Ryst konge- dragten!

Det er vigtigt at give sit vidnesbyrd om, hvad Jesus har gjort, mener Knud Ipsen. Han beretter om sin far, der bad for dyr, om at blive helbredt i knæ og hjerte – og om at miste datter og kone. Men aldrig give op!

Pinsekirkepræsten Knud Ipsen er vokset op i et hjem, hvor man oplevede mange bønnesvar. Hans far var også præst – på Bornholm – og bad for alt muligt. For eksempel mad, syge og dyr:

– Jeg er født i 1930erne, og vi var ni børn. Vi sultede aldrig, men det var småt. En dag havde vi kun kartofler.
”Jeg går ud i haven og beder”, sagde min far. I haven hang der sådan en stor elektrisk ledning, og der var en stor fasan i horisonten. Den røg lige ind i ledningen, knækkede halsen og døde. ”Minna, jeg har fået mad fra himlen”, råbte min far.
– Min far var en bedende mand. Engang blev han kaldt til Sønderjylland. ”Vi har en so, der ikke kan få grise. Kan du bede for den?” Min far gik over i stalden. Han lagde hænderne på grisen og bad. Den kom til ornen, og tre måneder senere havde soen fået grise.
– Der var også en, der kom til min far, fordi en høne ikke kunne lægge æg. Min far lagde hænderne på hønen – og bagefter lagde den æg igen.
– Jeg er fra barndommen vant til bøn, hvor man priser Herren højt. Råber halleluja højt. Man behøver dog ikke råbe, har jeg senere fundet ud af. Men man kan blive så ivrig, erkender Knud Ipsen.

Åndelig sveskefødsel

Som ung gik han bort fra Herren i fire år, hvor han sejlede på havene. Det var ”en god tid, hvor han havde det sjovt og aldrig havde dårlig samvittighed over at synde.” Det var en fest…indtil Helligånden viste ham, hvad synd er.
– En klar nat så jeg ind i Himlen. Jeg så renhed, og jeg så mig selv som en synder – jeg så dom og retfærdighed. Siden da har jeg fået dårlig samvittighed over synd, fordi Guds ånd bor i mig.
– I horisonten så jeg et kæmpestort hul. Da jeg så, at jeg var en synder, fortabt, sagde jeg: ”Er du der, Jesus? Hvis du kan, må du godt frelse mig.”
– Det var en åndelig sveskefødsel. Guds ånd kom ind i min ånd og gav mig liv. Nu var jeg kristen. Jeg var gået fra døden til livet.
– Det skal jeg lige have en cigaret på, tænkte jeg bagefter. Så gik jeg over på den modsatte side af vejen og tog hjem til min far. Jeg sagde ikke noget om, at jeg var blevet frelst, for hvis de ikke kunne mærke det… Min far var blevet gift for anden gang, fordi min mor døde. Hendes død var en af grundene til, at jeg havde forladt det hele.
Der gik tre døgn, så sagde min fars anden kone, Marie: ”Det er mærkeligt med Knud. Han er blevet sådan en sød dreng.”
Så sagde jeg: ”Far jeg har mødt Jesus og er blevet frelst.” Min far græd. Så græd jeg. Og vi dansede rundt, fortæller Knud Ipsen.

Røgfri efter bøn

Selvom den unge Ipsen var vendt tilbage til Herren, var der stadig vaner fra tiden på havet, der hang ved:
– Jeg fik et kald til at vidne om Jesus og gjorde det overalt. Men jeg kunne ikke lade være med at ryge. Pinsekirkemiljøet var dengang lidt sort/hvidt med hensyn til at ryge, drikke, gå i biografen…
Jeg siger ikke, at cigaretter er synd, men det er da dyrt at ryge.
– En dag spurgte min far: ”Har du røget? Vil du gerne løses fra det?” Ja, der er ikke noget, jeg hellere vil, svarede jeg. ”Nu?” spurgte min far, og jeg sagde ja. ”Så luk øjnene og fold hænderne.” Han lagde hænderne på mig og sagde:
”I Jesu Kristi navn, nikotin-ånd kom ud af min søn nu!”
– En strøm gik igennem hele min krop. Den trang var væk.

På knæ på kasernen

– Jeg tog en uddannelse som møbelpolstrer og aftjente min værnepligt. Da jeg på kasernen første gang bøjede knæ ved sengen, kunne jeg ikke lade være med at overveje: ”Hvad mon de tænker?” beretter Ipsen.
Den tredje aften fik han svaret. Der var en, der spurgte: ”Har du snart fundet den krone?”

