Gudgiven krise?

Enhver krise kan også bringe noget godt, fordi den tvinger os til nytænkning og handling.
Sådan tror jeg, det vil gå med Folkekirkens store krise. Vi tvinges til at gennemtænke, hvad vi egentlig tror på.
Mange af os er ligesom ”født” ind i en kirke. Det gælder ikke kun Folkekirken. Når frikirkerne bliver ældre, har de nye generationer ikke oplevet den vækkelse og fornyelse, som gjorde troen levende for deres forældre. Og fornyelsen er måske blevet til forstening?
Men vi bliver ikke kristne af at opholde os i en kirke, eller være medlemmer af en kirke. Vi bliver heller ikke kristne af, at vores forældre var det engang.
Troen er ligesom en plante. Den er nødt til at gro og vokse, ellers dør den. Hvis vi ikke vokser i vores kristne tro, så uddør den. Hvis ikke vi bruger vores tro, så er den formentlig allerede død…
I de sidste årtier er undervisningen i mange kirkelige bevægelser blevet til en tynd kop the. Den brændende længsel efter Gud og lysten til at fortælle andre om Jesus, er ofte druknet i magelighed – eller kirkelighed. Det bibelske kald til omvendelse og efterfølgelse er udskiftet med en lam forkyndelse, der får os til at tro, at vi kan leve, som vi vil, for alle bliver alligevel frelst til sidst.
Men nu kommer der så et opgør – udefra. Politikerne pådutter kirken samfundets ukristelige moral, og de fleste biskopper og præster indretter sig bare efter verdens ånd – selv om de véd bedre. Det er så grelt et brud, at de troende må reagere på en eller anden måde.
Jeg har selv meldt mig ud af Folkekirken, men jeg respekterer, at der er andre måder at tage konsekvenser på. Fx har en række sognepræster valgt deres egen uofficielle ”biskop”. Det vigtige er, at vi nu gør noget.
For i denne situation taler det bibelske ord til os: ”Vælg i dag, hvem I vil følge.” Vores svar på dette spørgsmål kan afgøre, hvor vi skal tilbringe evigheden.
Nu gælder det så om at ”styrke det, der endnu består”, hvis man har tro for det. Eller at bygge noget nyt op.
Vi skal ikke lade os lamme af verdens meninger eller af skuffelse over de ledere, som svigtede. Vi kan i stedet glæde os over den nye enhed, der har vist sig mellem dem, der holder fast ved Guds ord, selv om det koster. Og vi har et job, der skal gøres: At formidle det oprindelige kristne budskab til flest mulige, før Jesus kommer igen.

Af redaktør Henri Nissen