Høring var en gyser

I sidste uge fandt en høring om kristenforfølgelse sted på Christiansborg, som Esben Lunde Larsen (V) havde taget initiativet til. Det var en ren gyser.

Først og fremmest fordi omfanget af kristenforfølgelser globalt set er det største nogensinde i verdenshistorien og fordi de områder i Mellemøsten, hvor kristendommen udspringer fra, næsten er tømt for kristne. Enten fordi de er blevet tortureret til døde og skudt eller jaget på flugt af islamister.
Som om det ikke var rædselsvækkende nok, så blev høringen for alvor en gyser, da det efter flere oplæg stod klart, at hele panelet af indbudte talere – på nær en undtagelse eller to – var enige om, at kristne slet ikke skulle have hjælp, bare fordi de var kristne. Det gjaldt lige fra Institut for Menneskerettigheder og Danmission til EU’s råd for religionsfrihed. I stedet ønsker man at skabe en ”anderledes politisk kultur” af tolerance og menneskerettigheder.
Leder af Danmission, Mogens Kjær, ville heller ikke frelse de kristne. Han advarede direkte Vesten mod at hjælpe dem, for muslimer hader Vesten, og det går udover de kristne arabere. Danmission vil derfor hellere overlade ansvaret til de moderate muslimer, så de i samråd med de få kristne, der vover at blive i området, kan skabe en ”anderledes politisk kultur”. Ikke bare en naiv, men dødsensfarlig strategi. Overalt hvor Vesten har villet indføre denne demokratiske tolerance model, hersker i dag radikal islam, hvor kristne slagtes i hobetal.
Det svarer til, at de allierede under 2. Verdenskrig havde nægtet at hjælpe jøderne under Holocaust, bare fordi de var jøder og havde stået fast på, at tyskere, som ikke var enige med Hitler, skulle skabe ”en anderledes politisk kultur”. Gad vide, hvordan nutidens verden så havde set ud? Og Vesten og NATO mangler bestemt heller ikke vilje til at sætte det tunge artilleri ind, når det gælder indførelsen af demokrati, og en diktator skal fjernes. Men de kristne vil de ikke hjælpe – bare fordi de er kristne.
Uhyggeligt var det at gå fra høringen med fornemmelsen af, at christianofobi ikke bare hersker i Mellemøsten, men nu også er rykket ind i vestlige regeringskontorer, ja selv ind i de kirkelige rækker.