Irans jøder i frygt ved muligt israelsk angreb på atomanlæg
Jøder har levet i Iran i over 2500 år – siden Cyrus den Stores dage i 539 f. Kr. – og efter den anden verdenskrig var der 80.000 tilbage.Siden er det gået brat nedad. Efter to store emigrationsbølger i kølvandet på Israels oprettelse i 1948 og den islamiske revolution i 1979 er der nu blot 25.000 jøder tilbage i Iran.
Nu frygter de for deres liv, hvis Israel skulle angribe de iranske atomanlæg.
Antallet af jøder i Iran er det største i Mellemøsten, efter Tyrkiet og Israel.
Skønt Iran historien igennem har behandlet dets jødiske mindretal relativt godt, frygter de tilbageværende jøder nu for deres tilværelse i den muslimske stat.
En af de iranske jøder, der er indvandret til Israel, Kamal Penhasi, leder af landets eneste persiske avis, “Shahyad”, siger:
– Den iranske regering er ustabil og uberegnelig. Hvis der bliver krig, ved man ikke, hvordan reaktionen over for det jødiske samfund vil blive.
De jødiske centre er i Teheran og byen Shiraz i det sydlige Iran. Mange af jøderne er velstående købmænd. Udadtil støtter jøderne et system, der har givet dem beskyttelse som en minoritet. Men jøderne kan ikke opnå visse regeringsposter eller inden for militæret.
“Hvis nogen vover”
– Hvis nogen vover at angribe vores land, vil vi stå sammen med andre iranere mod trusler, siger et jødisk medlem af det iranske parlament, Siamak Merehsedq.
Meir Litwak, Iran ekspert ved Tel Aviv Universitet, siger, at det er tvivlsomt, om regimet vil lange ud efter jøderne, “fordi det må behandle jøderne godt for at vise, at jøder kan leve i Iran som en beskyttet minoritet”.
Shahrqam Sharoos, en iransk-jødisk indvandrer til Israel, som leder radio- og tv-udsendelser på det persiske sprog, farsi, siger, at den jødiske befolkning i Iran er “bange for angreb”.
Han siger, at jøderne i Iran frygter, at der ved en krig vil opstå kaos i Mellemøsten.
– Det vil ikke slutte med nogle få drøn – det vil være en katastrofe for regionen, siger han.
Lav profil
Det jødiske samfund i Iran holder lav profil. Det iranske styre har ikke angrebet jøderne under spændinger med Israel, tildels fordi det vil udbasunere jødernes tilstedeværelse som bevis på regeringens tolerance.
Den største undtagelse var retssagen i 2000 mod 13 iranske jøder, anklaget for at have spioneret for Israel.
Blandt jøder i Iran er det opfattelsen, at hvis Israel angriber Iran, vil det blive en prøve på regeringens politik over for jøderne.
Israelske embedsmænd siger, at den jødiske tilstedeværelse i Iran ikke vil influere på en beslutning om at ødelægge atomanlæggene.
Det anslås, at der lever 250.00 jøder af iransk herkomst i Israel.
