Irakiske flygtninge venter uden penge
Den danske regering har nægtet asyl til 226 kristne irakere, men kan ikke sende dem hjem foreløbig. Indtil situationen i Irak i en uvis fremtid er under kontrol, er irakerne under den såkaldte madkasseordning uden penge - Det er som om de får afslag på stribe. Man siger bare, det er en kristen iraker, og så er det afslag. Man går ikke ind og vurderer.
Ulla Spring fra foreningen Etnisk Netværk i Taulov er tydeligt frustreret. Kun tre irakiske flygtninge har fået asyl. 26 har skrevet under på frivillig hjemsendelse og 226 har nægtet at skrive under, men søgt om asyl og fået afslag. Resten venter nervøst på Udlændingestyrelsens afgørelse.
Har man nægtet at skrive under på frivillig hjemsendelse kommer man på den såkaldte madkasseordning, uden penge, men kost, logi og evt. lægehjælp.
Som Fredericia kommunes kontaktperson og bisidder ved flere flygtningesager er Ulla Spring i nærkontakt med de forpinte irakiske flygtninge. Og den tilsyneladende kyniske danske flygtningepolitik.
– Før regeringsskiftet fik ca. 800 flygtninge om måneden asyl i Danmark. Nu er tallet nede på 200, fortæller hun.
Og de irakere, der står til hjemsendelse, får efter Ulla Springs målestok en uværdig behandling, mens de er i Danmark:
– De kommer på den såkaldte madkasseordning. Dvs. at alle, også børn helt ned til syv år, kun får tildelt mad, og altså ikke penge til f.eks. tøj, vask og andre fornødenheder.
Udlændingestyrelsens direktionssekretariat bekræfter, at der er 226 irakere på madkasseordningen. Der er i alt 467 irakere i den såkaldte udsendelsesposition. De består, ud over de 226, af dem, der har skrevet under på frivillig hjemsendelse og dem, der har nægtet, men enten er for gamle og svage eller har små børn. Og fordi der ikke eksisterer en udleveringsaftale med Irak, kan de ikke blive hjemsendt på nuværende tidspunkt.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration satte visse sager vedr. irakiske statsborgere i bero i august sidste år. Ministeriet ville afvente, at situationen i Irak er afklaret, før der træffes afgørelse
. Men nu oplyser ministeriet, at sagsbehandlingen er genoptaget selv om situationen i Irak langt fra er stabil:
– De har pligt til selv at sørge for udrejse med det samme, ellers bliver de overgivet til politiet. Vil de stadig ikke, kommer de på madkasseordningen, oplyser pressesekretær Thomas Harder Rasmussen.
– Senest d. 11. maj har syv irakere skrevet frivilligt under. Som belønning fik de de lovmæssige 18.000 kr. pr. voksen og 9.000 pr. barn under 18 år med.
Men mange tør ikke rejse hjem – og kan heller ikke tvinges, da der ikke eksisterer en udleveringsaftale med Irak kun for de frivillige med amerikanerne. Derfor sidder de i saksen med deres madpakke herhjemme – og må vente i uvished:
– Jeg har eksempler på flygtninge, der har måttet vente under disse forhold i to år. En irakisk familie har været kastet rundt i systemet i 13½ år. Deres børn på 13 og 19 år har ikke levet andre steder end i asylcentre, fortæller Ulla Spring, der må beundre flygtningene for, at de trods alt bevarer værdigheden og holder modet oppe selv om de er fanget i et dilemma mellem fattigdom herhjemme og forfølgelse i hjemlandet.
Ulla Spring sidder selv inde med navne, adresser og levnedsbeskrivelse på 160. Fælles for dem alle er, at de er en del af en indskrumpet minoritet. Kristne udgør kun 2,7 pct. af den irakiske befolkning. I byen Basra i det sydlige Irak var der før Saddams fald 2000 kristne familier. De tilhørte den ældgamle assyriske kirke. I dag er der under 200, fordi de enten er slået ihjel eller flygtet.
– Shiamuslimer regner ikke sunnimuslimer som rettroende og sunnimuslimer heller ikke shiamuslimer. Hvordan tror du så, de betragter os som kristne, spørger Sahar, talsmand for de 226 afviste asylansøgere. Han optræder anonymt, da han er bange for repressalier fra muslimske bander, når han en gang vender hjem. For fundamentalistiske muslimer har frit spil til regulær forfølgelse af kristne, både i Bagdags centrum og Iraks yderområder. En forfølgelse der i realiteten begyndte efter 11. september 2001.
– Kristne bliver identificeret med Vesten. Og vi er nemme at få øje på, fortsætter Sahar. – Alle ved hvem vi er. Vi bærer kristne navne, vi klæder os anderledes, og vi bærer kors.
Og det provokerer de fundamentalistiske muslimer, der arbejder for en islamisk stat med sharialov, der kun giver kristne tålt ophold mod betaling af særskat. Indtil da bliver de betragtet som fredløse, jaget vildt i et land hvor lovløshed hersker mere end besættelsesmagt og overgangsregering.
Ulla Spring sidder inde med mange beretninger om overfald, tyveri, voldtægt, trusler om mord osv.
Det er ikke ualmindeligt, at kristne får trusselsbreve fra muslimer: Omvend jer og bliv muslimer. Ellers dræber vi jer og brænder jeres huse. I Bagdag er tre fabrikker, ejet af kristne, blevet ødelagt. Bomber er fundet i kristne kirker. Kristne skoler er truet med udslettelse, hvis ikke børnene bliver muslimer. Og der er eksempler på, at muslimer er trængt ind i private hjem og har dræbt børnene, blot fordi deres forældre var kristne.
Det er en personlig krig mellem muslimerne og de kristne. Og fordi de kender os, og ved, at vi som kristne skal vende den anden kind til, er vi et let bytte. Hvis vi bare ville konvertere til islam ville vi undgå alle disse problemer. Men vi sælger ikke vores sjæl, fastslår Sahar
