uerstattelig?
I et svagt øjeblik virkede det som det eneste rigtige at falde sammen i en grå skygge af sorg, men jeg besindede mig og valgte at glædes over, at vores skønne datter er ved at være voksen og har sin egen identitet – der til min store glæde minder synes jeg selv – ufattelig meget om min..
I skrivende stund kan jeg så se frem til, at jeg på lørdag får lov at fejre hende – det glæder jeg mig til – og det gør hun også, har hun trøstet mig med. Men tidlig morgensang ved sengen og endnu et søvnigbillede, det slap jeg for – omend jeg nok ikke kommer helt uden om kager og spaghetti bolognese..
Af Dorte Klit
Mor til fem
