Jeg reagerer voldsomt på mit udseende

Jeg skriver til dig fordi jeg undrer mig over, at jeg reagerer mærkeligt voldsomt på, når der er noget ”galt” med mit udseende, det kan fx være, at jeg får en bums i ansigtet, hvis mit hår ikke sidder godt i en periode, hvis jeg ikke får holdt min vægt osv.
Selvfølgelig er det ting, som alle ville være irriterede over, men jeg synes bare, at jeg reagerer overdrevet meget, bliver ked af det i lang tid, finder på ”dårlige undskyldninger” for at undgå at vise mig udenfor en dør, bliver meget selvdestruktiv i mine tanker og får nogle gange lyst til at fysisk ”straffe” mig selv.
Jeg undrer mig over, hvorfor det er sådan, og jeg er også træt af det, da det fylder alt for meget.
Kan du give mig en forklaring og meget gerne fortælle mig, hvordan jeg kommer videre herfra?
Den hysteriske

Kære Hysteriske
Præcis hvorfor du reagerer, som du gør, kan jeg ikke fortælle dig uden at vide meget mere om dig og din baggrund. Men hvad der er sikkert er, at der altid er en god grund til, at vi handler som vi gør – årsagerne kan bare være skjulte for os, være ubevidste.
Min umiddelbare tanke er, at du må have en form for traume omkring din fysiske fremtoning: dit udseende lyder til på en eller anden måde at være blevet forbundet med fundamentet for din selvforståelse og selvværd.
Måske har du tidligt i din barndom oplevet at være blevet anerkendt rigtig meget for dit udseende – og dermed oplevet, at det var det, der lå til grund for din værdi? Eller måske omvendt: er blevet mobbet på grund af bumser, eller fordi du var lidt for tyk, og dermed har forbundet dette med manglende værdi/fællesskab?
Det kan også bare være dine egne konklusioner om, at du kun er ønsket/accepteret, hvis du ser ud på en særlig måde, fx hvis du har oplevet, at det kun var dine veninder, der var populære, men aldrig dig, eller hvis du har oplevet, at andre omkring dig blev drillet voldsomt på grund af deres udseende?
Prøv at tænke over, om du kan huske nogle oplevelser eller perioder i dit liv, hvor dit udseende har spillet en stor rolle i forhold til din forståelse af dig selv, både positivt og negativt. Tænk derefter over, hvilke konklusioner du mon i den forbindelse har draget omkring sammenhængen mellem dit udseende og dit selvværd?
Jeg forestiller mig, at der her må være gemt en forklaring på dit problem. Prøv at identificere disse tanker/konklusioner så præcist du kan, og skriv dem derefter ned. Skriv derefter for hver sætning to nye sætninger, der korrigerer den første, altså, sætninger med et positivt (og mere sandt!) budskab. Det er disse positive sætninger du skal fokusere på og lade være det nye fundament i dit liv.
Og næste gang du har en dårlig hår-dag eller får en bums på næsen, så UDFORDRE din angst for at blive set i stedet for at føje angsten, det er nemlig, når vi føjer angsten, at den styrkes. BESLUT DIG FOR at trodse din trang til at gemme dig væk – og gør noget andet: gå udenfor, også selvom det blot er en lille tur ud på gaden/i en butik eller lign.
Angstens værste fjende er at blive udfordret, og for hver gang, den overvindes, og du oplever, at du overlevede, at folk alligevel talte høfligt til dig, og at dine venner stadig giver dig et kram, så vil du danne nye konkurrerende konklusioner i din selvforståelse, som efterhånden vil overvinde de gamle. Men det tager tid, så vær tålmodig med dig selv.
Hilsen Suh