Kristen starthjælp
Tag ansvar for dit liv

Alle kan være ledere for nogen. Men det begynder med at tilsidesætte
sig selv til fordel for andre…Vil du være leder? Sorry, det ord nævnes næsten aldrig i bibelen. I stedet nævnes ordet forstander, men da er det en nådegave man har, eller et ansvar man har fået betroet. Eller „ældste“, som er betegnelsen for en, der er ældre end en selv, fra ældgammel tid landsbyens ældste beboere. Men i kristen sammenhæng betegner det nogen som er mere åndeligt moden end andre, og derfor kan bære et ansvar.

Det nærmeste vi kommer lederfunktionen er Paulus’ ord i 1. Kor. 11: 1: Vær mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger“. Vi kan kun lede i samme omfang som Kristus leder os. Den eneste autoritet vi har, er delegeret autoritet.
At lede er egentlig bare er at være et skridt foran de andre. Gammelkristne kan lede nykristne. Nykristne kan lede dem der ikke er kristne endnu. Og så viser ordet efterfølgelse, hvad ledelse virkelig er: at være et eksempel. „Følg mit eksempel, ligesom jeg følger Jesu eksempel“, lyder ovenstående vers i en engelsk oversættelse (NIV). Og dermed bliver ordene en igangsætter for os alle sammen. Alle kan være ledere for nogen!
Men hvilke benævnelser finder vi så i Bibelen? Her vil jeg nævne tre – som alle appellerer til personlig handling:

1. Arbejder

„Bed høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst“, sagde Jesus i Matt. 9:36. Arbejdere! Jamen er Jesus da selv en arbejder, vi kan efterfølge? Ja, læs lige i Johs. 5: 30: „…thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men Hans som sendte mig“, siger Jesus.
At være arbejder er at tilsidesætte sine egne behov til fordel for andre. Når du går på arbejde, står du op om morgenen, uanset hvor træt du føler dig. Du gør som din arbejdsopgave byder dig, uanset dine egne meninger. Du er til låns på din arbejdsplads, og kan ikke bare gøre det du har lyst til.

Til videre studium

Du må lære at lede dig selv før du kan lede andre. Er du humørsyg, ugidelig og sjusket bliver du aldrig leder. Hverken på dit arbejde eller i Guds rige.
Nøgleordet er disciplin. Og derfor er det interessant at dem, der fulgte Jesus blev kaldt disciple. De forlod alt og fulgte Ham. Lige der begyndte lederskabet. For der kunne han regne med dem. Der var ingen vej tilbage.
Et billede Bibelen bruger om dette er „søjler“. Peter og Johannes ansås for at være søjler (Gal 2:9), dvs. de stod fast uanset stemninger og omstændigheder. På samme måde er Jesus vores klippe, en vi altid kan komme til. Han vil altid være der for os, et fast holdepunkt. „Kom til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet“ (Matt 11:28-29).
Fordi han selv er overgivet til sagen, kan vi stole på ham. Og lære af ham.

2. Tjener

Det andet ord er tjener. Det ligger i forlængelse af ordet arbejder. Jesus gjorde sig til tjener for mennesker – og til eksempel for os: „Når nu jeres Herre og Mester har tvættet jeres fødder, så er også I skyldige at tvætte hverandres fødder“, sagde han i Johs. 13:14.
Nøgleordet her er „opgave“. At være tjener er at gøre hvad som helst ens herre befaler, også selv om det er så ydmygende og ulækkert som at vaske andres fødder! En tjener er fokuseret på opgaven, uanset dens omkostninger.
Det Ny Testamente blev skrevet på græsk, og her bruges et særligt ord, som betyder „kærligheds-slave“. Når en slave i det antikke Israel havde udstået sin tid – hvert syvende år blev alle slaver frigivet – kunne han vælge at blive hos sin mester. Mesteren ville så give ham et mærke i øret som tegn på, at han nu tilhørte mesteren hele livet. Det er den slags slave, eller tjener, der menes.
Et andet billede Bibelen bruger om denne fase er „idrætsudøveren“. I 1. Kor. 9:24 skriver Paulus, at „enhver der deltager i idrætskamp er afholdende i alt“. Sammenlign med dagens olympiadedeltagere. De sætter alt ind på deres disciplin for at vinde kampen. På samme måde er tjeneren fokuseret på opgaven, uanset omkostninger.

3. Hyrde

Her begynder du for første gang at få ansvar for andre. Hvor „arbejdet“ er at få styr på sig selv, tage ansvar for sit eget liv, og „tjeneste“ er at være fokuseret på en opgave udenfor sig selv, at bøje sig under andre og møde deres behov, så er hyrdeopgaven at få reelt ansvar for andre menneskers ve og vel.
Peter havde fornægtet Jesus tre gange, så derfor spurgte Jesus efter opstandelsen tre gange: „Peter, elsker du mig?“ Hvorfor det? Fordi han ville teste hans loyalitet. Han ville nemlig betro ham et ansvar: at være hyrde for andre (Johs. 21:15-17).
Hvor opgaver er enkelte handlinger, der skal udføres for at et projekt kan lykkes, er hyrdens ansvar en permanent holdning, rettet mod personer. Selvfølgelig, at de udfører de opgaver, de har fået betroet. Men dette er blot en lille del. Hovedvægten ligger på deres velbefindende og udvikling.
Et billede Bibelen ofte bruger om dette er „far“. Man kan ikke være far det ene øjeblik og ikke det næste. Man er far for sine børn, uanset hvordan de opfører sig. Man er permanent forpligtet. Det er ansvar.

Er dit liv et eksempel?
Du og jeg kan ikke være hyrder med ansvar før vi er blevet tjenere, der kan fuldføre en opgave. Og vi bliver aldrig tjenere, før vi har været arbejdere, dvs. lært at sætte vort eget til side. Lunefulde ledere fungerer ikke. Sløsede ledere er til mere skade end gavn. Så spørg dig selv: Er mit liv værd at efterfølge? Dit svar viser om du er leder – for nogen i hvert fald.
Så vil du være leder, så glem ordet leder et øjeblik.
Få styr på dit eget liv.
Løs de opgaver der ligger lige for.
Og tag ansvar for dine medmennesker.