Jesus og familien er vigtigst
James JJ Miller er den største stjerne i svensk basketball. Han er taknemmelig til Gud for sit liv, trods en meget svær personlig oplevelse. Han håber, at hans liv kan være med til, at flere bliver nysgerrige over for den kristne tro.
Han bliver rangeret som den bedste spiller i basketball-ligaen i Sverige i denne sæson, og han har overraskende ledt sit hold Borås til 11 sejre i træk!
– Gud har velsignet mig, siger amerikaneren James ”JJ” Miller, hvis tro har ført ham igennem både successer på banen, såvel som den dybeste sorg efter tabet af et barn udenfor banen.
Vi mødtes et par dage efter en ligakamp, som JJ Miller endnu engang havde været med til at afgøre. Han kaldes for ”Point-maskinen” og har sammen med sit hold Borås haft en fantastisk start på sæsonen. De fører i skrivende stund tabellen og er ligaens eneste ubesejrede hold.
Men Miller på 34 år taler ikke om sin egen præstation uden gang på gang at gentage, hvor taknemmelig han er til Gud over, at han kan lave det, han gør.
– Gud har velsignet mig, så jeg kan spille dette spil, ikke kun for basketballens skyld, men også med et større formål.
Det er tydeligt, at han elsker basket. Han siger med et grin, at han endda også kan lide den hårde træning før sæsonen, men der er også et par andre ting, som hele tiden kommer op, og som sætter kærligheden til sporten i perspektiv. En af de ting er hans kristne tro.
– Min tro er centrum i mit liv, det betyder alt. Det er Guds nåde, for jeg kan ikke gøre det, jeg gør i mig selv, en større magt er med i det. Jeg forsøger at leve efter det, og det gør vi også i min familie. I de gode tider takker vi Ham, i de svære tider beder vi til Ham om, at det skal blive bedre.
Job er forbilledet
Selvom han i dag står på sin karrieres højdepunkt, så ved JJ Miller, hvad han snakker om, når han siger ”svære tider”. Når han skal pege på en favoritperson i Bibelen, så falder valget på Job, som måtte gå igennem meget lidelse. For at forstå dette skal man vide, at han og hustruen for nogle år siden mistede deres nyfødte barn.
– Det var en rigtig svær tid, siger han og bliver eftertænksom.
– Jeg mistede aldrig troen, men jeg bad, og jeg havde spørgsmål til Gud. Det er svært. Men både min og min kones tro blev stærkere, og et år senere fik vi Kendall, som vi ser som et mirakelbarn, siger han og lyser op i et bredt smil.
Vi kunne havde givet op og ikke forsøgt at få et barn igen, vi kunne have kastet håndklædet i ringen, når det gælder Gud. Men vi valgte at fortsætte med at tro, og han velsignede os med en smuk lille datter.
Det handler ikke om mig selv mere
Familien er en anden af de prioriteringer i JJ Millers liv, som altid står foran basketballen. Og det er datteren, som bestemmer, hvornår han stopper sin basketballkarriere.
– Når man får et barn, når man til et punkt, hvor det stopper med at handle om mit eget liv, og det handler nu i stedet om hendes liv. Jeg ønsker, at hun skal få de bedste muligheder i livet, og det bliver hende og min kone, som kommer til at have det sidste ord om, hvorvidt jeg skal stoppe med at spille, siger han.
Han har allerede flere planer om, hvad han skal lave, når den aktive karriere er slut. Det ene er et basketprojekt, hvor han skal hjælpe unge talenter med at blive udviklet, og det andet handler om at starte en virksomhed, der leverer hjemmepleje til ældre mennesker.
– Det er vigtigt at have tingene i den rigtige rækkefølge i livet, jeg elsker basket, men jeg ved også, at det er en gave, og at det ikke er alt. For at præstere på højt niveau skal man have det godt. At have en plan for hvad der skal ske efter karrieren, hjælper mig med det.
Vi kan alle bidrage postivt
Og det der større formål med basketballen, som Miller tidligere nævnte, hvad er det?
– Jeg vil sprede Guds ord og vise mennesker, at jeg tror på noget. Det kan måske gøre dem interesserede i, hvad jeg tror på, og de kan lære mere om Gud og Jesus Kristus. Og hvis de senere bliver troende, så er det fantastisk.
– Det sidste jeg gør, inden jeg går på banen, er at bede. Jeg takker Gud for muligheden for at spille professionel basket, og jeg beder om beskyttelse for alle på banen, at ingen bliver skadet, og jeg beder om, at jeg må ophøje Hans navn derude.
Han kan godt mærke, at den svenske sportskultur er mere verdslig end den amerikanske. At tale om Guds velsignelse er noget, som ikke tager mange overskrifter på den anden side af Atlanterhavet, men det gør det ofte her:
– Det er ikke, fordi folk ikke kan lide det, man gør det bare ikke her. Men jeg føler, at jeg altid må forsøge at være den, som Gud har velsignet mig til at være.
Om jeg så er den eneste, som taler om Kristus eller beder, så skal jeg ikke lade det faktum, at andre ikke gør det, stoppe mig. Forhåbentlig kan det, jeg gør, introducere andre til troen, det vil bare være en bonus.
JJ Miller ved, at han lever et priviligeret liv, og han mener, at det er vigtigt at understrege, at man skal forsøge at forvalte den gave, som Gud har givet én – uanset hvad det er.
– Vi har alle fået forskellige gaver, og det er der et formål med. Når jeg ser lærere og mentorer, som kan inspirere børn og unge, så ser jeg det som en stor velsignelse, større end at jeg spiller basket. At kunne påvirke menneskers liv på en positiv måde er utroligt, noget vi nogle gange tager for givet. Vi har alle noget, som vi kan bidrage med, som kan hjælpe nogle andre, siger den svenske basketballstjerne.
Af Samuel Teglund