Bær giver sundhed
Lige nu bugner Guds natur med velsmagende og sunde bær. Sundhedsrådgiver Henrik B. Jacobsen, Vejlefjordskolen, giver gode tips til, hvordan bærrene kan anvendes.Den sundeste og bedste saft er den, man selv laver af friske bær eller frugter.
Her er der færrest mulige bestanddele, der kan blive ødelagt af ilt og varme. Friskpresset saft er mere koncentreret, og den friske proces giver mindst mulig henfald af vitaminer, mineraler, enzymer og andre spændende indholdsstoffer. Det kan man smage.
En saftpresser leverer flydende vitaminer, og de elektriske maskiner smider slynget pulp bagud. Sådan et helsetilskud giver energi og udrensning.
En anden måde at bruge frugt på er smoothies, hvor der er et utal af muligheder.
I naturen kan vi i løbet af året hente mange vilde ting og samtidig bruge den aktivt til en gåtur. Har man familietradition for at dyrke eller hente ting sammen, kommer der både hygge og oplevelser. Vigtig viden kan gives videre til næste generation, så vi kan værne og bruge vores natur bæredygtigt.
I industriforarbejdet mad er der ikke alle de urstoffer, som vores krop behøver. Her er friske bær et godt svar.
Solbær, ribs og stikkelsbær er nært beslægtede. Selv har vi seks solbærbuske og to ribs-buske, der giver rigeligt med bær til syv mennesker.
Bærrene er alle egnet til frysning. De er rige på C-vitaminer og andre stoffer som athocyaniner, der styrker kredsløb, hjælper immunsystem og er antiinflamatoriske. Jo mere farve der er i bærrene, des flere indholdsstoffer er der.
Solbærkerner indeholder et højt indhold af GLA fedtsyrer. De kan købes i helsekostforretninger som tilskud i creme og i kapselform.
Bærrene bruges friskpresset, til syltetøj og marmelade samt til saftkogning. For at have til hele året dybfryser vi solbær og ribs i deres høsttid. Ribs er gode til gelé og blandet saft.
Vi har to opstammede stikkelsbærbuske. En grøn og rød. De er gode til blandingssaft med andre bær. De kan spises friske og koges til grød, kompot og marmelade. Pektinfiber i disse bær gør dem velegnet til kogning.
Planterne er nemme at lave stiklinger af.
Brombær er en meget udbredt vildplante. Vi har god erfaring med at plante dem i espalier, som udløberne kan vokse op af. Her fylder de ikke meget, og der kommer meget flotte bær til efteråret i rigelige mængder. Vi har valgt sorter både med og uden torne. Brombær indeholder fibre og er fordøjelsesfremmende. De indeholder betacaroten, B-vitaminer og mineraler.
Alle de mørke bær har et brøl fra urtiden af ting, kroppen gerne vil bruge. Overskuddet fryses eller syltes. Brombærplantens blade er velsmagende tørret som te, og de virker blodrensende.
Vil man opformere brombær, kan man lægge en mursten over en rangle ved jorden. Det har jeg prøvet, og der hvor ranglen er på jorden, kommer der fine nye rødder.
Hindbær er ret udbredte. De vilde bær i naturen, er meget små. I haven er en række bare sagen. Vi har to. En række til en tidlig sort og en til en sen sort. Hindbær er rigtig sundt, mætter og indeholder A-, B- og C-vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Kan vi ikke bruge alle bærrene, fryser vi resten.
Hindbærrens blade kan også tørres og drikkes som te. Det er godt til gurgling ved halsirritation og virker hudrensende. Hindbærblade kan også fås som kapsler.
Jordbær er nemme og taknemmelige. De kan gøre sig godt i krukke og tønder med hul i. Der findes mange varianter. De smager godt, så selv børnene vil plukke dem. Jordbærplanter vandrer med sideskud, og det er en god idé hele tiden at flytte og forny rækken.
Jordbær er sundere, end man skulle tro med op til 10 gange flere antioxidanter end æbler. Der er højt indhold af C-vitaminer og immunstyrkende stoffer.
Det er muligt at dyrke figner i Danmark. Man kan fra Bornholm få en hårdfør art, der gror fint op ad en sydvendt mur eller i hjørnet af drivhus. Hvert efterår efter høst graver jeg 60 cm fra planterne, så rødderne kappes. Det giver flere store frugter næste år og gør, at busken ikke tager næringen fra hele drivhuset.
Figen høstes inden frosten og spises friske. I figner er der mange vitaminer og mineraler. Figner er gode oven på grød og holder desuden maven i orden.
Et opstammet morbærtræ kan man have i en krukke eller et lunt sted. Nogle arter trives bedst på et lunt sted. Frugten ligner brombær og kan erstatte dem i mange retter som saft og marmelade. I morbær er der mange næringsstoffer. Der er rigeligt med C-vitamin, K-vitamin og mange mineraler. De indeholder reveratrol, som er det gavnlige stof, der findes i druer. Morbær kan købes tørret som rosiner.
Bladene er gode som te og bruges til lavt blodsukker, sammen med livsstilstilpasning med motion. Fås også som naturmiddel i tablet- eller kapselform.
Hyld er nemt at finde ved krat og fugtige steder. Der er to højsæsoner, hvor man kan hente noget velsmagende og sundt.
Det er ved blomstringen i foråret, og når bærrene bliver modne i sensommeren.
