– Gud gav orden i kaos
Sønnen var syg. Konen forlod ham. Karriereræset havde sine omkostninger for murersvend Carlo Mouritzen. Men en dag hørte han Guds stemme Af Anne Lise Madsen
Der er dækket til en festaften for at hylde Jesus i den store selvbyggervilla i Sejlflod i Nordjylland. Ruth og Carlo Mouritzen har indbudt til stuemøde, og der er sat stolerækker op i den store opholdsstue, kager og kaffe er lavet klar, og der er en dejlig atmosfære af fred og glæde over hjemmet.
– Nu er der fred, men sådan har det ikke altid været, siger Carlo med et lille smil.
– Der er sket mange forandringer i mit liv, efter at jeg mødte Jesus, siger han. Carlo var før en barsk murersvend men nu er han blid som et lam.
Og så får vi hans historie:
– Som ung var jeg med en tid i Frelsens Hær og spillede på stortromme, men jeg fik aldrig et gennemgribende møde med Gud. Det var mest sangen og musikken, der fangede mig. Efter en tid blev jeg grebet af at tjene penge og skabe en familie.
– Lidt efter lidt gik meget af min tid med fællesskabet med kammeraterne på arbejdspladsen og efter arbejdstiden, så jeg kom sent hjem til min kone og vore to drenge. Jeg blev både tillidsmand på arbejdspladsen og medlem af bestyrelsen for murersvendene i Nordjylland. Men pludselig skete der noget, der vendte op og ned på mit og min families liv.
Det er tydeligt, at det berører ham dybt at tale om det. Den store, stærke mand med en usædvanlig højde og drøjde og et skulderparti som en overligger, taler dog stille og blidt, og der er en tåre i øjenkrogen.
Han fortsætter:
– I sommeren 1995 var jeg personligt helt ude i tovene. Vores ene søn blev alvorligt syg og måtte indlægges, og en dag, da jeg kom hjem fra arbejde, var min kone rejst fra mig. Hun kunne ikke længere holde tilstanden i vort hjem ud.
– Jeg sad alene i vort store hus, og alt var kaos. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg gik en dag en tur hen ad vejen, og pludselig talte Guds stemme klart til mig. Jeg husker det lige så tydeligt, som om det var i går.
– Han sagde, at det, jeg havde satset på i livet, nu var revet væk. Jeg måtte sande hans ord, for jeg måtte erkende, at jeg ikke havde været i stand til at tage vare på min familie.
– Jeg kom da pludselig i tanker om, at der boede et kristent ægtepar nede ad vejen, hvor vi boede. Jeg gik ned for at søge hjælp hos dem, da jeg vidste, de gerne ville hjælpe mennesker i nød.
– De opfordrede mig til at tage med ind til Ålborg, hvor der skulle være møde i Kristent Centrum med en norsk evangelist. Jeg tog med til mødet, og fra første øjeblik af talen følte jeg, at evangelisten talte direkte til mig. Han talte om faderrollen og om al den nød, der kommer af, at fædre ikke altid tager sig af deres børn.
– Jeg sank i knæ og bekendte min synd for Gud og erkendte, at jeg var gået fejl i livet. Jeg blev født på ny den aften og har siden været medlem af menigheden i Ålborg.
Kort tid efter vendte hans kone, Ruth, tilbage til hjemmet, og ægteskabet blev genoprettet.
– Vi har siden haft det rigtig godt i vort hjem og i vort ægteskab. Jeg ved nu, at det var Gud, der bragte orden i vort kaos. Det var en frygtelig oplevelse at være helt alene i huset, da min kone var rejst, men Gud førte os sammen igen. Derfor er jeg så lykkelig.
Der er ingen af Carlos forældre eller bedsteforældre, der har været personligt kristne, men hans kones forældre kom fra Indre Mission. Ruth kom som voksen på afstand af Gud, men efter at Carlo gav sit liv til Jesus, fulgte Ruth sin mand i troen og er også medlem af Kristent Centrum i Ålborg.
Troen fylder nu hele deres tilværelse, og på Carlos arbejdsplads kan de gamle venner se forandringen og viser respekt for det nye liv, Carlo har valgt at leve.
Carlo kan fortælle mange eksempler på, hvordan Gud har hjulpet dem i hverdagen:
– Blandt andet havde jeg en af de helt store oplevelser med Gud under en rejse, min kone og jeg tog til Israel, hvor vi ville understrege, at vi havde begyndt et helt nyt liv og ville rette vort familieliv op.
– Rejsearrangørerne ville forrette dåb i Jordanfloden for nogle af rejsedeltagerne, og de spurgte, om jeg ikke skulle være med. Og tænk, mens vi gik rundt i Jeriko på en af vore ture med gruppen, talte Guds stemme igen til mig. Denne gang sagde Han: Når du bliver døbt, skal det også have konsekvenser. Du må stoppe med at ryge! Mit daglige forbrug var den gang på 8-10 cerutter, men efter min dåb forsvandt trangen til tobak fuldstændigt, og jeg har ikke følt trang til at ryge siden. Det er et utroligt liv, man har som kristen, slutter Carlo med et stort smil og med glød i stemmen.
