Himmelvendt forvalter

Poul Henning Krog Læge og frikirkepræst
Poul Henning Krog
Læge og frikirkepræst

– Guds rige er givet.

Teksten Luk.12.32-48 starter med – ”Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget”. Guds rige er kommet nær.

Guds rige er her og nu, men Guds rige er også i tusindårs- riget og videre ind i herligheden. At give os Riget er Guds beslutning, ikke vores. I bøn tilslutter vi os det, Gud allerede har besluttet – Han vil give os riget. Derfor er der ingen grund til at frygte for nuet eller fremtiden, for vi ved, at Han er med os alle dage, og vi kender det gode slutresultat: en dag skal vi se Ham, som Han er.

Byg rigtigt

Riget er givet, men skal alligevel indtages. Som Josua i Det gamle Testamente indtog by for by, er vi også kaldet til at indtage riget. Guds rige forvandler mennesker og byer. Guds rige starter indefra. Det gode evangelium er, at vi bytter med Jesus. Jesus flytter ved vores omvendelse fra os selv og tro på Ham ind i vores hjerte, al vor synd, skam og skyld kommer ud – hvilken byttehandel! Når Jesus nu er blevet Herre i vores liv, starter en helt ny rejse i ”åg med Kristus”.
Vi har ikke tro på os selv, men på Ham som formår. At bygge med guld, sølv og ædelsten i modsætning til træ, hø og strå vil medføre et velsignet liv her og nu men også en skat i himmelen. Tro i det lille nu, danner grundlag for en ”uudtømmelig skat i himlene”. Det er troskab mod Jesus – skatten i vores hjerte, det kommer an på.

Himmelvendt forvalter

Al sammenligning er ophørt, for vi er tildelt forskellige kald, gaver og opgaver. Det centrale er således forvaltningen af vores kald, gaver og opgaver, og Jesus forventer mere af den, der er meget betroet.
Dagens tekst viser, at vi både skal være himmelvendte og optaget af forvaltergerningen. Himmelvendte glæder vi os til, at Jesus kommer igen og holder øje med tegnene på hans komme, velvidende at alle spekulationer om tidspunkt er forkerte gætterier.
Teksten forklarer os, at ”Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det”. Glæden ved ventetiden og håbet om Jesu snarlige genkomst opmuntrer og tilskynder os til netop at være tro og gode forvaltere lige nu. Der er en synergi mellem den kommende herlighed og gerningen lige nu. Vi er evighedsborgere, der allerede nu kaldes til at vandre i Guds forudberedte gerninger.

Det gunstige øjeblik

Dagen i dag kommer ikke igen. Det gunstige øjeblik lige nu skal udnyttes. Der er en synergi mellem det lille dagligdags gunstige øjeblik for den enkelte og det voldsomt store gunstige øjeblik – Jesu genkomst. Som gode forvaltere skal vi netop ikke være dovne, sløve og ligegyldige men derimod bedende, årvågne og opmærksomme både på Jesu genkomst og i opgaven at give vores ”tjenestefolk mad i rette tid”. Jesus løfter den forvalter op, der netop er optaget af denne gerning og siger: ”Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer”.
Troskab i det lille nu medfører større velsignelse og ansvar i fremtiden, ja helt ind i tusindårsriget og evigheden. Der er en stor glæde ved at forvalte nu, og en endnu større glæde der venter i himlen.

Hvem er vores ”tjenestefolk”?

Sammenholdt med Jesu ypperstepræstelige bøn i Joh. kap 17: 20 – at Jesus beder for os, og dem, der gennem os kommer til tro på Ham, tænker jeg, at vores ”tjenestefolk” er dem, som vi er i berøring med. Vores familie, vores kollegaer, vores naboer og genboer – kort sagt vores næste – den næste, som vi møder og får en relation til. Vi beder bønnen ”Gud hjælp os i vores forvaltergerning, og tak at du snart kommer igen”.

Dagens tekst viser, at vi både skal være himmelvendte og optaget af forvaltergerningen.                          Maleri: Peer Laigaard.
Dagens tekst viser, at vi både skal være himmelvendte og optaget af forvaltergerningen. Maleri: Peer Laigaard.

Søndagens tekst: Luk. 12:32-48

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Guds rige er givet
32Vær ikke bange, du lille flok, for jeres Far har besluttet at give jer del i sit Rige. 33Sælg hvad I har og giv pengene til dem, der er i nød. Skaf jer punge, der aldrig bliver slidt op, og rigdomme i Himlen, der aldrig mister deres værdi, for dér bliver der hverken stjålet eller ødelagt noget. 34Hvor jeres rigdomme er, vil også jeres tanker være.
35-36Vær altid parate og hold lamperne tændt som tjenere, der venter på, at deres herre skal komme hjem efter en bryllupsfest, så de kan lukke op for ham, lige så snart han banker på døren. 37Velsignede er de, som han således finder parate, når han kommer tilbage. Det siger jeg jer: Han vil tage et forklæde på og få dem til at sætte sig til bords for selv at varte dem op. 38Måske kommer han ikke før midnat, måske først i de tidlige morgentimer. Men i alle tilfælde bliver de tjenere velsignet, som står parate til at tage imod ham.
39Hvis en husejer var klar over, hvornår der ville komme en tyv, ville han holde vagt for at forhindre et indbrud. 40Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.«

Den trofaste og den troløse forvalter
41Peter spurgte: »Er det kun os, du hentyder til med den historie, eller gælder det alle?«
42Jesus svarede: »En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. 43Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. 44Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.
45Men hvis forvalteren tænker: ‘Det varer nok længe, inden min herre viser sig’, kan han give sig til at mishandle alle tjenestefolkene, alt imens han selv fester og drikker. 46Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med de andre troløse. 47Når han bliver straffet så hårdt, er det fordi, han var blevet bedt om at holde sig parat, og han udmærket vidste, hvad hans herre havde befalet ham at gøre. Alligevel gjorde han det ikke.
48Men de, der ikke kender deres herres vilje og gør sig skyldige i noget, de fortjener straf for, vil få en mildere straf, for man forlanger mest af dem, der har fået mest betroet.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen: