Tro er fundament for sundhed og en værdig død

Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen mener, at tro er en forudsætning for et godt liv med håb og kærlighed. Og et naturligt forhold til døden.I 12 år var han hjertet i den populære udsendelse ”Spørg om sundhed” i Danmarks Radio – og han har siden medvirket i andre radio- og tv programmer.
Carsten Vagn-Hansen skriver også mange artikler og bøger, senest bogen ”Hvad fejler du i grunden?”
Som læge lægger han stor vægt på at hjælpe mennesker til at opnå sundhed uden unødig brug af medicin. Han mener, at tro er en vigtig ingrediens hertil.
– Vi skal tro på os selv, på andre, på livet og på, at der er en mening med alt. Vi skal også tro på en højere magt og sammenhæng i form af en god og kærlig Gud. Ellers bliver livet materialistisk, tomt og ligegyldigt. Og så passer vi ikke på os selv og andre… så forsvinder fællesomsorgen og afløses af velfærdssamfundet, hvor Staten er ansvarlig for borgernes trivsel. Vi er desværre godt på vej i den retning, advarer han.
Kuren er tro. Som troende har vi ansvar for hinanden. Ingen er forpligtet over evne, men alle er forpligtet efter evne. Det er sundt og livsbekræftende at opleve, at vi har noget at give – har værdi for andre. Uanset hvad livet byder på.

– Troen gør os stærke, så vi har noget at give af, ikke mindst af os selv. Uden tro har vi ikke noget håb og begynder let at tvivle og tænke negativt. Giver op. Uden tro og håb kan vi ikke give ægte kærlighed, hverken til os selv eller andre.
– Uden tro kan vi heller ikke acceptere os selv som værdifulde mennesker, og vi får også svært ved at acceptere andre og tro på dem. Vores ”beholdning” af og evne til kærlighed forsvinder.
– Derfor er troen noget af det mest centrale for et menneske. Den giver styrke og overskud til at passe på sig selv og til at være noget for andre… se en mening i alt det, der sker i ens liv. Jeg er overbevist om, at der er en mening med alt! Også selvom vi ikke altid kan fatte den, siger lægen.
Carsten Vagn-Hansen mener også, at styrken til at tage imod og klare de udefra set negative ting, der sker i vores liv, skal hentes i troen. Og at ”Det der ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere”.
– Forskning har klart vist, at syge, der har en tro, klarer sig bedst gennem sygdom og får lettere ved at dø, når den tid kommer. De behøver heller ikke så meget smertestillende medicin. Det er en af erfaringerne fra hospicerne.
– Allerede som ung læge på Næstved Centralsygehus erfarede jeg, at mennesker med en blodprop i hjertet havde en meget større chance for at overleve, hvis de havde orden i deres økonomi og familieforhold. Og troede på, at der er en mening med blodpropper – og derfor ikke var bange for at dø. I modsætning til en forretningsmand uden tro og med rod i økonomien… som var bange for, at familien ikke kunne klare sig økonomisk, hvis han døde.
– Har vi sjælero, kan vi slappe af og tage imod det, der kommer, med troen på, at det hele nok skal gå. Ansvaret for os selv og andre bliver båret af tro, håb og kærlighed, siger han.

For Carsten Vagn-Hansen er bøn i forbindelse med sygdom en helt naturlig ting. Både som læge og som menneske.
– Jeg mener i høj grad, at bøn kan være gavnlig for syge. Det er en slags fjernhealing. Jeg sidder ikke ved computeren og beder, når jeg kommunikerer med mine patienter. Men det gør jeg privat.
– Jeg beder, når jeg fornemmer, at der er nogen, der er udsat for store belastninger og kriser, sorg og sygdom. Jeg bruger Fadervor, da jeg ved, at Gud ved, hvad vi gerne vil – og hvad der er bedst.
– I Fadervor bruger jeg vendingen ”Du som er i himlene, overalt, i alt og i enhver af os, helliget vorde dit navn ….”
– Vi skal ikke regne med, at Gud klarer det hele alene. De ting, der sker, sker gennem os. Guds kærlighed kommer til udtryk gennem os og ved os… i vore næstekærlige gerninger, understreger Radiodoktoren. Som også beder forebyggende – for familie, venner og hele verdens befolkning.
Lægen er desuden tilhænger af meditation.

