Allan forlod alt for kærligheden
Allan Schou forelskede sig i filippinske Sharon for 2½ år siden. De er netop blevet forældre til deres første barn i Bangkok.
– Jeg forelskede mig først og fremmest i hende på grund af hendes indre skønhed, hendes personlighed. Men selvfølgelig synes jeg også, hun er smuk, siger Allan Schou. Sharon Schou, hans filippinske hustru, rødmer og slår kærligt ud efter ham. De smiler.
De sidder i deres byhus i Bangkok og holder om hinanden, mens de til computerens webcam fortæller en spændende og anderledes historie om at møde hinanden på tværs af kulturer, at gifte sig og at opleve, at Gud velsigner det hele.
De mødte hinanden på en international kristen website.
– Jeg ville gerne finde kristne venner over hele verden, forklarer Allan og fortsætter:
– Samtidig bad jeg også Gud om at lade mig finde en kvinde, jeg kunne elske, for jeg var bange for, at jeg aldrig kunne finde nogen i Danmark. Og jeg ville så gerne have en familie.
Ligesom Allan er Sharon heller ikke så udadvendt, så hun havde også haft svært ved at finde en god kristen mand og ledte også på nettet. Hun syntes ikke, Allan var det oplagte valg i første omgang:
– Han var jo yngre end mig, smiler hun, og Allan indrømmer:
– Jeg var heller ikke interesseret i første omgang på grund af hendes alder. Men så begyndte vi at snakke sammen, og så ændrede det sig ret hurtigt, husker han. Allan er nu 34, og Sharon er 38.
– Jeg stillede ham en masse spørgsmål om Bibelen og tro for at finde ud af, om han var ægte kristen og en troværdig person. Der er så mange falske mennesker på nettet, forklarer Sharon.
Og Allan holdt øje med det samme:
– Jeg oplevede, at hun var en overgivet kristen, netop som jeg havde bedt om. Jeg kunne mærke, at hun var ægte, og at hun havde et hjerte af guld. Og så faldt jeg for hende ret hurtigt, forklarer han.
Det var i efteråret 2010, og det var gensidigt.
– Der var ikke noget falsk over Allan, og han var også en ægte kristen. Han var meget ærlig omkring alting, og så gik det stærkt derfra, husker Sharon.
I december 2010, to måneder efter at de havde mødt hinanden på nettet, tog Allan til Thailand, hvor Sharon boede og arbejdede, for at møde hende.
– Jeg spurgte ham, om han var sikker på, jeg ville være i lufthavnen, når han kom, og hans svar var, at han stolede på mig og vidste, at jeg ikke ville snyde ham, og sådan havde jeg det også, forklarer Sharon.
Det var et spændende øjeblik, da de to forelskede for første gang skulle se hinanden i virkeligheden, men det gik bedre, end nogen kunne håbe.
– Det føltes helt naturligt at være sammen, som om vi havde kendt hinanden i lang tid, husker Allan, og Sharon supplerer:
– Der var ingen usikkerhed, ingen tøven. Vi havde begge oplevelsen af, at dette virkelig var den person, som vi kendte og havde talt med over webcam.
Allerede før Allans besøg i Thailand havde de to talt om at gifte sig til foråret, og deres tid sammen bekræftede denne overbevisning. 1. januar 2011 blev de forlovet og besluttede sig for at gifte sig i april, når Sharon havde sommerferie fra sit lærerjob på privatskolen. Og Allan besluttede sig for at sælge alt i Danmark og flytte til Thailand for at være sammen med sit livs kærlighed.
– Min familie var rigtig glade for den kærlighed, jeg havde fundet, og de syntes, at Sharon var en dejlig kristen. Men de syntes nok, det var en lidt stor chance at tage at rykke alle bånd over for at flytte så langt væk. Men for mig var det bare et stort eventyr. Jeg elsker min familie, men pludselig var den, jeg elskede allerhøjest, en halv verden væk. Så var det ikke så svært at vælge, forklarer Allan, som fik travlt, da han kom hjem.
I løbet af tre måneder skulle lejligheden sælges, møbler afhændes og job opsiges. Alt sammen mens finanskrisen rasede på sit allerhøjeste. Her oplevede Allans Guds velsignelse på en helt særlig måde:
– Selvom det var så dårligt et marked, oplevede jeg at kunne sælge min lejlighed i løbet af halvanden måned til en rimelig pris. Det så jeg virkelig som Guds indgriben og bekræftelse af, at han var med i det hele.
Brylluppet skulle holdes på Filippinerne. Her trak Sharon på sin familie, så brylluppet stort set var arrangeret, da de kom frem en måned før vielsen den 30. april 2011. En vielse, der lå blot godt et halvt år efter, de havde mødt hinanden.
– Jeg glædede mig til at blive gift med Allan, mens jeg ventede på vores bryllup og savnede ham for første gang. Jeg prøvede at forberede mig selv på de store ændringer, som det ville betyde, at jeg ikke var single længere, husker Sharon.
– Jeg var ikke så meget med i bryllupsforberedelserne. Jeg havde travlt med at afslutte mit liv i Danmark, men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige. For mig er Sharon Guds bønnesvar, fortæller Allan, som ikke skulle gøre meget andet end at møde op til brylluppet og sige ja. Dermed var parrets nye liv sammen i gang.
Som de sidder der i sofaen og fortæller med armen om hinanden, mens de skiftes til at blive lidt generte og tale hen over hinanden i begejstring, er det ikke svært at se, forelskelsen stadig er der. Og da Sharon rejser sig op og viser sin store mave, mens stoltheden høres i stemmerne, er det endnu mere tydeligt.
– Vi bad Gud om at give os et barn, og nu venter vi en søn om en måneds tid, fortæller Allan, som glæder sig. I det hele taget føler parret sig velsignede.
– Ja, vores kulturelle forskelligheder kan godt give udfordringer. Men hvis vi bliver kede af det, så snakker vi om det, indtil vi er enige om, hvad vi skal gøre, forklarer Sharon, og Allan supplerer:
– Vi skal huske på, at ingen er perfekte, og have tålmodighed med hinanden. Og så skal vi acceptere hinandens behov og meninger. Og vi tror også begge på, at Gud vil hjælpe os med at klare de forhindringer, som kan opstå i vores ægteskab.
Allan og Sharon er glade for at bo i Bangkok, hvor de kommer i en dejlig baptistmenighed, men hvis det kan lade sig gøre, drømmer de om at flytte til Danmark i løbet af det næste år.
– Jeg er meget bekymret af natur, men jeg prøver at lære af den filippinske kultur ikke at bekymre mig for ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved, og i stedet lægge det i Guds hænder, forklarer Allan.
Sharon er også spændt på, hvordan en eventuel fremtid i Danmark vil forme sig.
– Jeg må bare tage en dag af gangen. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg vil rejse hvor-som-helst hen sammen med min mand, slutter Sharon.
