Mennesker i glashuse…
Verdensberømt engelsk
sanger og sangskriver
Jesus gik ud til Olivenbjerget, men allerede tidligt næste morgen vendte han tilbage til templet. Snart var, en mængde mennesker samlet, og han satte sig og underviste dem. Men de skriftlærde og farisæerne kom med en kvinde, der var grebet på fersk gerning i utroskab. De slæbte hende ind i den nysgerrige folkemængde.
»Mester,« sagde de til Jesus, »her er en kvinde, der har begået ægteskabsbrud. Hun er lige blevet grebet på fersk gerning. Moses lov siger, at en sådan kvinde skal stenes ihjel. Hvad siger du?« De forsøgte på denne måde at få ham til at sige noget, som de bagefter kunne bruge imod ham; men Jesus bøjede sig ned og begyndte at skrive med fingeren på jorden.
Da de blev ved med at presse på med deres spørgsmål, rejste han sig og sagde: »Den af jer, som er uden synd, kan kaste den første sten på hende.« Så bøjede han sig atter ned og fortsatte med at skrive på jorden. Da mændene hørte dette, luskede de bort, den ene efter den anden de ældste først. Til sidst stod Jesus alene tilbage med kvinden midt i folkemængden. Da rettede han sig op og så sig omkring. »Hvor er de folk, der anklager dig?« spurgte han. »Var der ingen, som dømte dig?« »Nej, Herre,« svarede hun.
»Det gør jeg heller ikke,« sagde Jesus. »Gå bort og synd ikke mere.« (Johs. 8,1-11)
Hvilken forfærdelig tilbøjelighed der er til at samle sig om menneskers fejl fremfor om deres stærke sider. Desværre ser det næsten ud til, at nogle kristne er optaget af at sladre om, rakke ned på og endda offentligt anklage andre kristne, hvis liv og synspunkter ikke svarer til deres egne forventninger. Kig en gang på læserbrevsspalterne i kristelige tidsskrifter, og så vil du se, hvad jeg mener. Der er ikke noget galt med en åben kristen debat og heller ikke engang en pennefejde, men hvor er det ulykkeligt, når det går over i ondsindet personlig kritik. »Hvor frygteligt af den-og-den at sige sådan eller gøre dette eller gå derhen. Hvor vover han at kalde sig selv en kristen …« Det tiltalende ved at finde fejl hos andre er naturligvis, at det holder opmærksomheden borte fra vores egen utilstrækkelighed og ulydighed og hjælper os til at føle os åh så selvretfærdige!
Jesu møde med den kvinde, som havde bedrevet hor, er en hjælp til at få øjnene åbnet. Der kunne ikke findes to mere modsatte holdninger til hende. På den ene side var der de ubarmhjertige farisæere, som kun var ude på at få deres synspunkt bekræftet. Bevarelse af deres paragrafrytteri og hjerteløse lære var det eneste, der betød noget. Kvinden var kun et belejligt middel til at gøre det af med Jesus. Denne gang havde de Ham. Kvindens vel var sagen uvedkommende.
Men det var det ikke for Jesus. Med hvad der må have været en fantastisk fornemmelse af, hvornår det rette øjeblik var inde, vendte Jesus spillets gang mod farisæerne med denne klassiske, alle tiders afsløring af hykleri. Og de religiøse storskrydere luskede væk. De var i det mindste ærlige!
Nej Jesus sagde ikke, at kvindens utroskab ikke betød noget. Hvis farisæerne havde holdt stillingen, ville de have opdaget, at Jesus var langt fra at ville underkende Moses gamle lov. Det ville selvfølgelig have været meget bekvemt: »Jesus elsker os, så vi kan gøre, hvad vi vil. Læs versene omhyggeligt. Åbenbart havde Jesus vældig medlidenhed med den kvinde, og det, hun havde gjort, havde overhovedet ikke mindsket Hans kærlighed til hende. Der kom ingen irettesættelser eller trusler, der var ikke tale om at være rystet af forargelse eller forlegen over det lidt kedelige tilfælde. Hun var elsket og accepteret, præcis som hun var. Blot skulle hun fra nu af ændre sin optræden. Nu da hun havde mødt Jesus, måtte livet blive et andet. Han kunne sige god for hende, men ikke for hendes synd!
Cliff Richard (1940- ) blev født i Indien, hvor han boede til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.