Mange oplevelser

Knud Ipsen kom på bibelskole, blev gift og fik fire børn. Han har fået og givet – mistet og modtaget meget. Og været vidt omkring:
– Som ung og nygift blev jeg evangelist. For 150 kroner om måneden blev jeg ansat i en menighed. Jeg begyndte i Horsens, hvor jeg for 50 år siden gik fra dør til dør. Jeg bankede på, sagde goddag og gik meget direkte til sagen: ”Kender De Jesus Kristus som deres personlige frelser?”
– En mand blev rasende, men der var dog også syv, som blev frelst. Bl.a. skulle jeg døbe en lille skrædder og en, der var næsten to meter høj. Jeg havde glemt at undervise dem i, hvordan det foregår. Skrædderen troede, han skulle springe helt ned i vandet, og ham på to meter troede han skulle bøje sig forover, men jeg ville have ham bagover. Jeg tror, de endte i himlen alligevel. Siden har jeg døbt hundreder af mennesker. Jeg har fysisk mærket Guds kraft i mig.
– I Aalborg bad og studerede jeg Herrens ord om formiddagen – og bagefter gik jeg på sygebesøg og prædikede om aftenen. En dag måtte jeg til lægen med dårligt knæ.
”Du skal holde op med at ligge på knæ”, sagde lægen.
”Vi skal bede”, foreslog min kone og lagde hånden på mit knæ. Og en af forbønslederne sagde: ”I Jesu Kristi navn, modtag lægedom fra Herren.” Så gik varmen ind i knæet, og smerten var væk og har ikke været der siden.
– På Bornholm fik jeg dårligt hjerte og måtte til lægen igen. ”Det dér holder du ikke til. Du må geare ned. Der er for meget tryk på,” sagde lægen. Vi havde mange møder på Bornholm.
– Så bad jeg til Jesus. Jeg bad Gud røre mig. En dag, hvor det var værst, vågnede jeg med et spjæt. Det var Helligånden, som fik mit hjerte til at ånde frit igen. Jeg fik et ord. Og en strøm gik igennem mig. Jeg sagde til min kone: ”Else – jeg er rask.” Der skete noget. Det var væk.

Glæde, sorg og sygdom

– Han er i døden, i livet, i sorgen, i glæden. Jeg har været oppe og nede: Jeg har mistet – min første kone og min datter Malene på 34 år, som fik kræft og blev sænket i jorden. Hun efterlod sig børn… Men jeg giver aldrig op.
Jeg har oplevet smerte og tab i sjælen, men Herren har givet mig nåde til at bevare fokus på manden fra Nazareth, understreger Knud Ipsen. Sårbart og stærkt.

Ryst kongedragten

Pinsekirkepræsten forklarer, at han har ”overgivet sit liv til Kristus med alle fjer – og skrøbeligheder i kødet.”
– Jeg ser mig selv i Kristus. Men kødets skrøbelighed har jeg også sloges med. Jeg må leve med kødets skrøbelighed, men vil ikke rode rundt i følelserne der. Ryst kongedragten! Man skal ikke gå ned i bedrøvelse – især ikke over næsten ingenting.

Vækkelsen i Argentina

– I Argentina oplevede jeg en argentinsk evangelist, Carlos Anacondia, prædike for en forsamling på otte-ti tusinde mennesker, hvor man kaldte til frelse, og flere hundrede, måske tusind, kom op og tog imod: Jesus, kom ind i mit hjerte, tilgiv min synd.
Og Guds Ånd faldt på forsamlingen – folk begyndte at tale i tunger.
Jeg har også set dæmonuddrivelser – hvor folk bliver båret ind og bedt for til udfrielse. Sådan en vækkelse kunne Danmark bruge. Den materialistiske ånd trænger til vækkelse fra himlen.
– På vej hjem i flyet sad jeg ved siden af en, der fortalte, at han havde arbejdet med blomster, mens han var i Sydamerika. ”Og hvad har du lavet?” spurgte han. Jeg fortalte, jeg havde været på vækkelse, og om 10.000 mennesker, der sagde: ”Jesus kom ind i mit liv.” Jeg så ham dybt ind i øjnene. ”Du kan også blive frelst. Nu i dette øjeblik. Vil du det?
”Ja!” svarede han.
”Må jeg bede en bøn?”
”Ja tak.”
Jeg lagde hånden på hans skulder og bad en stille bøn. Nu er du frelst, fortalte jeg.
”Ja tak,” svarede manden.
Da vi gik ud af flyet, sagde han: ”Jeg har aldrig mødt sådan en som dig.” Du har mødt en mand, der elsker Jesus, svarede jeg.

Gud vil noget med dig!

– Som ung var jeg med til at bede for Randers i et helt år. ”Er der nogen, der vil modtage Jesus – blive født på ny og blive frelst?” spurgte jeg igen og igen. Men ingen ville frelses. En dag var der en ung pige, der stod frem: ”Det vil jeg gerne”. Jeg vidste næsten ikke, hvordan jeg skulle gøre. Det var så længe siden. Men pigen blev frelst. Så kom moren, og hun blev også frelst. Der var gået hul på noget i Randers… nu kom alkoholikere, narkomaner…og der er livskraft i Randers i dag. Det er Herrens værk. Han bygger sin kirke.
Kristus vil også noget med dit liv. Overgiv dig betingelsesløst til Jesus. Sig: ”Tag mit liv, brug mig!” Og så er det gamle forbi. Noget nyt er blevet til – du er en ny skabning, pointerer Knud Ipsen. Han er i dag gift med Solveig, der er enke efter den kendte pinseleder Alfred Lorenzen.