Brug turen ud i landskabet og find et sted, hvor du må plukke. Planten skal selvfølgelig ikke være udsat for sprøjtning eller trafikos.
Vi har gode erfaring med at have dem stående i kanten af egen have.
Hyldeblomsten plukker vi i foråret, når den blomster, og laver en hyldeblomstsaft. Er der rigeligt med skærme, skyller vi dem og fryser hyldeblomsten. Så har vi til hele året, og kvaliteten er i top.
Tørret hyldeblomstte er god og velsmagende ved hoste og forkølelse.
Bærrene kan renses og presses friske. Vi bruger saftkogeren og laver en stor portion. Det er et hit, når vinterens forkølelse, hoste og virus banker på. Har man ikke plads til mange flasker, går det udmærket at fryse saften i tætte beholdere.
Hyldebærsuppe er ikke så ringe, gerne med knækkede skorper eller kammerjunkere.Hyldebær fås også flydende og i tabletter som kosttilskud.
Blåbær, tranebær og tyttebær er noget, man finder i naturen, hvor jorden er mager og sur. Kommer man i nærheden af hedeområder, er der mulighed for at finde dem. Blåbær har jeg tit fundet i rigelige mængder, og med en bærplukker kommer der i kilovis ud af det. Det, der snyder mig mest, er at holde øje med årets gang, så man rammer det rigtige tidspunkt for at plukke bærrene.
Har man et surbundsbed i haven, f.eks. med rhododendron, er disse tre buske rigtig fine at have som jorddække, som man kan plukke af. Man kan købe planterne på planteskoler.
Blåbær findes på heder sammen med lyng og fyrretræer. Blåbær indeholder farvestoffet anticyanid, polyfenoler, antioxidanter. Blåbær er godt for immunsystem, øjnene og tarmen og holder hjernen ung.
Jo mere blå bærrenes farve er, jo sundere er de. Fås i saft, marmelade og kosttilskud men er bedst som friske.
Lille krybende plante, som sætter bær, der bliver lyserøde, når de modnes. Findes i moser og på heder. Indeholder et væld af næringsstoffer, der hindrer bakterier i at hæfte sig fast i slimhinderne, der kan være en årsag til urinvejsinfektion.
Mange vælger saft eller kapsler uden tilsat sukker, da det ellers kan give næring til bakterier.
Tranebær fås som friske eller tørrede, fx til salat.
Tyttebær er en stedsegrøn, krybende dværgbusk, der findes, hvor der er hede og lyng. Bærrene indeholder organisk syre, der gør at de holder sig.
Tyttebær indeholder C-vitamin, A-vitamin, B-vitamin og i frøene omega 3. De bruges mest som kompot eller syltetøj. I folkemedicin bruges den som tranebær.
Havtorn findes mange steder i sandet jord og derfor også ved stranden. Det er en busk, der kan blive op til tre meter.
Hunplanter sætter orange bær. Bærrene er fulde af C-vitaminer, caroten, B, E og bioflavoner. Samler man selv, er bærrene mildere efter den første frost. De kan bruges til at modvirke infektioner, træthed, dårlig appetit og til at øge ydeevnen.
Tips om bær
På flasker
Ofte har man ikke adgang til friske sager hele året. Det kan være yderst bekvemt at bruge helsekostbutikkerens store udvalg af gode økologiske ting på flaske.
Søbogård er et dansk firma, der har stort udvalg i blandt andet safter. Nogle er sødet med rørsukker, andre med æblesaft og andre igen helt uden tilsætning.
Bærplukkeren
Bærplukkeren er en vaks sag, der er yderst velegnet til små bær, både vilde og dyrkede.
Der er ligesom en finger, der griber, når man kører under bærrene, og vupti ligger det i bærplukkeren. En del blade falder igennem.
Jeg har købt bærplukkere i Norge, men nu har jeg set dem hos isenkræmmeren.
Rigtig mange buske kan formeres ved stiklinger, og det er spændende at prøve. Man kan mange gange få en gren af sin nabo eller haveven.
Har man en stor potte, tager man afklippede grene på ca. 20 cm, tager de nederste af bladene af og stikker dem ned i noget frugtig jord eller grus. Er det en stor potte, kan der sagtens være flere grene i potten. Potten skal gerne stå ved et udhæng i nordsiden, og der hvor jeg har taget bladene af kommer rodskuddene.
Man kan også sætte en plastikpose over for at holde på fugtigheden. Når man laver aflæggere af gode buske, har den nye busk samme egenskaber. Hvis man ikke vil have besværet, må man købe på planteskolen.
En god rustfri saftkoger er god til at lave saftudtræk. Man putter bærrene i midten af grydesystemet, og damp vil få alt kraft og saft til at forlade bærrene. Tilsætning af sukker er også muligt. Det er meget nemmere end at koge og si bærrene.
Der ikke noget som friske bær og smoothies. Det kan laves i et utal af kombinationer.
Gerne med sunde fedtsyreblandinger, valleprotein, og evt. kan man fortynde blandingen med saft eller æblemost.
Der er forskel på, hvor du må indsamle: Som hovedregel må du i offentligt ejede skove indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Se også Naturstyrelsens hjemmeside.
Det er ikke kun skovens dyr, der kan samle bær og frugter i skovene. Vi andre kan også forsyne os i naturens spisekammer. Og det er tilladt!
Bær og frugt må i begrænset omfang til privat brug samles overalt i statens skove og naturområder. En tommelfingerregel er ca. en bæreposefuld. Tænk på den næste!
