Bed nye bønner!

Den første uge hvert år arrangeres der bedemøder i kirker og missionshuse på tværs af kirkeskel. Det er meget positivt. Men ofte beder vi diffust og uden forventning.
Livet igennem kan vi som kristne opdage nye sandheder – hvis vi er åbne for dem. Det gælder også bønslivet. Det behøver ikke være tungt og skuffende. Tværtimod.
Når vi beder uden håb, så synker vi ned i depression.
Men når vi beder med håb – så løfter det os. Og bøn giver Helligånden mulighed for at gøre noget ved problemerne.

Bøn er jo ikke nogen videnskab og kræver ikke, at vi kan formulere os i et religiøst sprog. Tværtimod.
”Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det,” advarer Jesus (i Markus 10,13-16).
Børn kommer bare til Gud med deres behov.

Vi ”gamle” kristnes bønner er ofte fyldt med forbehold.
Vi formulerer os som ”katten om den varme grød”, for ikke at bede om noget konkret, som vi alligevel ikke har tro på.
”Lad dit lys skinne iblandt os, o Herre…”
Jo, men hvordan lige…?
”Gud, skab fred i verden… Giv mad til de sultende… ”
Alle disse gode ønsker er ligesom rettet til den forkerte. For det er os selv, der skaber ufred og krig. Der er mad nok til at mætte de sultende.
Hvis vi ønsker at gøre noget, vil Gud hjælpe os. Men det kræver, at vi selv tager det første skridt. Vil du det?

Mange har tilegnet sig en sprogligt passiv bede-form, hvor det er svært at vide, hvem der skal gøre hvad.
”Gud, lad os leve, som det er din vilje…” beder man. Det er smukt, ja, men kan Gud få os til at leve, som Han vil…?
Nej, for Gud har givet os en fri vilje, og han respekterer, at det er OS, der vælger, hvordan vi vil leve.
Så hver gang, du af gammel vane vil sige ”Gud lad os…” så stop lige op og sig i stedet: ”Gud, nu vil jeg begynde at gøre det og det… Tak fordi du giver mig kraften til det.”
For dét vil han så gøre, hvis det harmonerer med hans ord.

Vi behøver heller ikke plage Gud: ”Vil du ikke nok…” For Jesus har allerede sagt ”Jeg vil – ” (Matt. 8,3).
Vi kan derfor bede i forventning, fordi vi allerede HAR fået (se Markus 11,24) – og i tro vil vi så få det, siger Jesus.
Vi skal ikke overtale Gud til noget. For Gud er ikke imod os, han er FOR os. Ja, endnu bedre: Han er i os! Gennem Helligånden kan Gud derfor vejlede vores tanker i bøn.
Og Jesus går et skridt videre i Markus 16, hvor han siger, at det er os – hans efterfølgere – der skal få miraklerne til at ske ved at lægge hænder på de syge, uddrive dæmoner osv.
Vi har dermed fået autoritet som Jesu disciple til at befale ting at ske i den åndelige verden, og fordi Jesus har vundet, må dæmonerne vige. De skal adlyde Jesu navn.
Fordi: ”Gud har højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.” (Fil.brev. 2,9-11)
Det er ikke alle kristne, der har forstået det endnu – men de åndelige magter véd det. Og de ryster af skræk.
Johannes skriver, at ”alle dem, der tog imod ham (Jesus), gav han ret (dvs. magt, myndighed, autoritet) til at blive Guds børn” (Johs 1). Som Guds barn har du fået autoritet. Som søn eller datter kan du udløse din Fars enorme magt.
Du kan gå lige ind i udfordringer, fristelser og angreb – og sejre, hvis du påkalder Guds kraft. Du behøver ikke frygte hverken djævelen – eller mennesker. For Han er med dig.
Vi har masser af gode ord i Bibelen, som viser os, hvad der er Guds gode vilje. Begynd at proklamere (sige højt i bøn) hvad der er Guds sandhed om din situation. Så vil ikke bare din sindstilstand ændre sig, det vil din situation også.
Det er vi mange, der har oplevet.

Af redaktør Henri Nissen