Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens. Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.

En venlig tilføjelse

Anders Ova kommenterer sit citat fra Ebbe Lodahls synspunkt om vækkelse.

I Udfordringen den 3. maj 2012 bragtes under Synspunkt en artikel af jurist Ebbe Lodal. En udmærket artikel om håb for en fornyet vækkelse i Danmark. I artiklen henvises til en udtalelse af mig, der adskilt fra sammenhængen kan virke stødende, hvad der bestemt ikke har været min hensigt.
Citatet er hentet fra et møde i Perleporten, hvor jeg citeres for at sige, at man i pinsekirkerne anser sig som genfødte af Helligånden, uden at man reelt er det. Hvad jeg sigtede til var naturligvis ikke at et flertal i pinsekirkerne ikke skulle være født på ny. Som jeg husker den pågældende aften, tog jeg udgangspunkt i 2.Timoteus 3, hvor Paulus giver en rammende beskrivelse af endetidens skinkristendom, der kendetegnes ved, at man har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.
Man har med andre ord alle de ydre kendetegn på, at man skulle være en kristen, mens de indre kendetegn mangler. Ifølge Bibelens definition af de genfødtes indre liv, beskrives det som en genfødelse til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse. (1.Peter 1,3-6). Med andre ord vil evighedsmotivationen og den kommende herlighed ved Jesu genkomst, være det centrale omdrejningspunkt i de genfødtes liv. Hvad den sande gudsfrygt angår, forholder den sig til, at vores liv skal prøves ved Kristi domstol. Hvis disse umiskendelige tegn på en genfødt kristen i bedste fald ikke er levende, og i værste fald slet ikke tilstede, må selvbedraget siges at være afsløret på Guds eget Ord. Paulus anser denne kræftsvulst mellem de kristne for så alvorlig, at han beder Timoteus om at holde sig fra dem.(v.5) I andre tilfælde formaner han ham til at tale de bedragne til rette.
Det er i denne sammenhæng min udtalelse skal forstås. Skulle jeg have stødt nogen, beklager jeg det, men håber til gengæld, at jeg med disse ord har bragt klarhed over sammenhængen.
Anders Ova
Skolevænget 1
9550 Mariager

Åndsfrihed & Ytringstyrani

Den 24. april sendte TV-MidtVest et indslag om uddeling af Nye Testamenter på Skals Skole, som et medlem af skolebestyrelsen var så meget imod, at han henvendte sig til Undervisningsministeriet og TV for at lufte sin utilfredshed.
Det fremgik at svaret fra Undervisningsministeriet, at disse spørgsmål retteligt afgøres på skolerne. Hvorfor ville det pgl. medlem af skolebestyrelsen ikke respektere den afgørelse, skolen havde truffet? Nu skulle så TV og tilsyneladende også andre politikere som fmd. for skole- & ungeudvalget også på banen.
Klogeligt undlod skolelederen at lade sig udstille i TV-gabestokken, men hans synspunkter blev udmærket gengivet på en tavle.
De senere års stigende politiske pres imod religiøse holdninger har fornylig fået daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, Carsten Hjorth Pedersen, til at fremhæve den historiske tradition for åndsfrihed i Danmark ved sammen med en stor gruppe kendte personligheder at formulere 21 teser om åndsfrihed.
Den igangværende debat om, hvad politikere kan tvinge kirken til, er desværre ved at føre til lovgivning, der i sidste ende kan blive lammende for vort kirkeliv.
Et alvorligt spørgsmål er, om åndsfriheden er truet af vore politikere og medier, og det gælder ikke mindst åndsfriheden på skolerne, hvor der også har været en meningsløs debat om morgensamlingerne.
Mange af vore unge er rådvilde og mangler et ståsted, for at kunne klare ungdomslivets store udfordringer. Jeg er selv taknemmelig for, at jeg i forbindelse med konfirmationsundervisningen fik et Nyt Testamente, som senere i livet har givet mig trøst og vejledning i de livskriser, der venter de fleste af os.
Åndsfrihed er et afgørende begreb i dansk forståelse af demokrati og fællesskab, og det har været et tydeligt pejlemærke i det danske samfund gennem de sidste århundreder.
Det er derfor vigtigt, at medierne ikke ukristisk lader sig bruge i en slags ytringstyrani, hvor rodfæstede traditioner skal sættes i mediernes gabestok for åben skærm.
Hans Midtgaard
Himmerlandsparken 13
9600 Aars

Kan St. Bededag afskaffes?