I sin seneste bog ”Hvad fejler du i grunden?” skriver han om social og sjælelig sundhed.
– Sjælelig sundhed – altså sjæleligt velbefindende – forstyrres af dødsangst. Alt for mange moderne mennesker er præget af dødsangst. De betragter døden som en fjende, der skal bekæmpes af sundhedsvæsenet eller ved at købe masser af vitaminer og andet tilskud. Døden transporteres væk fra hjemmet med blå blink. Mange fortrænger og glemmer helst afskeden på sygehuset og i kirken… Det kan nå helt derud, at ”hvis bare lægerne var dygtige nok, forskede nok og anstrengte sig nok, så ville døden nærmest ikke eksistere”, siger lægen.
For at slippe af med dødsangst og opnå sjæleligt velbefindende er det vigtigt at se en mening med tilværelsen. Også her spiller tro en afgørende rolle. Og at man gør sig klart, at det ikke er tilfældigheder, der styrer ens liv – selvom man selv har betydelige muligheder for at ændre livet i den rigtige retning.
– Det er også vigtigt at tro på, at det hele ikke er slut med døden. Der er noget på den anden side af dødens port, som vi blot har svært ved at fatte… handicappede som vi er af den naturvidenskabelige tankegang, der på mange måder har hæmmet os de sidste flere hundrede år.

Angst, kriser og sygdom tærer på kræfterne, så det er godt at forholde sig til døden, allerede mens man er rask og har mere overskud til at arbejde med det – for mange – svære emne.
Radiodoktoren anbefaler derfor, at alle slutter fred med døden så tidligt i livet som muligt. Så man ikke midt i sygdom skal bruge unødige kræfter på dødsangst, fordi man aldrig har gjort sig overvejelser om døden.
– Gennem forskning i nærdødsoplevelser er vi kommet mange skridt nærmere en forståelse af, at døden blot er en overgang.
– Som læge er man simpelthen nødt til at have sit forhold til døden på plads for at kunne være en god og afslappet støtte, vejleder og samtalepartner for alvorligt syge eller døende. Som yngre brugte jeg derfor en del tid på at læse om døden – og beretninger fra mennesker, der har haft nærdødsoplevelser, fortæller Carsten Vagn-Hansen.
Selv har han blandt andet haft glæde af at læse den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsens bog ”Lys bag døden” – om hendes hjerneskade, nærdødsoplevelser og tilbagevenden til livet.

Syge eller pårørende, som ikke har et afslappet forhold til døden, bør søge støtte og råd hos mennesker med et afklaret forhold til døden. Det kan for eksempel være en god læge, en præst eller troende.
– I familier med stor dødsangst kan en livsafslutning på et hospice være den bedste løsning, fordi døden her er helt naturlig. Medarbejderne er afklarede, så de roligt og værdigt kan lindre og støtte alle parter, siger han.
Carsten Vagn-Hansen mener, at det er et fælles ansvar at give døende mulighed for en værdig død. Blandt andet ved at respektere ethvert menneskes ret til at nægte at modtage livsforlængende behandling i håbløse tilælde. Og ved at også både familien og de professionelle sundhedsarbejdere sammen kan sige stop i sådanne situationer.
– Jeg går ikke ind for aktiv dødshjælp, men for en maksimal lindring og trøst på vejen – også selv om den medicinske lindring kan være livsfarlig. Det er ikke døden, vi skal bekæmpe, men et utåleligt liv.
– I gamle dage var man ikke nær så bange for at dø. Man vidste, at døden er lige så naturlig som livet – og at der er et liv efter dette. Et evigt liv. Når døden nærmede sig, samlede man venner og familie, hvis der var tid til det, for at sige farvel.
– Tidligere var der også mange flere døende, der selv bestemte, hvornår døden skulle komme. De holdt simpelthen helt op med at spise og drikke. Så kan man højst leve i 14 dage. Man bliver smertefri og helt klar i hovedet. Så der er ingen grund til at søge aktiv dødshjælp eller overveje selvmord som allersidste udvej i forbindelse med helt ulidelige dødsforløb.
– Dødsangst er sundhedens fjende. Først når du ikke længere er bange for at dø, får du frigjort alle dine kræfter til at leve. På trods af sygdom og anden modgang, tilføjer lægen.
Med et liv fast forankret i tro når man lettere dertil.
– Uanset hvad livet byder på, er det livsvigtigt at holde sig i gang på alle områder – også hjerne og krop. Sørg for at bevæge kroppen og stimulere hjernen… udvikle dig og tage imod livet. Prøv om muligt noget nyt – også hvis alt ser håbløst ud, opfordrer Radiodoktoren.
Sammen med hustruen Joan, som er uddannet sygeplejerske, har han udgivet tre cd’er og optrådt med ”Sang, sundhed og livsglæde” – to timer med snak om sundhed kombineret med sang. Det musikalske ægtepar har fire børn og fem børnebørn.

– Græd, le, bliv vred, skæld ud, lær at udtrykke dine følelser – også din angst…måske gennem dans, løb, råb…
Følelser skal ud! – ikke hobe sig op indeni, så de ender med at eksplodere – så er de ikke farlige, forklarer Radiodoktoren.

Siger man fx aldrig fra og bliver vred, når man bliver dårligt behandlet – eller græder, når man er ked af det, så kan det lave ravage i sindet og resultere i angst og depression. Man kan også få fysiske symptomer.