Kathrine og Emeli delte 5474 sko ud

Kathrine og Emeli samlede 5474 sko sammen til børn og voksne i en flygtningelejr på rekordtid under deres ophold som volontører i Uganda. Oplevelsen har lært dem noget om Guds vejledning i et land, hvor de ellers var uenige med de kristne om mange ting.

Det var ikke alt de var enige med de kristne med under volontøropholdet i Uganda. Men da de to piger pludselig fik en ide om at hjælpe i en flygtningelejr, så var der pludselig hjælp fra alle sider – med Guds hjælp.

19-årige Kathrine Urban og 20-årige Emeli Kaltoft er netop kommet tilbage fra et ophold som volontører i Uganda, hvor de blev overraskede over den måde de lokale kristne praktiserede deres tro på.
Det var ofte med stor vægt på, at man skulle gøre bestemte ting, og at Gud var meget straffende. Så når noget gik dårligt, så blev det af mange set på som deres egen skyld, at Gud ikke beskyttede dem. Der var også nogle sociale skel, som gjorde, at der ikke var så stor barmhjertighed for de fattige.
De to piger ønskede at vise kærlighed på en praktisk måde. De ville vise, at alle var lige meget værd, og snakkede derfor f.eks. med gadesælgerne, som ingen gad at snakke med. For de følte ofte, at selve troen var sat i baggrunden i stedet for korrekte gerninger.

Overlever måske ikke en uge mere

Da Kathrine og Emeli en dag var ude i en flygtningelejr med omkring 6000 flygtninge fra nabolandene, blev de chokerede over, hvor store behov der var. Det kom helt tæt på:
– Vi var med ude til malariatest og hjalp med at rense sår osv., selv om vi ikke havde nogen uddannelse. Vi kunne bare bruges som dem vi var, forklarer Emeli mens Kathrine fortsætter:
– Det var slet ikke som noget man har set før. Der var et helt telt fyldt med måske 80 syge mennesker, børn der skriger, og mange der bare sidder der.
– Og nogle gange kunne man ikke behandle alle sammen. Man kunne gå derfra, og så ved man ikke, om de overlever næste uge, siger Emeli.
De kunne ikke helt kapere oplevelsen i øjeblikket. Det er først nu, hvor de er i Danmark igen, at de bliver rigtig rørt over at se billederne. Dernede var det anderledes:
– Man græd ikke, for man var bare i det, og man prøvede at gøre så meget man kunne. Men det ramte én på den måde, at man tænkte: ”Vi må bare gøre noget”, forklarer Emeli. Kathrine nikker:
– Man blev nødt til at lukke nogle af de her ting ude, for hvis man tog det hele ind, så ville man bare sidde og græde – hele tiden.

Gik i alt for store sko

En dag udenfor flygtningelejren så de en lille dreng, som gik i nogle meget slidte, og alt for store sko. De to piger fik medlidenhed med ham, og fik repareret hans sko.
– Men på den anden side af vejen så vi nogle plastiksko, som faktisk var meget billige, siger Emeli.
Og pludselig fik de en lys ide: Kunne man ikke købe nye sko til alle i flygtningelejren, nu hvor det var så billigt?
– Vi havde set de mange sår de havde på fødderne, som vi også selv havde renset…ja, puha, udbryder Emeli.
De to piger regnede på det, og kunne se, at det ville kræve ca. 25.000 kr. Kun 5 kr. pr. sko, men alligevel et kæmpe beløb at samle ind.
De lavede en kort video som de lagde ud på deres Facebook side ”Nofilter” sammen med nogle billeder af fødder.
I videoen var der en lille pige, som i en anden sammenhæng havde efterlignet Kathrines dansk, som havde spurgt om nogle havde brug for ”en varm krammer”. Dette budskab blev temaet i videoen, efterfulgt af deres besked om at støtte med helt ned til 5 kr. Så kunne alle være med.
– Der var faktisk omkring 2000, som så videoen på Facebook, og så begyndte folk bare at overføre pengene, siger Kathrine, stadig overrasket over den store respons de fik.

Alle skulle have sko

Interessen var overvældende, og i løbet af kun en måned lykkedes det at samle pengene sammen.
– Nogle gange tænkte vi: ”Det lykkedes jo aldrig”. Så vi satsede bare! Jeg er ikke så god til at gøre noget halvt, smiler Kathrine.
De var ikke tilfredse med at samle halvdelen af pengene ind.
– Det skete ofte, at folk kun havde nok med til at dække nogles behov i lejren, og så kommer der det her kaos, og det gad vi bare ikke. Vi ville have, at alle skulle have – også de voksne, siger Emeli.

Gud gjorde det let

Samtidig snakkede de med en lokal genbrugsforhandler i Uganda, som kunne skaffe skoene til dem. Det hele gik overraskende glat, og de er ikke i tvivl om, at det var Gud, som åbnede dørene for dem:
– Det gik så let det hele. Vi skulle ikke kæmpe for det. Det virkede bare som om, at det her var Gud med på. Der var bare en fred over det.
– Og vi kan jo ikke ret meget i os selv, men det kan du Gud. Du kan få det til at ske, tænkte vi, siger Emeli og tilføjer:
– De kunne jo have snydt os.
Pigerne vidste godt, at når man går rundt med omkring 25.000 kr. i et land, hvor en gennemsnitlig månedslønnen er på 400 kr., og hvor mange er korrupte, så er der en risiko.
Men alt lykkedes og pigerne fik endda hjælp af politiet, som ellers generelt er korrupte.
– Vi kunne ikke have gjort det, hvis Gud ikke havde prikket til disse mennesker. Ting kan kun lykkes, hvis vi stoler og lytter til Gud, understreger Kathrine.
Det var en stor glæde, at se de mange nye sko i blive brugt:
– Det var så fantastisk, smiler Emeli og Kathrine fortsætter:
– Også at vi kunne give dem et håb: ”Det kan godt være vi ikke kommer med 10 milliarder og redder jer, men vi kan godt noget. Og vi har omsorg for jer og I er ikke dårlige mennesker i vores øjne.”