”Store Bededag er stort set afskaffet” skriver Søndagsavisen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil afskaffe helligdagen. Men kan de det? Ja, det er da op til os! De kan nægte os at holde (gratis) fri på dagen; men de kan da ikke forhindre os i at holde Store Bededag alligevel.
Her gælder det, for kirkerne og vi, der kommer i dem, om at stå fast og vise flaget i bogstaveligste forstand.
Hvad er der i vejen for, at vi fortsætter traditionen med at holde gudstjeneste på Store Bededag?
Så må vi, der går på arbejde, evt. bruge en feriedag på formålet, hvis det kan lade sig gøre, eller slutte op om andre initiativer, som fx fyraftensgudstjenester i anledning af dagen, eller fortsættelse (eller intensivering) af trenden med at holde store bedesamlinger om aftenen, evt. også med forbøn og vækkelsestalere?
I disse år er kirken i Danmark under konstant beskydning og bliver trængt mere og mere – bl.a. af indblanding fra folketinget m.fl. I mange lande er det direkte livsfarligt at sige, at man tror på Gud. Der vokser kirken ofte!
Skulle vi ikke se disse ”slag og spark” som en mulighed for at kæmpe imod og vise, at vi vil kirken?
Det bedste modsvar på alt dette er bøn. Det har Danmark og ikke mindst folkekirken i allerhøjeste grad brug for, så lad os beholde Store Bededag, lige meget hvad de finder på.
Jette Krastins
Emtedalen 35 A
2730 Herlev

Kronikken 19/4

Angående pastor Stig Christensens artikel i Udfordringen 19/4 2012: Begår biskopperne synd imod Helligånden? Pastor Christensen betegner homoseksualitet som synd. Og han underbygger sit udsagn med citater fra Bibelen. Og på Bibelens tid så man ganske rigtigt sådan på det, og homoseksuelle skulle stenes til døde. Men vi ved, at homoseksualitet er en medfødt desposition. Man ved ikke, hvad det skyldes, kun at det er medfødt, og at homoseksuelle ikke selv har valgt dette liv.
Pastor Christensen anfører også, at Jesus fordømte homoseksualitet og henviser til Jesu dom over Kapernaum, der ikke havde omvendt sig. Jesus siger, at hvis de gerninger var sket i Sodoma, var den blevet stående (Mathæus 11,20 – 24). Præsten udleder heraf at Jesus stemplede homoseksualitet som synd, fordi Sodoma gik under som straf for homoseksualitet.
Men Jesus nævner blot Sodoma som eksempel på en by, der har fået en hård skæbne og advarer om, at Kapernaum vil få en lignende skæbne.
Artiklens overskrift er: Begår biskopperne synd mod Helligånden? Ja vidst gør de så, vi begår alle sammen synd mod Helligånden såvel som mod Faderen og Sønnen. Men Jesus bruger helle ikke ordet synd, men ordet bespottelse. Helligånden overbeviser om sandheden, og at bespotte Helligånden vil sige, at være overbevist om sandheden, og alligevel handle derimod. Og det gør biskopperne ikke, de kender sandheden om homoseksualitet og prøver at finde en måde at hjælpe de mennesker, som uforskyldt har fået absolut ikke let liv.
Jacob Ahlmann Jensen,
Pastor emeritus
Bryggervangen 74, Kbh.

Farvel bededag

Nu har den røde regering pånødet Folkekirkens præster at vie homofile. Som om det ikke var nok, så står Store Bededag nu foran sin afskaffelse. Men gør det noget?
Bortset fra afskaffelsen af denne dag til konfirmationer, og som miniferie betragtet, bliver Store Bededag næppe savnet i Himlen. Kristne beder ikke specielt meget på Store Bededag og slet ikke i det omfang, som Paulus (an)befaler: Bed uden ophør!
Som en præst var inde på, måske her på den allersidste Store Bededag, kniber det ofte med inspiration til bøn af længsel efter Gud, men mere af pligt og automatik. Men det kan der heldigvis laves om på. I stedet for vedvarende uenighed om dåbsform, gendåb etc., burde alle kristne kirker blive enige om, at uden Helligånden bliver der ikke megen bøn fra hjertet af længsel efter Gud og heller ingen kraft til tjeneste. Hvad er da mere naturligt, end at alle kristne kirker læser på lektien og især gør noget ved det?
Da Paulus, var kommet til Efesos, mødte han nogle disciple og spurgte dem: ”Fik I Helligånden, da I kom til tro?” I spørgsmålet skjuler sig oplysningen om, at der er mere at få, for dem der tror. Den såkaldte dåb i Helligånden er, i modsætning til dåben i vand, fælles for alle kristne. Uden Helligånden ingen kraft til tjeneste -kun tro til frelse.
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ


Artiklen fortsætter efter annoncen: